Børn & Bøgers anmelder Eiler Jensen har kigget lidt nærmere på Michala Elks meget fine, velskrevne og overbevisende roman En My for meget om den lille depression.
Jeg havde et ret godt liv, hvis jeg selv skal sige det (…).
Og alligevel vågnede jeg op en morgen med et hul i maven. Som om en støvsuger havde været i min krop i løbet af natten. En støvsuger med et kæmpe, gråt rør, der sugede og sugede og sugede alting til sig. Indtil jeg var helt tom indvendig.
My er så kort en lyd, at den næsten ikke findes.
My mener selv, at hun har et ret godt liv. En stabil familie med både en far og en mor; det er langt fra alle, der kan sige det. My er familiens lille søde, stille uproblematiske pige. Midterbarnet.
Anderledes er det med storesøster Alberte, der ikke rigtig trives i gymnasiet og pjækker en del, og på den anden side er der den lille krudtugle til Augustus. Desuden klarer hun sig fint i skolen, har gode veninder. Alt er godt. Og så alligevel ikke.
Sophia og Celeste, vil hellere end gerne være hendes veninder, men efterhånden som Mys følelse af ingenting-hed tager til, og hun trækker sig fra deres selskab, sker naturligvis også den modsatte bevægelse.
De holder op med at invitere hende, når de hænger ud. Hun er i en alenehed, der både er selvvalgt og ufrivillig – og i begge situationer er hun beslutningstageren. Det er ikke nemt.
For der sker det, at pludselig en nat dukker følelsen af ingenting-hed op hos hende, og My skelner selv mellem denne ingenting-hed og tomhed. Så følelsen er altså værre end tomhed.
Da My på et tidspunkt skal skrive et digt i skolen, kommer det nærmest diagnostisk til at beskrive hendes livssituation.
Under titlen Ingenting skriver My blandt andet: Jeg kan ikke skrive ord /der ikke findes /ord /for eksempel bølgebrus /det findes ikke mere /og det er ikke vådt /eller salt /eller brusende, faktisk /er det bare ingenting /ligesom mig.
Alle de rigtige mennesker bliver alarmeret – på den rigtige måde, og romanen kommer så i handling og tid til at følge My i det behandlingsforløb, hun skal igennem - syv konsultationer i alt - hos psykologen Helle Ravn.
Dette sære navn til denne psykologkvinde, som til behagelig afveksling beskrives positivt. Psykologer og lærere er meget ofte i bad standing i børnelitteraturen. Mon ikke Michala Elk har tænkt hendes navn med den symbolik, der kan ligge i navnet?
Sagen er den, at fornavnet Helle betyder ”lys” (tysk Hell: Lys) og efternavnet er en fugl, som på den ene side rummer symboler som sjæl, ånd, frihed, luft, himmel og fantasi, men samtidig er ravnen en af de store, sorte fugle og symboliserer også død.
Hele navnet er imidlertid et udtryk for det limbo, som My befinder sig i. Psykologens værelse er da også fyldt med fugle i alle mulige afskygninger.
Som nævnt beskriver My sin tilstand som ingenting-hed - hun er hverken egentligt depressiv eller suicidal, selvom hun undervejs undersøger disse ting i søgemaskinen til forældrenes store ængstelse, da de opdager det.
My er nok snarere i den tilstand, der hos Søren Kierkegaard kaldes fortvivlelse, som betyder noget andet i dag end dengang.
Hos Kierkegaard er fortvivlelse en situation i et menneskeliv, hvor man er kuldsejlet, men har mulighed for at ændre det, så det igen bliver autentisk og meningsfuldt, nemlig der, hvor man tager sin livssituation alvorligt og igen tør vælge at blive sig/sit selv.
Man kan med rette om My hævde, at hun er ude af sig selv. For at få genoprettet sin autenticitet må hun - i stedet for at gøre sig så lille som muligt, næsten til det forsvindende lille - sørge for at genvinde normal størrelse ved at turde vælge at være sig selv.
Dertil har hun brug for hjælp, så udover psykologen bliver der den lidt mystiske dreng/unge mand Magic, som selv er i behandling hos psykologen.
Han hjælper My både ved at støtte hende og ved at svigte hende. Når My er sammen med ham, føler hun ikke sin ingenting-hed - men han ægger også hendes vrede og skuffelse, når han udebliver fra deres aftaler. Men heller ikke vrede og skuffelse er ingenting.
Det er nu især noget, han siger til hende, som giver mod til at handle: ”My”, sagde han med eftertryk. ”Du skal ikke være nok, du skal være dig. Og uanset hvad er det vigtigt, at du holder op med at prøve at forsvinde.”
My skal med andre ord helt eksistensfilosofisk mobilisere modet til at vælge sig selv! Det er ved at turde det, at hun mod slutningen redder sit venskab med Sophia. Og det er ved at turde det, hun kan give slip på psykologen. Og det er ved at turde det, hun får sine ord tilbage.
Romanens sidste ord er netop bølgebrus.
Det er en meget fin, velskrevet og overbevisende roman om den lille depression, den lille angst, der så let kan udvikle sig til det meget værre, hvis ikke det bliver taget seriøst hånd om. Det bliver det her, og på en måde, så man tror hvert ord på dets pålydende. Det er en meget fin roman.
Michala Elk: En My for meget. Jensen & Dalgaard, 166 sider, 249,- kr.
