Anmeldelse af årets julebøger

Anmeldelse af årets julebøger

Julelitteraturen 2024

Sædvanen tro har Børn & Bøgers anmelder og litteraturredaktør Eiler Jensen på denne tid af året været omkring de nyeste udgivelser af bøger for børn i alle aldre.

Tuva Fellman og Ronny Brede Aase: Den lille gravhund holder jul. Illustreret af Borghild Fallberg. Oversat fra norsk af Lisette Agerbo Holm. Straarup & Co, 27 sider, 250,- kr.

 

Den lille gravhund

For alle vil der være en første jul. Det er uundgåeligt; og alt efter hvor tæt man fødes på julen, vil man naturligvis reagere forskelligt på al den hurlumhej, som det vil opleves som. Enten ængstes man, eller man glæder sig. Hele oplevelsen af adventen er noget for sig. For julen introduceres jo længe før, den indtræffer. Alle de forberedelser skaber forventninger.

Og al den glæde, der lægges op til. Der er flere både mytiske og mystiske ting ved julen. Der er det lille Jesusbarn, der fødes - år efter år. Der er den gode mad. Der er alle sangene, der skal synges omkring træet – og så de der gaver med al deres hemmelighedskræmmeri og indpakningen - og er de nu fra julemanden eller fra far og mor? Eller hvem mon?

I den sammenhæng vil der vil ligeledes udkomme en masse antropomorfe fortællinger, som er beretninger, hvor dyr både tænker og handler, som om de var mennesker. Her er fx en:

At blive væk - og fundet

Den lille gravhund er helt ny i denne verden, så den tilstundende jul er den første for den - og måske er den også den første for forældrene - som forældre. Så er der så meget, man gerne vil - og sikkert også ting, som man gør - nåja, forkert er måske så meget sagt, men som man gør - uden at ville det.

Der er så meget, forældrene gerne vil arrangere for at gøre det så godt som muligt for den lille nye, så man synes, man har travlt med at bage, gøre rent, dekorere. Træet skal op, pyntes og have lys, og der er gaver, der skal pakkes ind. Imens lister den lille hvalp rundt og ser sig betuttet omkring og bliver vel en smule overset. Pludselig er han ikke at finde nogetsteds, der ledes overalt. De unge forældre bliver frygteligt bange… men så er han der. Midt i det hele. Tæt på at blive pakket ind.

Det er en lille, norsk billedbog for de mindste. Ikke for skolebørn, men lytter de med, når der bliver læst højt, kan de fint glæde sig over den hygge og lille

morskab, der er i at blive væk - og at blive fundet igen. Det kan jo ryste ethvert barn. Og igen gøre det roligt.

 

Indre Pavilonyté: Flagermusen holder jul. Illustreret af Martynas Pavilonis. Oversat fra litauisk af Stefan Anbro. Straarup & Co, 32 sider, 250,- kr.

 

Flagermusen holder jul

Glem aldrig, at de sande julemirakler ikke finder sted foran træet, men i dit hjerte.

Flagermusen er hjerteven med vaskebjørnen. Selvom de er meget forskellige, finder de fint ud af det sammen. Især er de gode til at snakke og lege sjove lege. De er fælles om at holde allermest af julen. Det er den bedste dag på hele året. Så snart den første sne melder sig, skynder vaskebjørnen - med et snefnug på næsen - sig ind til Flagermusen for at gøre opmærksom på, at tiden er nært forestående.

Uanset, hvor meget den lille flagermus holder af højtiden, har han et stort problem med den, for han falder altid i søvn og kommer for sent hvert eneste år. Hvert år håber han på det bedste, men hvert år udvikler det sig til det værste.

Skal være god for alle

Når dyrene samles juleaftensdag op ad dagen, så er det for at pynte træet, og hver ting finder sin rette plads, så pynten ikke spises i utide. For alle dyrene kommer med de lækreste sager. Enhver jul skal være god for alle.

