Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen har kastet sig over det sindsoprivende spændende og længe ventede tredje og sidste bind af af Siri Pettersens serie, Ravneringene, Evnen, som han anmelder:
I andet bind, Råddenskab, er Hirka i menneskenes land, nærmere bestemt i London. Her møder hun nogle karakterer, som får stor betydning for hende - på enhver måde. Det drejer sig om Graal og Naiell, som angiveligt er brødre, men med hver sin mission og på hver sit hold.
Naiell vil helbrede de mange blinde, som lever i menneskenes verden, medens Graal ønsker at give sit hjemland, de ligfødtes land, oprejsning. Og dertil skal de begge bruge Hirka. Det viser sig tilmed, at Graal er Hirkas far, hvorved Naiell jo må være hendes onkel.
Rime, der også drager til menneskenes land, har måttet gøre vold på sig selv. Danserinden Damayanti har hjulpet ham over i menneskenes verden ved at anbringe et ravnenæb i hans hals. Det har bevirket, at han gennem Ravneringene kunne krydse den kendte verden til den ukendte, men i og med dette indgreb gør han sig afhængig af Graal.
Rime bliver imidlertid Naiells banemand, hvorefter Rime og Hirka kan drage tilbage til deres kendte verden igen. Men de har hver deres opgave. Rime tager fortsat i romanens afslutning tilbage til Ymslanda, hvor meget har ændret sig radikalt, mens han har været væk. Er han mon stadig den, der skal redde sit land?
Hirka drager til de ligfødtes land, for der at hjælpe Graal med den krig, som synes uundgåelig. Og hvori består så den opgave, Hirka er udset til at udføre?
Hun skal hjælpe de ligfødte med at genvinde Evnen, som er forsvundet og nu befinder sig i Ymslanda. Denne Evne vil magthaverne - koste hvad det vil - have tilbage.
Derfor har Graal udset Hirka til at lede de ligfødte ind i Ymslanda gennem Ravneringene, og så må det komme an på en krig, om det ene eller det andet lands befolkning løber af med sejren.
Graal sidder solidt på muligheden for at føre de ligfødte til sejr i krigen, fordi han netop også har magten over Rime, som han kan styre gennem det næb, ymslændingen har i halsen.
Dette er den enkle fortælling. Men især for Hirka er der så megen dramatik i fortællingen, at alle momenter ikke lader sig fortælle i en anmeldelse, men man kan kort nævne, at Hirka først og fremmest skal lære sin ligfødte familie at kende.
Hun troede jo oprindeligt, at hun var et menneske, men nu viser det sig, at Graal er hendes far, så hun er altså halvt menneske og halvt ligfødt. Raun er hendes bedstefar, og afdøde Naiell var jo hendes onkel, hvis hjerte Hirka har med sig i en boks for at forevise den for Dreysils magthaver, Hod.
Derudover er der den uforsonlige Skerri, som Hirka har mange drabelige og hadefulde kampe med. Der er Kolail, den faldne, hvis liv hun redder, hvilket undervejs skaffer hende en frygtelig masse problemer.
Der er Urd, der forsvandt ud af fortællingen i bind 1 (Odinsbarn), men nu dukker op, hvad med ham? Er han ven eller fjende? Der er Seeren… Og så er der problematikken om Graal og Naiell, som mangler at blive blotlagt.
Det går over stok og sten i dette hæsblæsende afsluttende bind - og det er sindsoprivende spændende.
Som tiden går, bliver det tydeligere og tydeligere, at Hirka mere end bare en brik i et spil bliver en lederskikkelse, en ikonisk figur, i kampen for Evnen. Hun kommer til at stå for alt, hvad hun har hadet og foragtet: En kriger.
På samme måde er Rime, der bestemt også har sit at slås for og med i Ymslanda, også en lederskikkelse, der må tænkes at stå i spidsen, når krigen ”skydes i gang”. Det, selv om han har mange, mange fjender i Ymslanda. Ikke mindst Darkdagger.
Men krigen er både forudsat og forudsagt. Evnen er, hvad det drejer sig om - og omsider går det løs. Mere skal ikke åbenbares.
Siri Pettersen er ude i et overordentligt sympatisk ærinde. De ligfødte og Ymslandas befolkninger står stejle, intolerante og uforsonlige over for hinanden.
Det er kun krigen, der synes at kunne løse den konflikt. Eller er det? Og hvad med den personlige konflikt, som Hirka står i?
Hun vil freden, hun vil forsonligheden, hun vil forståelsen, hun vil tolerancen og at alle skal have del i Evnen. Men er det muligt? Er der lydhørhed for det? Kan krigen undgås, og hvis den ikke kan, hvordan vil hun så kunne leve videre med en viden om, at hun som lederskikkelse har ført massevis af uskyldige mennesker i døden? Ikke bare af hendes egne…
Og hvad med Rime? Og hvad med deres gensidige afhængighed af Graal. Og hvad med deres kærlighed?
At kunne holde alle disse bolde i luften og skabe et forløb af åndeløs spænding, det kræver sit, men det bliver så fornemt forløst - uden at der forfaldes til nemme løsninger. Og den løsning, der leveres, er dybt tilfredsstillende.
Det er sagt før, men denne gang skal det siges med større vægt: Ravneringene bør blive en international bestseller, om der er nogen retfærdighed til. Heldigvis ser man også pø om pø, at bøgerne dukker op på diverse sprog. Nu venter vi så på ”det store” gennembrud.
Siri Pettersen: Evnen. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem. I serien Ravneringene. Høst & Søn, 468 sider, 249,95 kr.
Læs også anmeldelser af første og andet bind af trilogien på Børn & Bøger Blog hhv. 12.5.2016 og 25.2.2017 samt et interview med forfatteren Siri Pettersen den 22.5.2016.
