Foreningens årsmøde 2021 blev afholdt den 26. august på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Årsmødets tema var PLC og bogdropperne. Herunder nogle højdepunkter fra dagen.
Foreningens årsmøde 2021 blev afholdt den 26. august på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Årsmødets tema var PLC og bogdropperne. Herunder nogle højdepunkter fra dagen.
Foreningens formand Michael Nøhr bød velkommen til dagens program til de mange forventningsfulde deltagere.
Få dage inden årsmødet var mange coronarestriktioner blevet ophævet, så salen var proppet til bristepunktet.
Dagens første indlæg var ved Dennis Glintborg, Manuskriptskolen for Børnefiktion. Han præsenterede fra flere forskellige vinkler bøger fra fire forlag under titlen Kan bøger alene forhindre bogdrop?
Næste indlæg var af YouTuber og forfatter Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren. Han gav under titlen Drop bogen og find noget nyt... sit bud på hvordan bogen som format kan forny sig, så den bliver nærværende for børn og unge.
Efter frokost gik ordet videre til speciallæge i almen medicin, ekspert i digital sundhed, Imran Rashid, der talte om, hvordan skolen og PLC kan vejlede i at tage fornuftige valg, så de kan komme til at føle sig set. Indlæggets titel var Digitalisering truer børns trivsel.
Dagens fjerde indlæg havde titlen At læse bøger er at leve. Her talte skuespiller, oplæser og underviser Therese Glahn og sine erfaringer, når det handler om mødet med litteraturen. Børn skal introduceres til bøgernes verden for at skabe selvværd og empati.
Dagens sidste indslag var kåringen af Danmarks bedste PLC 2021. Prisen gik til Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune. Læs mere under Danmarks bedste PLC 2021.
I pauserne var der mulighed for at besigtige flere forskellige udstillinger, og skønt pladsen var trang, var interessen fra deltagernes side stor for at besigtige de medbragte materialer.
Der var blandt andet udstilling fra Buggi fra hovedsponsor af Danmarks bedste PLC, DBC digital.
Der var udstilling fra Gads forlag, som var førstepræmiesponsor til Danmarks bedste PLC 2021.
Der var udstilling fra forlaget Straarup & Co, der stod bag en af årets andenpræmier til Danmarks bedste PLC.
Der var også udstilling fra forlaget Tellerup, der stod bag den anden andenpræmie til Danmarks bedste PLC 2021.