Det er så det, de alle sammen fejrer om aftenen. Med én undtagelse. Den lille flagermus. Uanset hvilke anstrengelser han gør sig, så vil det ikke lykkes for ham at holde sig vågen. Når han omsider vågner og går ud til træet, så er festen overstået, og dyrene er gået hver til sit.

Når det sker år efter år, kan det få enhver, selv en stædig flagermus til at opgive kærligheden til julen, for det, som flagermusen glædede sig så meget til, det var slet ikke, som man kunne tro, gaverne, næh, det var det, at de var fælles om at fejre julen.

Det bedste er andres tilstedeværelse

Da julen så endnu engang nærmede sig, tog vaskebjørnen affære. Han indså, hvor nødvendigt det var, at han gjorde noget, da han så den glædesforladte flagermus, der forkyndte, at han ikke ville være med længere, han faldt jo alligevel i søvn og sov fra det hele.

Men sådan skulle det ikke gå. Vaskebjørnen lavede den aftale med skovens øvrige dyr om, at de skulle vente med at pynte træet til om aftenen, når flagermusen vågnede. Og det var just, hvad der skete, så derfor blev det flagermusens bedste julegave nogensinde. Nu blev træet pyntet med ikke bare lys og kugler, næh det blev tilmed pyntet med hjertevarme, kærlighed og fællesskab! Og flagermusen blev bekræftet i, at den bedste gave er de andres tilstedeværelse.

 

Annika Leone: Bare numser holder jul. Illustreret af Bettina Johansson. Oversat fra svensk af Camilla Schierbeck. Carlsen, 28 sider. 249,95 kr.

 

Bare numser holder jul

Mira og hendes forældre og katten Lakrids er på vej hen til fars ven Terry. De skal holde jul der, og de bliver langt fra alene, for det er et sted, hvor alle er velkomne. Ikke bare familien.

Far glæder sig til, at han skal lave sin sildetærte.

Hvis Mira skal være ærlig, så holder hun nu mere af julen end af sildetærte. Og så er der jo både gaverne og julemanden.

Men - for der er et men - onkel Bertil kommer også, og han er allergisk over for katte, så Lakrids kommer til at holde jul i et kattepensionat. Det er svært for Mira at forstå, og hendes spørgsmål er ganske relevant: Og hvad så hvis jeg er allergisk over for onkel Bertil?

Så kunne Bertil jo bo der i stedet for Lakrids?

Det kan han så ikke. Og pensionatet ser da også ud til at være ok.

Går glip af julemanden

Det første, de gør, da de når frem, er at tage et bad i vildmarksbadet. Altså de voksne. Børnene vil hellere lege i sneen og lave snekopier af de bare numser i badet.

Aftenen før jul er det forberedelsernes tid. Der skal blandt andet laves surdejsbrød og karameller - og sildetærte, naturligvis. Da sildetærten er færdig, skal den på køl - og der går sandelig skår i glæden, da far snubler over Terrys kurv med strikketøj, og al sildetærten havner på onkel Bertil.

Nå, helt spolerer det nu ikke Miras forventning til juleaften. Onkel Bertil tager nemlig hjem. Men så kunne Lakrids jo godt have været der?

Da højtiden nærmer sig, skal far pludselig ud at købe avisen. Det sker hvert år, at han går glip af mødet med julemanden. Og når han nu har avisen på iPad’en? Men julemanden?

Der kommer han. Og da han bøjer sig ned over sin sæk, lyder der et RITSJ - OG DER REVNEDE BUKSERNE. Nå, men alle får, de gaver, de har glædet sig til.

Julen reddet

Den sidste glæde er dog endnu ikke indtruffet. For nu dukker onkel Bertil minsandten op med en kurv. Og i den er Lakrids. Onkel Bertil fortæller, at han slet ikke er allergisk over for katte - derimod over for sildetærte. Sådan blev skurken helten og reddede julen for Mira.

En sød og glad bog om fællesskab og den glæde, julen kan rumme, når mennesker lukker sig op for den!

