På Fantasymessen på Herlufsholm mødtes Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen forfatteren Jon Rex Laugen, for at interview ham og finde ud af, hvem han er, og for at høre mere om hans gysende og spændende bøger. Eiler Jensen skriver:
På Fantasymessen på Herlufsholm i oktober måned skal jeg møde og interviewe en ny forfatterstemme i den danske ungdomslitteratur.
Jeg havde aldrig mødt - endsige hørt om - Jon Rex Laugen før og var spændt på mødet, for da jeg begyndte at læse hans indtil videre to udkomne bøger, Skovens Hemmelighed og Den hvide Pige, blev jeg hurtigt nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var for en fyr, der kunne skrive så gysende og spændende bøger, som han har gjort. Og jeg tænkte, at her var der da potentiale til en rigtig god snak...
• Vil du ikke begynde med at fortælle lidt om dig selv? Hvem er du, hvad er din uddannelse, hvordan er du kommet i gang med at skrive osv.? Det værk, vi skal tale om, er jo i virkeligheden to sammenhørende romaner med en gennemgående hovedperson, nemlig Sebastian. Er det et led i en større serie?
- Jeg er 46 år og bor i Charlottenlund. Her bor jeg sammen med min kone og mine børn. Vi rejser meget, og turene går til mærkelige afkroge af verden, hvor der er masser af inspiration at hente til mine bøger.
- Jeg er uddannet jurist og har virket i 20 år. Jeg har altid været glad for at skrive, både fagligt og små historier. Og jeg har, hvis jeg selv skal sige det, en temmelig livlig og vild fantasi.
- Derudover synes jeg, at jeg har en visuel tilgang til min skriveproces. Jeg kan simpelt hen se tingene for mig. Jeg er sikker på, at det ikke mindst skyldes min baggrund i, at jeg har set mange tusinde film.
- I løbet af vinteren 2014 blev jeg træt af, at de mørke aftener ofte gik med at ligge på divanen og se gysere, så jeg besluttede mig til at omsætte nogle af mine fantasier til et eget fortalt eventyr.
- Jeg gik i krig med mit eget børne-/ungdomsgys og opdagede, at noget af det sværeste ved at skrive faktisk ikke er at få ideerne. I fantasy-genren er det faktisk det modsatte, der sker, nemlig at begrænse sig, så det hele ikke går amok.
- Jo længere man kommer frem i sin bog, jo mere krævende bliver det, for jo mere bundet er man af den plan, man har lagt.
- Jeg synes selv, mit første forsøg blev overraskende godt og sendte derfor manuskriptet til forlaget Tellerup, da de jo kredser om lige netop disse genrer. Kort tid efter ringede deres redaktør til mig og fortalte, at de gerne ville udgive bogen!
- Nu, hvor der er udkommet to bøger i ”serien” om Sebastian og vennerne, tør jeg godt - som minimum - love, at det bliver en trilogi, da jeg er godt i gang med bind tre.
- Fortællingerne er bygget op sådan, at der er en central drengefigur og en central pigefigur i hvert bind. Så der bør være noget at relatere til for både drenge- og pige-læsere.
- Men det er så bare den samme dreng, der går igen, mens pigen er en ny for hvert bind. Jeg har prøvet at lave pigerne meget forskellige indbyrdes.
• Bøgerne kan sagtens læses selvstændigt og hver for sig, men der er visse referencer til Skovens hemmelighed i Den hvide Pige, så det må anbefales at læse dem i rækkefølge?
- Anbefales er det rigtige ord, ja. Hvis man lander med bind to i hånden, kan man sagtens kaste sig over det uden at have læst bind et først, men det er korrekt, at der nogle referencer til første bind. Men bind to er ikke uforståelig isoleret set, og der afsløres heller ikke nogle vigtige ting fra bind et.
• Dine temaer er jo i grunden ikke Fantasy - de drejer sig snarere om Tro og Overtro og Gys og Gru og den slags, så - sagt i al venskabelighed - hvad gør du i grunden på en Fantasymesse?
- Hvis man tolker fantasy meget smalt, kan du have ret. Der er hverken orker eller tryllestøv i mine bøger. I hvert fald ikke i dem, jeg har skrevet indtil nu. Men jeg synes helt klart, at bøgerne sorterer under fantasy. Det er gys, men det er centreret om mystik, overjordiske hændelser og det uvisse.
- Bøgerne tager udgangspunkt i de fantasier, som alle børn (og voksne) har om, hvad der lurer i mørket. De sætter billeder på mange af de tanker, jeg selv havde som barn. Og så er det hele pakket ind i et univers, som børn og unge kan forstå med alle de udfordringer, sjove som mindre sjove, som man støder på i de aldre.
