Undertitlen på årets litteraturkonference, der afholdes i samarbejde mellem Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre og forlagene Gyldendal, Carlsen og Høst & Søn/Rosinante & Co. var Digtal og analog børnelitteratur.
Flere end 230 deltagere havde fundet vej til de to konferencer, der blev afholdt henholdsvis den 11. oktober i Horsens og den 13. oktober i København.
Årets taler var faglig konsulent, forfatter, cand.pæd i pædagogisk filosofi Eiler Jensen, der talte over emnet Digital litteratur, læselyst og dannelse. Se Eiler Jensens PowerPoint præsentation her.
Derefter fremlagde Anette Øster en række udgivelser fra Høst & Søn / Rosinante & Co., Christian Bach fremlagde udgivelser fra Gyldendal og i Horsens fremlagde Ole Sønnichsen udgivelser fra Carlsen, mens det i København var Lotte Lykke Simonsen, der stod for fremlæggelsen.
Forlagene havde medbragt en lang række af deres udgivelser, og i pauserne var der rig lejlighed til at se på bøgerne og tale med forlæggerne om de enkelte titler. Ligesom de tidligere år blev der naturligvis også budt på kaffe og kage.
Se link til Forlaget Carlsens PowerPoint præsentation her og til Forlaget Høst & Søns her.
Konferencen blev sluttet af med overrækkelse af Læringscentrenes Forfatterpris 2016 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond. Prisen, der gik til Jan Kjær for serien Nomerne, blev overrakt af foreningens formand Liselotte Hillestrøm. Læs hele prisoverrækkelsestalen og se flere billeder fra prisoverrækkelsen her.
I sin takketale fortalte Jan Kjær, at han i anledning af prisen, ville overrække en gratis bog til alle konferencens deltagerne, og derefter signerede han både bøger og plakater med guldpen.
Konferencen blev ledet af faglig konsulent Kent Poulsen, der i København også stod for gentagelsen af prisoverrækkelsen.