 

Kirsten Ahlburg: Nissen Brille. Illustreret af Susanna Hartmann. Straarup & Co, 342 sider, 400 kr.

 

Nissen Brille

Der findes nisser af adskillige slags. Der er f.eks. gårdboer, skovnisser, kirkenisser, sætternisser, skibsnisser - og så er der selvfølgelig drillenisserne. Men mon ikke den sidste kategori er en egenskab ved alle typer af nisser? De vil have grød, vil de, ellers bliver der drillet igennem. Og det er ikke alle drillerier, der er godmodige. Nogle går så vidt som til at være ondskabsfulde.

Men i Kirsten Ahlburgs julebog om Nissen Brille holder vi os til de godmodige drillerier. Nissen Brille er en af de vedholdende af slagsen. Hver dag sit drilleri.

Nissen holder til på loftet hos Ida og hendes forældre. Han har en sprække i sit gulv, hvor igennem han kan følge med i familiens dagligliv - og så kan han se, hvordan de alle reagerer på hans drilske påfund. Ida ved, at Nissen er på spil. Mor er skeptisk, mens far benægter nissens eksistens.

Helt rørende

Der er nu en hændelse, der måske kunne lukke op, om ikke andet så for farens tvivl. Ida vil bygge en snemand. Hun ruller de store snebolde med ildhu. Nissen smider naturligvis snebolde i nakken på hende, men hun når aldrig at se ham. Da snemanden er færdig, skal han have en hat på. Ida går ind for at låne fars gamle hat. Og da de kommer ud med den, ser de, at Nissen har været der og anbragt sin hue på snemandens hoved.

Så de går ind igen. På vejen bliver far ramt i nakken af en snebold. Men de ser ingen, der kan have gjort det. Da de vender sig om, er nissens hue forsvundet fra snemandens hoved. Så nu kommer snemanden alligevel til at bære fars gamle bør. Men far er en standhaftig benægter.

Nissen Brille er absolut den ihærdige type. Alskens drillerier udsættes Idas familie for. Han bytter f.eks. om på indholdet af deres tasker. Han “bortfører” deres devices: iPhone, iPad, lab top. Familien får en kort opblomstring uden deres skærme, det er helt rørende.

Imponerende

Op mod jul går det ud over juletræsfoden, og det kan være slemt nok, men da Nissen slukker for ovnen lillejuleaftensdag, så andestegen først bliver sent færdig, bliver der ingen grød til Nissen, der inderst inde godt ved, at det er hans egen skyld. Nå, det gik alligevel, der blev lidt andesteg til overs til ham.

Hvis man har lidt drillenisse i sig, så er her et helt katalog med ideer til, hvordan man kan skabe lidt røre og underholdning til familien.

Det er imponerende, at Kirsten Ahlburg er i stand til at skrive en så omfattende fortælling på Lix 6!

Hatten af for det. Det er en helt igennem hyggelig fortælling for de mindste, der lige har knækket læsekoden, og Susanne Hartmann har leveret de sødeste og glade tegninger til fortællingen. Eneste ulempe er, at bogen er meget stor, ret tung og kan være vanskelig at sidde med for et barn. Men så må man sidde sammen og muntre sig med den. Jo, jo, voksne må skam gerne være med, både fordi det er jul, og fordi det er hyggeligt. Og hygge? - Det duer hele året.

 

Merlin P. Mann: Tidsrejsen. En helt ny tid. Gutkind, 172 sider, 199,95 kr.

 

Tidsrejsen

Merlin P. Manns nye bog, Tidsrejsen – En helt ny tid er i grunden ikke nogen julehistorie, men som dog - hvis den havde været det - er forfattet i 24 kapitler.

Mange julekalendere, der bliver til bøger, altså skifter medie, bliver det på baggrund af en julekalender, der har været vist i tv.

