Torsdag den 19. maj holdt forlaget Høst & Søn en lille, hyggelig reception for særligt indbudte. Børn & Bøgers anmelder og journalist Eiler Jensen var med og har sendt en lille reportage.
Det var dejligt, sommerligt vejr at spadsere i, da min bedre halvdel og jeg luntede ind ad Købmagergade denne torsdag i maj. Og det var et glædeligt anliggende, vi skulle ud i.
Forlaget Høst & Søn havde inviteret til et dobbeltanliggende angående den selvsamme person, idet Bent Haller i år kan fejre 40-års jubilæum som forfatter (Katamaranen, som er den bog, man går ud fra, udkom i 1976, red.) og samtidig - endog på den stærke dato den femte juni - runder de 70 år.
På forlaget var stemningen glad og spændt. Ikke mindst fordi der muligvis var en lille forsinkelse i Hallers rejse fra det nordjyske og til hovedstaden grundet, at der var sporarbejde på Fyn, og der skulle skiftes mellem IC-tog og busser. Men alt lykkedes, som det sig hør og bør.
Anne Mørch-Hansen bød velkommen og fortalte om en lang redaktionel rejse sammen med Bent Haller, som har strakt sig over rigtig mange år. Derefter læste hun op af en novelle fra den samling korttekster, Høst & Søn udsender i forbindelse med jubilæet, En barnlig komedie.
Anne Mørch-Hansen læste op af Bent Hallers jubilæumsantologi En barnlig komedie, og forfatteren signerede eksemplarer af den til deltagerne.
Endvidere udgiver Høst & Søn en ny udgave af Kaskelotternes sang, der i år så dagens lys for 35 år siden - vel også en slags jubilæum.
Bogen er ny- og gennemillustreret af den fine illustrator Lea Letén, som også leverede illustrationerne til den fine Magnolia af Skagerrak, som Bent Haller er indstillet til Nordisk Råds børnelitteraturpris for.
Dagens hovedtaler var lektor, ph.d. Anna Skyggebjerg, der på fornem måde trak tråde igennem forfatterskabet, så selv de bøger, man har læst mellem år og dag forekom forfriskende og anderledes.
Anna Skyggebjerg talte om genreformationer mellem realisme og fantastik, om litterær dialog med kanoniske forbilleder (intertekstualitet), om barndomssyn og menneskesyn, om etik, politik og didaktik - og æstetik (med venlig hilsen til forfatteren Beth Juncker, der i 2001 i forbindelse med Hallers 25-års jubilæum udgav bogen om Hallers forfatterskab Ordet og Stenen).
Endelig talte Anna Skyggebjerg om Hallers økokritiske stemme, som hun kaldte det.
Efter en pause interviewede professor emeritus Torben Weinreich Bent Haller, og det blev en halv times tour de force, hvor de to ”kombattanter” hyggedrillede hinanden og gav det indbudte publikum en herlig oplevelse, hvor Haller viste og gav mere af sig selv, end han da vist plejer.
Derefter var der et glas perlende dråber til de fremmødte, og der kunne small talkes om løst og fast og stort og småt.
Mon ikke det var en dag i Bent Hallers ånd? Ikke for megen festivitas, men nok til, at et stort forfatterskab og en uundværligt forfatter fik den markering en kunstner, som Bent Haller er, kunne fortjene.
Der er mange grunde til at være taknemmelig over, at vi har ham, har haft ham i 40 år - og vil have ham fremover!
Det var en hyggelig dag i Bent Hallers ånd med perlende dråber og small talk om lidt af hvert.
