Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen anmelder jubilæumsantologien En barnlig komedie.
Grundlovsdag fyldte Bent Haller, som vist nok alle ved, 70 år - samtidig har han i år 40 års forfatterjubilæum.
I den forbindelse udgives to bøger fra Bent Hallers hånd. For det første den dejlige fabel Kaskelotternes Sang, som oprindeligt udgaves i 1981 (og således i år kan fejre 35 års jubilæum); romanen er nyillustreret af den fine og lyriske Lea Letén, som også illustrerede den smukke lille Magnolia af Skagerrak, der udkom i 2015 og er indstillet til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteratur pris.
For det andet udsendes En barnlig komedie, som er en jubilæumsantologi, der består af ni noveller, der er illustreret af ni forskellige danske illustratorer. Det er antologien, det skal handle om i disse spalter.
Antologien er en fin samling af en fejende forfatter i herlig hopla, lige fra titelnovellen, som indleder samlingen, til Brevet, som afslutter den. Hele vejen er man i godt og velskrevet selskab. Lad os omtale et par af fortællingerne.
Titelnovellen, En barnlig komedie, er af den mystiske slags og indledes på denne måde: Det sværeste, syntes Ella, var at finde ud af, hvad man egentlig måtte.
Ella opdager, at forældrene gang på gang modsiger hinanden i forhold til, hvad de ønsker, at pigen må eller ikke må, skal eller ikke skal, samtidig har familien i haven et stort bøgetræ stående, som er til stor irritation for naboerne, fordi det, som der står, skygger over mindst 14 haver, hvilket alligevel ikke er så lidt.
Da tingene en aften bliver for brogede for Ella kravler hun op i bøgetræet og saver grene, som hun kravler forbi, af, så forældrene ikke kan komme op og hente hende.
Her slår hun sig ned i toppen med sin hængekøje, og lige meget, hvor meget der bliver råbt, skreget og kommanderet, så bliver hun, hvor hun er. Og faderen råber i sin afmagt: HVIS DU IKKE KOMMER NED FRIVILLIGT, SÅ KOMMER JEG FANDEN GALE ME OP OG HENTER DIG.
Men hvad skal han dog kravle op ad? Det har Ella jo sørget for. Til sidst ved han ikke bedre råd end at fælde træet, for ned skal hun da, tøsen. Træet kommer omsider ned og naboerne bliver glade - men Ella finder de ikke?
Illustratoren Hanne Kvist har sin egen personlige tolkning af, hvad der sker med Ella, idet hun som afslutning på fortællingen har tegnet en gulspurv (eller noget i den stil, jeg er så langt fra ekspert i fugle).
Novellen Herre og slave er helt nietzscheansk i sin fortælling. Nietzsche var af den holdning, at man som menneske måtte udvise vilje til magt, og man måtte have en herremoral - i den forstand, at man skulle kunne vælge for sit eget liv. Man skulle turde leve det liv, man selv syntes, var den rette måde at indrette sig på.
Hvis man gjorde, som alle andre, besad man bare en slavemoral, og hvem gider være vidne til sådant tøsepjat? Desuden mente samme Nietzsche, at begreber som medlidenhed og barmhjertighed var begreber, man måtte gøre op med, så han aflivede derfor Gud.
Nietzsche talte om omvurdering af alle værdier. Men skæbnen indhentede ham en januardag i 1889. Nietzsche var på randen af en stor depression, som han kom til at lide af resten af livet, og på en spadseretur så han en hest, der stod spændt for en hestevogn, og med ét fik han inderligt medlidenhed med den og faldt den om halsen.
Hvad skete der lige her? Faldt teorien sammen? Kort efter blev han indlagt og levede i depressiv formørkelse de sidste 11 år af sit liv.
Novellen handler om drengen Kramer, som det ikke er gået særlig godt for, han har gået i et utal af skoler, han har gået i specialklasse, og er der ballade, er det hans skyld osv. Alt går galt.
En dag møder han Lasse, der har fået en ny mountainbike, som han står og taler med sine klassekammerater om, da Kramer kommer forbi på en punkteret damecykel.