Denne roman af Merlin P. Mann, Tidsrejsen, er det anderledes med, for Poul Bergs Julekalender, Tidsrejsen, blev i sin tid vist i DR i 2014, og nu er det så bestemt, at DR i december 2024 viser en fortsættelse af julekalenderen, Tidsrejsen 2, med de to manuskriptforfattere Poul Berg og Mikkel Bak Sørensen. Der er gået nogle år, og hovedpersonerne hedder ikke mere Sofie og Dixi, men Holly og Romeo.

Og hvor kommer så Merlin P. Mans lille roman ind i billedet? Dens opgave er såmænd at knytte forbindelsen mellem de to kalendere. At vise, hvad der er sket i mellemtiden.

Vil noget andet

I slutningen af den første Tidsrejsen beslutter Dixi, gadedrengen fra fremtiden, som Sofie har lært at kende på sine tidsrejser, og som er fra 2044, er kommet med ind i Danmark på Sofies tid, at han ønsker at blive. Ikke mindst fordi de to unge falder for hinanden og bliver kærester. Der bliver fabrikeret papirer, som ”legitimerer” Dixis ophold i Danmark, og Sofies farfar bliver hans værge.

Sofie og Dixi går i skole sammen. Dixi uden lyst til lærdom. Sofie med et brændende ønske om at gøre sin skolegang så udbytterig som mulig. Hun er superdygtig. Vel nok den dygtigste elev, der nogensinde har gået på skolen. Hendes ambition er med tiden at uddanne sig til at blive naturvidenskabelig forsker. At Dixi på det nærmeste vægrer sig ved at gå i skole er ved at udvikle sig til et problem. Han vil bare ud af skolen efter 9. klasse, og så skal han noget andet. Han er ligeglad med eksaminer og ved ikke, hvad han vil, bare noget andet. Om ikke andet så ud at rejse.

Problemer opstår

Pludselig støder der to virkelig alvorlige problemer til en i forvejen ikke helt problemfri hverdag. Det ene er, at Sofies elskede farfar får en blodprop og dør, det andet er, at der i kommunen ansættes en ny socialrådgiver, som for at finde overblik over alle de sager, den forrige ansatte har efterladt sig, støder ind i Dixis sag og kan se, at der i hans papirer er alvorlige huller, der kræver en nærmere opklaring.

Samtidig får Sofie en ny skolekammerat, Baltazar, som har samme naturvidenskabelige passion som hende. Han har indsendt et projekt til ”Unge forskere”, som han er kommet i finalen med. Nu bliver Sofie af fysiklærer Michael bedt om at optræde sammen med Baltazar ved fremlæggelsen af hans projekt. Det afstedkommer nye forviklinger. For det første er den nye socialrådgiver, som kigger på Dixis sag, Baltazars mor, og for det andet viser det sig, at det, at Sofie nu snakker en del med Baltazar, naturligvis påvirker forholdet mellem Sofie og Dixi. Jalousi er ikke for stort et ord at bruge. Så hvordan skal det mon gå?

Det skal nok blive jul

Bedre bliver det ikke, da også politiet involveres i sagen. Er det mon den kværn af en scooter, Dixi fræser rundt på, der er problemet? Eller kan det mon være noget helt andet? Og hvordan skaber Merlin P. Manns tætte roman mon forbindelse mellem den første Tidsrejsen og december 2024’s Tidsrejsen 2? Læs lystigt med - og du glemmer med garanti undervejs, at dette ikke er en julekalenderhistorie, men en gedigent spændende ungdomsroman i egen ret.

Men husk alligevel på, at den skaber en forbindelse mellem de to Tidsrejsen 2014 og 2024. God fornøjelse. Og hvis du læser et kapitel om dagen i december, så vil din læsning af Manns roman kunne gå på juleferie sammen med din oplevelse af tv-versionens julekalender. Så jul skal det nok blive! Sikkert en glædelig en af slagsen.

 

Kim Fupz Aakeson: Æslet der fik en historie. Illustreret af Signe Kjær. Bibelselskabet, 32 sider, 199,95 kr.