• Lad os til at begynde med få en præsentation af bøgernes hovedkarakter: Sebastian. Hvem er han? Hvor kommer han fra osv.?
- Han er den typiske storby-skoledreng, der går op i hiphop, venner og spas, og som altid er bagefter med skolearbejdet.
• Du åbner begge dine romaner med en prolog, men de er væsensforskellige. I Skovens Hemmelighed er det en person, som befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men hun har så ikke mere med fortællingen at gøre? Prologen til Den hvide Pige gemmer vi et øjeblik.
- Det er korrekt, at prologerne er forskellige, og at prologen i bind to er mere bundet sammen med bogens handling og dermed slutning. Jeg skrev faktisk først prologen til bind et, da jeg havde skrevet bind to. Jeg syntes, der skulle være lighed i flowet.
- Men det er nu ikke helt rigtigt, at damen fra prologen i bind et ikke nævnes igen. Det gør hun faktisk kort midtvejs i bogen, vil den opmærksomme læser bemærke. Prologen i bind et er tiltænkt at sætte den grumme stemning, der kommer senere, eftersom starten af bogen i øvrigt er mere præget af humor. Med prologen er man ligesom i gang og har slået den grumme tone an, der følger senere i bogen.
• Skovens Hemmelighed foregår i en skolesommerferie. Hvordan kan det være, at Sebastian havner hos sin faster Lycia i Jylland?
- Sebastian bor alene med sin mor, da hans far desværre døde, da Sebastian var lille. Selvom hun er en god mor, fylder hendes arbejde meget, og da hun får en stor mulighed på jobbet, bliver han sendt på ferie hos sin ukendte faster i Jylland.
Jon Rex Laugen: Skovens hemmelighed. Tellerup, 269 sider, 199,95 kr.
• Giv lige et portræt af denne faster?
- Hun er den perfekte sommerferievært for dem, der godt kan lide eventyr. Hun kan et væld af spændende historier, bor i en eventyrlig skov og serverer kage konstant.
• Hvem er Nadia?
- Nadia er pige-hovedpersonen i bind et. Hun er Sebastians modsætning på alle punkter. Hun går ikke op i alt det, som man synes, er smart i storbyen.
- Til gengæld ved hun alt om at klare sig selv i den vilde natur, og da de bliver venner, lærer hun ham alle sine tricks. Hun er en moderne Ronja Røverdatter. Et rigtigt naturbarn.
• Bukse-Marius spiller en ikke ringe rolle i romanen - hvem er han - og hvad tror børnene om ham? Og ikke mindst, hvad er det, der kaster et mistænkeligt skær over ham?
- Alle børn har nok oplevet, at der i deres kvarter er en eller anden særling, som alle ungerne er bange for. Jeg husker selv, at der boede en gammel, langskægget mand i et faldefærdigt hus på en af vejene i mit barndomskvarter i Gladsaxe.
- Han kørte rundt på en gammel cykel og mumlede for sig selv og skulede efter børnene, og alle vi unger på vejen var vildt bange for ham. Der gik mange historier om, at der var foregået frygtelige ting inde i hans hus. I virkeligheden var han nok blot en flink gammel mand, der var en smule sær, men sådan tænkte vi ikke.
- Bukse-Marius er symbolet på sådan en figur, som alle børn nok kender. Om han så viser sig at være uskyldig eller skurk, må man læse sig til.
• Hvad er det i grunden, der er problemet på egnen - hvad er det, der sætter så stor frygt i befolkningen? Man taler jo om ”Det Onde” ... man taler om ”vilddyret” … man taler om ”Uhyret”?
- Den by, som Sebastians faster bor i nærheden af, er den lidt karikerede version af det landsbysamfund, som alle byboer forestiller sig. Der er masser sladder, overtro, religion osv. Men det kommer ikke af det rene ingenting.
- Gennem årene er flere personer forsvundet sporløst på mystisk vis, og mens Sebastian er på ferie, begynder det igen. Der er flere på egnen, der synes, at de har set et mærkeligt væsen, som vandrer i skoven.
- Om der faktisk er et monster, eller om det er et rovdyr eller menneske, der står bag, må man læse bogen for at finde ud af.
• Der er ikke noget at være i tvivl om for Sebastian. Pastor From har stået ansigt til ansigt med samme udyr, som jagtede dem selv forleden nat. Hvad er der med denne pastor From?
- Præsten er faderfiguren i landsbyen. Han prøver at holde befolkningen samlet og sørge for, at ingen beskylder hinanden for noget med urette. Men med et bliver præsten selv hvirvlet ind i uhyggen, da den mystiske skurk angriber ham i hans hjem.
• Så er der lige også Nazi-Noller - hvad er han for en type? Og hvorledes forholder han sig til Sebastian og Nadia? Hvad er hans rolle i fortællingen?
