J.K. Rowling: Julegrisen. Illustreret af Jim Field. Oversat fra engelsk af Charlotte A.E. Glahn. Gyldendal, 317 sider, 249,95 kr.
Nu er det snart jul igen. I den anledning har Børn & Bøgers anmelder Eiler Jensen set lidt nærmere på nogle af årets julebøger - både helt nye og genudgivelser.
Og så skete der noget meget usædvanligt - noget helt utroligt. Det var kun muligt på miraklernes og de tabtes sagers nat…
J.K. Rowling er ude med sin første ”rigtige bog” siden Harry Potter-serien. I hvert fald på børnelitteraturfronten. Under pseudonymet Robert Galbraith har hun jo skrevet en række voksenkrimier.
Nu er hun tilbage ved arnestedet: børnelitteraturen med denne (uhyggelige, men dog) søde roman Julegrisen.
Jack har en yndlingsdukke i form af en gris. Han kalder den LG, for noget skal dukken jo hedde. Den er hans et og alt. Jack har den med over alt, selv til stranden.
Det er ikke småting, han byder den, så fra tid til anden bliver den så snavset, at den må en tur i vaskemaskinen. Ja, den mister endog øjnene og får nye af knapper. Det er LG mig her og LG mig der.
Indtil nu har Jacks mor været alene, moren og faren er skilt, men nu sker der noget. Moren finder en kæreste, Brendan, og det er ikke så godt. Jo, det er godt for moderen, men Brendan har en datter med sig, Holly.
Det er slet ikke godt, for Jack kender Holly fra skolen, hvor hun har været hans læsemakker, og de har haft et varmt og fint forhold. Men dette forvandles til det modsatte, da Holly pludselig får sin gang i huset.
Holly er ualmindelig dygtig til gymnastik og har en ambition om at komme med til OL, så der skal trænes i ét væk. Men en dag hvor Jack, Holly og bedsteforældrene er på vej hjem i bil, så tirrer Jack og Holly hinanden så meget, at Jack til sidst mister besindelsen og kalder Holly for en ”taber”.
Et vigtigt ord i denne fortælling!
Det skulle han ikke have gjort. Holly griber LG og kyler den ud af bilens siderude, og væk er den. Selv om de leder, nytter det ikke noget. Den er og bliver tabt.
Bedsteforældrene og Holly forsøger at råde bod på ulyksaligheden ved at købe en ny gris til Jack. Forgæves. Julegrisen er og bliver en Julegris - og en bleg, for ikke at sige ringe erstatning for LG.
Om aftenen inde på Jacks værelse sker der nu det besynderlige, at alle dukker og øvrige ting bliver levende. Anført af Julegrisen planlægges nu en eftersøgning af LG. Men ikke ude på gader og stræder.
Næh, Jack og Julegrisen undergår en forvandling. De skrumper ind til en størrelse på 20 cm. i højden og sendes derefter på ”Mission Eftersøgning af LG” i intet mindre end ”Det Tabtes Land”.
De to helte - eftersøgte og jagede - må styrte rundt til byerne Erstattelig, Pokkers-Den-Er-Væk og De Savnedes By og også krydse De Ubegrædtes Ødemark. Hele tiden med Tingretterne i hælene, så de er i fare for at blive taget til fange af den store leder i dette rige: TABEREN.
Denne eftersøgning er vanvittig flot beskrevet, og man følger Jack og Julegrisen i jagten på LG med tilbageholdt åndedræt, mens man læser i ét væk. Det er hele tiden i yderste øjeblik, de får bagdelen med sig og undgår at blive taget til fange.
Den helt store brøde er, at der her i Det Tabtes Land findes et rigtigt menneske. Her må ellers kun være ting, der er savnet i varierende grader.
Men LG må og skal findes, og Julegrisen gør virkelig et umanerlig flot stykke arbejde for at holde modet oppe hos Jack. Undervejs møder de hele tiden både ting (f.eks. Kompas, Digt, Julemanden) og begreber (Glæde, Ambition, Principper - og Håb), som er dem til gavn.
Hvordan det ender, skal ikke afsløres her. Men genren i sig selv - en julehistorie - røber måske dog alligevel en smule. Hjem til jul skal de vel?!
J.K. Rowling er i et gevaldigt fortællehumør, og historien er fortalt med megen indlevelse og i et dejligt sprog
I fortællingen er der indblandet mange forskellige genrer lige fra Tingseventyr over Myter til Kristne fortællinger, og begreber som glæde, vrede, fordømmelse, godhed, ondskab, tilgivelse og håb strømmer uafladeligt læseren i møde.
Man kan måske diskutere slutningen en smule - og dog - så skal den vel netop ende, som den gør, og der skal jo nok også falde de replikker, der gør.
Man lukker bogen og er i godt julehumør! Hvis man altså læser den i december!
Astrid Lindgren: En jul i Småland for længe siden. Illustreret af Cecilia Heikkilä. Oversat fra svensk af Kina Bodenhoff. Gyldendal, 27 sider, 149,95 kr.
Med den titel: En jul i Småland for længe siden - lyder det så ikke som Astrid Lindgren? Det er det også! Og det er ikke bare en fortælling - det er en erindring om, hvordan julen forløb i det Ericssonske hjem i Småland i 1913.