 

Æslet der fik en historie

I 1974 så SHU-BI-DUA julen fra en ands synspunkt. Her i julen 2024 (50 år senere) ser Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær julen fra et æsels.

At høre noget fra hestens egen mund vil sige at høre det fra kilden selv. Så banker troværdigheden alvorligt på. Her hører vi en historie fra æslets. Og hvad kan man så lægge i det?

Æslet er til salg. Det er et ungt og stærkt æsel, som den unge mand, der hedder Josef, er ved at købe, da historien åbner. Han får forhandlet sig til rette med sælgeren og bringer det med hjem til sin kæreste, Maria, der er gravid. De skal til Betlehem, for der er folketælling. Så de går og går. Der er langt at gå for en ung mand med bagage på ryggen og et ungt æsel med en gravid kvinde på ryggen.

Da de omsider når frem, kan Maria mærke at det er ved at være tid. Josef prøver forgæves at få husly, men på alle herberger og kroer meldes der fuldt optaget, så de ender med at måtte nøjes med en stald med dyr og halm og en krybbe.

Fra et æsels synspunkt

Og så sker det: hun føder et menneskebarn. Vi er okser, køer og heste og mig, der kigger på, fortæller æslet. Men snart kommer der flere til. Især tre hyrder, der har fået vist vej af en engel, der tilmed sagde, at der ikke var noget at frygte. Åh, hvor vi kender den historie - og gerne hører den igen og igen. Også selvom den kommer ud af munden på et æsel, som tilmed kan fortælle, at det lille menneskebarn er Jesus og endda Guds søn.

Der er blot andægtigheden tilbage, og kreaturerne kan konkludere: Sikke en historie, de her får fortalt af et æsel. Det kan æslet kun bekræfte. Og afslutte fortællingen med at sige: Jeg er det æsel, der bar den kvinde, der fødte det barn. Et æsel med en helt utrolig historie.

I 2023 udgav samme makkerpar den utroligt smukke fortælling: Maria føder et barn. Nu får vi historien endnu engang, men vinklet helt anderledes. Man er i utrolig godt selskab med Josef, Jesus, æslet, Kim, Maria og Signe, der tegner, ja, undskyld udtrykket, guddommeligt smukt!

 

Camilla Brinck: Musse og Helium venter på julemanden. Illustreret af Shen Fei Studios. Oversat fra svensk af Elisabeth Kiertzner. Carlsen, 28 sider, 99,95 kr.

 

Musse og Helium venter på julemanden

Den svenske forfatter Camilla Brinck har efterhånden skrevet en del bøger om de to små mus, Musse og Helium.

I denne bog møder vi dem lige før juleaften. De er ved at pakke gaver ind, mens Camilla er ude i byen for at handle. Og deres tale falder på julemanden. Findes han mon? Ja, det gør han, hævder Musse til Heliums store forbløffelse. Og Musse ved det, fordi katten Sigge har mødt ham. Og så fortæller hun:

Sigge træffer ham en juleaften, hvor julemanden banker på og vil ønske glædelig jul, og så spørger han, om Sigge ikke kunne tænke sig at komme med op til, hvor julemanden holder til. Det er klart, han vil. Der kommer så til at udspille sig et lille drama, for julen er i alvorlig fare – ikke bare for julemanden selv, men for alle verdens børn.

Truer med at æde det hele

Muldvarpen Ulf dukker nemlig op, og han truer med at æde alle de gaver, som nisserne har fremstillet i værkstedet, og på den måde smadre julen. Da det er sagt, går Muld-Ulf, som de kalder ham, hjem til sig selv for at sove - muldvarpe trives jo bedst i mørke. At muldvarpe ikke ser særlig godt oppe i lyset, ser vi bort fra i denne sammenhæng. Men blandt nisserne går snakken. Mon ikke muldvarpen har udviklet en sådan omfattende vrede mod alt og alle og til alle tider, fordi han er en ensom stakkel?