- Enhver, som har været barn - det har vi jo alle - kender nok det, at man har en eller anden plageånd eller bølle i sit kvarter, eller måske en ældre elev på skolen. Det er præcis sådan en figur, Nazi-Noller er.
- En ung bølle, der kører rundt på sin knallert og terroriserer egnens børn i stedet for at passe en uddannelse eller et arbejde. Og måske er han noget endnu værre end det? Det må man selv finde ud af.
• Bukse-Marius taler om denne terror, der har hvilet over egnen og har gjort det år efter år - on og off ... Marius skyder endda en nat efter væsenet, og træffer, men det rejser sig igen - hvorfor?
- Alle har nok haft en drøm om at kæmpe mod noget eller flygte fra noget, som bliver ved at komme igen og igen, og som man ikke kan slippe væk fra. Det har jeg forsøgt at få ind i historien med den trussel, som samfundet står overfor. Men hvilken trussel, der egentlig er tale om, vil jeg gemme til læserne.
• Hvad sker der mellem Sebastian og Nadia, som har gået så meget grusomt igennem?
- Deres forhold balancerer mellem en flirt og et spirende venskab. Forholdet ses først og fremmest med Sebastians øjne, og det indeholder al den usikkerhed, som unge mennesker kender, når de er tiltrukket af en af det modsatte køn.
- Igen synes jeg ikke, at vi skal afsløre, hvordan det ender mellem de to.
• Lad os vende os mod Den hvide Pige. Vi vil her springe prologen over i første omgang. Lad os i stedet for springe direkte ind i handlingen. Hvor vi i Skovens hemmelighed var på besøg hos Sebastians faster, hvor befinder vi os så i denne roman?
- Jeg har bevidst valgt nogle helt andre rammer end i bind et. Nu er vi på Sebastians hjemmebane, nemlig i storbyen og på skolen. Vi ser også en anden side af ham, hvor han er langt mere smart i det, end da han var på udebane i det mørke Jylland.
- Det betyder imidlertid ikke, at hans problemer er mindre. Han har både sjove og pinlige udfordringer med kammerater og piger, og snart begynder de rædselsvækkende oplevelser også.
Ron Rex Laugen: Den hvide pige. Tellerup, 285 sider, 199,95 kr.
• Vi skal også have præsenteret Alberte og Muffe?
- Både Alberte og Muffe er kort berørt i bind et. I bind to træder de frem som centrale personer. Alberte er den søde pige i klassen, som Sebastian er blevet kæreste med. (Der afslørende jeg vist lige lidt om, hvordan det går mellem Sebastian og Nadia).
- Alberte er fuldstændigt anderledes end Nadia. Hun kan ikke alle mulige smarte overlevelsestricks. Hun er ikke den typiske bypige, der går op i veninder, musik og tøj. Men det betyder ikke, at hun er uden evner.
- Hun er lynende skarp og bliver hurtigt hjernen bag opklaring af de mange uhyggelige gåder, som de tre skal løse sammen undervejs.
- Muffe er Sebastians bedste ven, er hans sidekick, der leverer friske replikker, og er både en god kammerat og pisse irriterende.
• Fortæl, hvad der sker til Fastelavnsfesten på skolen?
- Her er det måske en idé, at jeg læser et par linjer fra bogen. Sebastian har sneget sig ned i kælderen efter en klassekammerat, og mens han leder efter hende i arkivrummet, sker dette:
Med en kort summen slukker alt lyset. Både i det lille arkiv og i det store. Han kan ane et ganske svagt skær ude fra gangen, men det kaster ikke det mindste lys herind.
”Meget morsomt, Maria.” Han prøver at lyde selvsikker, men han føler sig alt andet end det. Det sjove er forbi. Det er tid til at komme ud. I det samme lyder et brag, og det lille kælderrum bliver mørkt som en grav. Nogen smækkede døren i! Han kan ikke se en hånd for sig.
”Hey!” kalder han. Intet svar. Der er bomstille. Han holder vejret og lytter, men det eneste han fornemmer er sin egen hjertebanken. Med fremstrakte hænder famler han sig mod udgangen. Han lader en hånd glide langs arkivskabene og finder hurtigt døren, trykker håndtaget ned og skubber. Men intet sker. Døren binder! Han skubber nok en gang, hårdere. Nu begynder han at blive godt og grundigt ubehagelig til mode.
”Hallo, det er ikke sjovt mere. Luk mig ud!” Han rusker i håndtaget. Men døren åbner stadig ikke, og der kommer stadig intet svar. Han lytter atter. Da hører han en ganske lav lyd ... bag sig. Som en der trækker vejret. Han drejer omkring og stirrer ind i den sorte mur af ingenting. Lyden bliver tydeligere. Der er ingen tvivl. En eller anden haler efter luft, dybt og langsomt.
