For modne unge og voksne.
I denne uge har Børn & Bøgers anmelder Kirsten Aggerholm igen været en tur omkring boghylden. Denne gang har hun fundet en bog af en prisbelønnet norsk forfatter.
Jan Roar Leikvoll: Sangfuglen. Oversat fra Nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine, 189 sider, 199,95 kr.
Denne bog, der er skrevet af en norsk forfatter, som døde kun 40 år gammel, begynder mystisk og mørkt, men sært interessant og poetisk.
Der er sket et dødsfald, og der foregår en ikke helt almindelig begravelse. Den døde er Teibele, hovedpersonen Jakobas tante, som har boet sammen med Jakoba og hendes mor.
Fortællingen fortsætter dystert, anderledes, lidt mystisk og nervøst. Jakoba bor i en by med højhuse, de fleste triste og faldefærdige, og byen er hele tiden i beredskab, fordi den bliver angrebet af mænd, som kommer ud fra den nærliggende skov.
Kun for kvinder
I byen, der udelukkende er beboet af kvinder, findes en park, men indbyggerne må ikke færdes der. Fornylig er der udlagt landminer, og der er bevæbnede vagter overalt for at forhindre mænd i at komme ind i byen. Sært! - og grusomt! Men alt det sære er formuleret i et poetisk sprog, som formilder det hele.
Læserne får at vide, at der har været en revolution, hvorefter kvinderne tog over og jog mændene ud i skoven.
Der er noget underforstået og hemmeligt anderledes over Jakoba, som hendes mor og tante har vogtet nidkært over, og Jakoba synger bedre end alle andre. Hun synger både højere og renere, men der skal gøres noget ved hende, hun ved ikke hvad!
Hemmeligheder
Hun skal på sygehuset, hvor hun bliver bedøvet, og når hun vågner, vil hun føle sig fri, får hun at vide. Fri for at være på vej til at blive en mand, viser det sig.
Jakobas hemmelighed er nemlig, at hun er en dreng forklædt som pige, og byen er kun for piger og kvinder. Jakoba skal til sangundervisning, og her møder hun sanglærerindens tjenestepige, Tikva, og hun kysser Jakoba på munden. Urovækkende!
Det er et mærkeligt samfund med sære regler, kvinderne har, med skydevåben og vagter. Der er også hemmeligheder. Hvad bliver der f.eks. af nyfødte drengebørn?
Smider forklædningen
Der beskrives en del med underforstået anderledes betydning, men midt i de neutrale og lidt hemmelighedsfulde passager har man hele tiden en fornemmelse af noget ubehageligt og hyklerisk.
Jakobas liv er belagt med en forbud, og hun lyver med flid og går i parken, selv om hun ikke må. Hun spørger også, hvad man gør med drengebørnene, men hun får ingen svar.
Det værste er dog Jakobas vågnende kønsdrift og forelskelse i pigen Tikva og de hede drømme om hende. Jakoba finder ud af, at det er manddommen, der skal fjernes, og det ender med, at hun/han smider forklædningen og løgnene og flygter ud i skoven, hvor han endelig føler sig fri.
Avanceret sprog
Bogen er egentlig ikke for børn med sit avancerede sprog og ekstreme og politiske handling, men dens målgruppe må være meget modne unge og voksne, hvis man ikke vælger at bruge den i undervisningsøjemed i gymnasieklasserne under en lærers vejledning.