Nu skal Sigge lige igennem julemandens værksted og se årets produktion. Da de så er klar til at tage af sted, møder de igen Muld-Ulf, der triumferende kan berette, at han da har ædt julemandens kane. Så selvom de har passet godt på gaverne, kan de ikke bringes ud, fordi kanen er ødelagt - spist. Og det selvom det er en magisk kane.

Frygten og glæden

Så træder Sigge i karakter. Katten får sig en lille fortrolig snak med Muld-Ulf, hvorefter sorg bliver til glæde vendt. Han har naturligvis ikke ædt den magiske julekane, det sagde han bare for sjov (!), og nu kan gaverne så bringes ud til stor og næsten uendelig glæde, for det er jo glæden, vi fester for. Da Musse er færdig med sin fortælling, kommer Camilla hjem, og de sidste forberedelser til julen kan gøres færdige.

Da nu julen indtræffer, hører Helium, hvorledes julemanden kommer til dem i sin kane. Men da han vækker Musse, fortæller denne, at historien om Sigge og Muld-Ulf er opspind, der er ikke noget om det. Men - og her er det godt at have bogen foran sig. For på sidste opslag ser vi netop julemanden i sin kane. Og hvem er hans co-driver? Muld-Ulf såmænd.

Så hvad Sigge har sagt eller ikke sagt og set eller ikke set, så står det fast, at historien har en sand kerne alligevel! En rigtig hyggelig fortælling fyldt med farverige computeranimerede illustrationer, som man bliver glad af.

 

Kim Fupz Aakeson: Honningkagemanden der ville se den vide verden. Illustreret af Rasmus Bregnhøj. Gyldendal, 28 sider, 199,95 kr.

 

Honningkagemanden der ville se den vide verden

Inde på honninkagemændfabrikken bliver der bagt honningkagemænd i stride mængder. En af honningkagemændene ser en bager på det mest bestialske æde en honningkagemand. Han har i forvejen spekuleret over, hvad mon der skal blive af dem, og da han overværer den forfærdelige dåd, tænker han, at det nok er bedst at komme væk. Men han er tilsyneladende den eneste, der bliver ræd. De andre honninkagemænd siger, at han kan være rolig. Det var jo ikke ham, der blev spist. Men Honningkagemanden har set nok, så han tager benene på nakken og stikker af. Ud i den vide verden.

Han følger vinden og pludselig er han der. I den vide verden. Og industrikvarteret bliver til et villakvarter, hvor der er pyntet op inde i alle husene. Ængsteligheden følger ham, men i søvn falder han på en bænk, og næste morgen vågner han op og ser en marcipangris på samme bænk, som han har slået sig ned på.

At være i livsfare sammen

Da de er blevet beroliget ved, at ingen af de to æder den anden, beslutter de at slå følgeskab, for det er bedre at være i livsfare med nogen end at være det alene. Inde bag et vindue i en villa ser de en chokoladefrø. Ham besluttere de at frelse, så gennem kattelemmen vover de sig ind i huset til frøen. Men frøen forstår ikke deres hensigt, for han er fra sidste år og lever endnu.

I det samme kommer pigen i huset ind og griber fat i de to formastelige, så nu må deres sidste time være kommet? Næh pigen ønsker blot at bruge de to som de rensdyr, der skal flyve foran hendes julekane rundt i verden med gaver til de artige børn. Inden får de hver sit navn. Marcipangrisen bliver til Mister Max og honningkagemanden bliver til fru Glasura, og det er nu ikke så rart, når man er en honningkagemand, vel? Nå, men han tog jo ud for at se den vide verden, tænker honningkagemanden; og det skal jeg lige love for går i opfyldelse.

Julen kan komme

Med sengen som kane bliver frøen, grisen og honningkagemanden spændt for - og så kan julen komme for de små.

En sørgmunter julehilsen til alle små børn i verden fra to store børn, der byder julen velkommen med glæde og underfundighed.