- Så kan man jo læse bogen for at finde ud af, hvad der sker derefter.
• Hvad er der med det der arkiv?
- I modsætning til bind et, hvor jeg synes, man skal læse bogen for at finde ud af, hvad eller hvem der står bag rædslerne, så er det ikke nogen hemmelighed, at bind to er en spøgelseshistorie.
- Det får man at vide meget hurtigt. Og uhyggen har sit udspring nede i det gamle arkiv på børnenes skole. Men det er ikke bare en spøgelseshistorie. Det er også en indviklet krimigåde.
- Historien er noget mere indviklet end i bind et. Dog ikke mere, end at det bliver fuldstændigt klart henad vejen, hvordan det hele hænger sammen.
• Fortæl om Sebastians møde med den hvide pige – og det fører jo til, at de tre danner en klub (Sebastian, Alberte og Muffe)?
- Ja, det er første gang, at han ser pigen rigtigt. Det er en af de mere grumme afsnit i bogen. Sebastian er nede for at hente en glemt sportstaske i omklædningen, og da støder han på en ukendt pige, der står henne i hjørnet og græder.
- Han går forsigtigt over for at trøste hende. Men der går ikke mange øjeblikke, før det er ham, der får brug for en trøstende hånd om skulderen. Hvis nogen har set filmen The Ring med den sorthårede pige, som kravler ud af fjernsynet, så har de en god idé om, hvordan denne pige fremtræder.
• Hjertevej 2 – hvad er der med den adresse, som knytter an til romanens hovedtema? Og røb nu ikke for meget!?!! På side 117 står der: Sebastian peger ophidset på det skinnende 2-tal. ”Se! Hjertevej 2 … hjertet og 2-tallet. Mønstret på badespejlet derhjemme. Og de forsvundne SMS’er. Det er denne adresse. Fortæl?
- De tre venner får hen ad vejen nogle ledetråde til en adresse, hvor der ligger et sort, dyrt hus. Ledetrådene kommer i mystiske beskeder, der optræder både digitalt og på anden vis. Selvfølgelig tager de derud for at få opklaret sammenhængen.
• Hvad med den syge pige på Hjertevej 2. Hvem er hun?
- I det store hus bor en ung dame sammen med en sygeplejerske. Pigen er autist, og først er børnene lidt bange for hendes mærkelige adfærd. Der er en eller anden forbindelse mellem den unge dame og de mærkelige hændelser på skolen. De tre venner må gå meget igennem, før de finder ud af sammenhængen.
• Fortæl om attentatet på ”Zeus” i forbindelse med skolens teaterforestilling?
- Sebastian har meldt sig til skolekomedien, men typisk ham har han nappet en rolle med få replikker, så han ikke behøver øve ret meget. Til gengæld er der en udfordrende scene, hvor han skal komme farende ned ad en kabelbane.
- Men da dagen oprinder, har nogen saboteret hans udstyr, så han er tæt på at brække nakken. Det er kun det første af flere uhyggelige attentater mod de tre børn, hvor nogen forsøger at slå dem ihjel.
• Initialerne M.E. – fortæl om dem, uden at fortælle for meget …
- De to bogstaver bliver ved at optræde. Men hvad står de for? Er det et navn? Et sted? Hvis det er et navn, peger pilen i mange retninger. Der er nemlig en del personer i bogen, der kan kædes sammen med de to bogstaver.
• Vi kan sikkert godt her fortælle historien om Den hvide Pige, og dermed røbe, hvad der står i prologen, for det er jo ikke her, hunden i grunden ligger begravet – for hvem der er misgerningspersonen, det røber vi ikke. Vel?
- Enig, jeg synes ikke, vi skal sige for meget her. Jeg vil nøjes med at røbe, at prologen i bogen er nøje kædet sammen med den store finale til sidst. Og at det handler meget om hævn, ondskab, grådighed - og i sidste ende om retfærdighed.
• Hvordan kan det være, du har kastet dig over tro/overtro og Gys og Gru temaerne i dine to første fortællinger? Og et nærliggende spørgsmål kunne jo være: Er der flere på vej?
- Ja, som sagt arbejder jeg på bind tre. Jeg har sådan set ikke taget så meget udgangspunkt i tro eller overtro. Jeg har mest af alt taget udgangspunkt i de klassiske fantasier, som store og små mennesker har, når mørket sænker sig, eller når de færdes alene på ukendte steder.
- Og så er det hele gyser-ideen pakket ind i en god gammeldags detektiv-historie.
Læs flere forfatterinterview i Børn & Bøger.