Og en-to-tre har Kramer fået tiltusket sig en tur på cyklen. Men det går galt, og han kommer tilbage og fortæller, at cyklen er totalskadet. Lasse forlanger naturligvis, at Kramer skal erstatte den, men da Kramer ingen penge har, tilbyder han Lasse, at han vil være hans slave i et helt år, og en slave forklarer Kramer: Er sådan en, der må gøre alt, hvad han får besked på. Og gør han det ikke, vanker der pisk.
Kramer holder ord. Han gør, hvad der bliver sagt, han underordner sig og gør, hvad man bør gøre, om det så er kammeraternes ordrer, bliver de udført til punkt og prikke. Ja, Lasse opretter tilmed et firma, hvor han tager imod ordrer, som Kramer udfører.
En dag kommer så alligevel oprøret. Kramer har arbejdet pligtskyldigt i det år, der var aftalen, og nu kunne han så gå til Lasse og bede om sin frihed, men det gør han ikke. Han tager en spade og smadrer Lasses racercykel.
Det fører naturligvis til, at Lasse og kammeraterne ønsker at straffe Kramer. Han skal piskes, som en slave bør piskes. Men da Lasse står med pisken i hånden, kan han ikke piske Kramer, der spørger: - Du kan ikke, vel?
Det kan Lasse ikke for alvor, og det ender med, at slaveejeren får medlidenhed med slaven, løser ham fri og rækker ham pisken. Kramer ryster på hovedet, smider pisken og går sin vej.
Herren fik medlidenhed med slaven, der kun havde hån til overs for slaveejeren. Hvem mon havde en herremoral, og hvem mon en slavemoral?
Novellen Modstanderen handler om mobning. Når Pan er sammen med Frede, Frode og Finnur er han ikke rigtig sig selv, han er som en anden - og så langt fra nogen skovgud. Og han får en ubændig lyst til at smadre Kub sammen med de tre andre. Hvilket de gør gentagne gange.
Og Kub er selv ude om det, for han kan bare lade være med at ligne sådan en vanskabning. Men en dag, hvor han er alene, møder han Kub, og med et ligner han en ganske almindelig dreng, som han i grunden kunne tænke sig at være ven med?
Frede, Frode og Finnur møder han også en for en, og også de er i grunden almindelige, glade drenge, som ikke kunne gøre en flue fortræd. Pan prøver, så godt det er ham muligt, at være sammen med de fire andre hver for sig, for så går det faktisk allerbedst, og alle er glade. Alle kan lide hinanden.
En dag går det alligevel galt, da Pan, Frede, Frode og Finnur er sammen. De lokker Kub på afveje, og under foregiven af, at han kan blive ven med dem, lokker de ham til at springe ud i åen fra en bro lige der, hvor der ligger en masse store sten.
Og hvor der desuden er et dramatisk fald på et par meter. Velegnet til at gøre alvorlig skade på den, der er for dristig. Springer han? Vi ved det ikke, for novellen slutter, og det er op til enhver at spørge sig selv.
En mesterligt udformet novelle, der glasklart demonstrerer, hvad mange filosoffer mener og har ment i årevis: Massens fordummelse. Der er ikke grænser for, hvad man i grupper kan finde på at komme af sted med - sikkert i den tro, at der skal et jeg til at begå en forbrydelse. Et vi kan ikke stilles til ansvar. Har man hørt det før? Så ganske ofte!
Læs for Guds skyld antologien - først selv til glæde og gavn, og læs den siden hen op for/eller med dine elever. Der er masser at analysere.
God fornøjelse med denne lille bog, der fint føjer sig sammen med andre af Hallers både noble og nørdede noveller, fx: Ispigen og andre fortællinger (1998), Kevin Kujon og andre fortællinger (2002) og Det roterende Barnekammer (2005).
Børn & Bøger ønsker god fødselsdag til Bent Haller - og tillykke med jubilæet.
Bent Haller En barnlig komedie og andre fortællinger. Illustreret af Mads Themberg, Søren Jenssen, Cato Thau-Jensen, Hanne Kvist, Dorte Karrebæk, Els Cools, John Kenn Mortensen, Kamila Slocinska og Lars Vegas Nielsen. Høst & Søn, 99 sider, 199,95 kr.