Astrid Lindgren syntes selv, at hun havde en harmonisk barndom, hvilket ikke mindst skyldtes det lykkelige forhold mellem hendes far og mor. Mange vil huske Astrid Lindgrens smukke bog om forældrenes møde og store, livslange kærlighed: Samuel August fra Sevedstorp og Anna i Hult.
I denne billedfortælling gælder det så julen i 1913.
Det er især forholdet mellem faderen og moderen og Astrid selv og storebror Gunnar. Det hele begynder med, at far skal ud at hente et selvfældet juletræ i skoven.
Børnene plager om at måtte komme med. Det får de lov til, men det er ingen let sag, når man må gå i sne til knæene, og betingelsen er, at de går selv. Ikke noget med at flæbe og beklage sig.
Skoven er dog intet trygt sted, så angsten sniger sig ind, men det lykkes alt sammen som det skal. Da de kommer tilbage, står hjemmet på hovedet; der skal gøres fint til jul, og selv om det ligner en umulig opgave, så er julen jo miraklernes tid, så det lykkes, men det sidste mirakel er endnu ikke sket.
Inden skal juletræet dog pyntes og børnene sørge for, at lillesøster bringes til ro. Det er ingen let sag, men et væltet glas mælk gør sit til sagen.
Juledagen er den længste af dage. Al den ventetid og al den kiggen langt efter gaverne. Og så spekulationen om, hvorvidt der mon i år er noget som en lyksalighedsting til børnene. Hvis der er, kommer de sikkert som en gave fra farmor.
Juleaften læser Samuel August op fra Bibelen, der synges, og den lille 6-årige Astrid får sin lyksalighedsting: Et par brune støvler ”lige tilpas store og lige tilpas brune”. Og der spises kager og nødder, og hvad der sådan hører sig til. Juledag står i Gudstjenestens tegn og 2. Juledag i familiens.
Det er en helstøbt, nøgtern og smukt erindret fortælling om, hvordan de holdt jul derovre i Småland i gamle dage.
Hvis man kunne transmittere dufte gennem bøger, så ville denne videregive den dejligste duft af idyl, jul, småkager og glæde. Sagt i den allerbedste mening. En skøn bog, bragt fint i hus af Cecilie Heikkiläs stemningsfulde illustrationer.
Lucinda Riley og Harry Whittaker: Alma og juleenglen. Illustreret af Jane Ray. Oversat fra engelsk af Trine Mæhl. Cicero, 56 sider, 149,95 kr.
Lige fra vi fødes er der (…) en usynlig tråd, der knytter os sammen med dem, vi elsker, selv hvis de er langt væk. Selv om vi ikke kan se tråden, sørger den for, at vi altid er knyttet sammen, uanset hvor vi er.
Alma bor sammen med sin mor og far og lillebror i en lille by ved havet. Faderen er skipper på sin fiskerbåd.
Alma skal spille krybbespil på skolen, og lillebror Nikolaj skal også være med som får. Både far og mor har lovet at komme, far er godt nok på havet og fisker, men regner med at nå hjem. Alma er nervøs, for hun skal synge solo, og det vil være så dejligt hvis både far og mor er med.
Netop som de skal afsted, ringer telefonen, og far fortæller, at det er blæst op, så skibene kan ikke søge havn.
Opgiv nu ikke håbet. Dette er nemlig ikke nogen almindelig fortælling, men en fortælling, hvor engle spiller en afgørende rolle, for det er, når ens problemer er størst, at man kan ty til dem. Engle er ens venner, og de ved ikke noget bedre end at hjælpe. Almas tilfælde er ingen undtagelse.
Alma gennemfører sin optræden på skolen, mens hun kigger ned på fars tomme stol. Men imens sker der ting og sager.
Da de er kommet hjem, spørger mor, om Alma vil sætte englen i toppen af juletræet, men hun synes ikke, det er passende, når far ikke er til stede.
Alma går i seng. Hun knuger englen ind til sig, imens hun beder om godt vejr for faderen og alle de andre fiskere. Det hører juleenglen HÅB, så hun sørger for, at der bliver en stribe med magsvejr til alle fiskekutterne, så de kan komme ind til kysten.
Næste morgen er det jul - og samtidig er far kommet i land sammen med de øvrige fiskere. På faderens anmodning synger Alma nu sin solosang, for dem alle, og så kan julen indfinde sig.
En rørende lille fortælling - til den sentimentale side, men vi tager det med og ønsker glædelig jul til alle folk, hvis fester ofte er truet af hav, vejr og vind. Her lykkes det på grund af Almas bønner og englens utrættelige og altruistiske indsats.
Fortællingen er skrevet af mor og søn - og smukt illustreret af Jane Ray.
Alle tiders bøger vi læser til jul. Med forord af Bjarne Reuter. Illustreret. Gyldendal, 208 sider, 249,95 kr.
Lykkelige er de børn, der får læst højt. (Bjarne Reuter.)
Her er der guf for den kræsne. Her er gode julefortællinger fortalt for enhver, der elsker en rigtig god historie - og det gennem alle tider.
I sit forord skriver Bjarne Reuter om, hvordan han hvert år i december fik læst højt af sin mormor. Han boede hos sine morforældre, mens forældrene var på skiferie i Falun i Dalarna i Sverige.
Denne højtlæsning var guf for den opvaktes sanser. Der blev suget, gjorde der - og selvom det måske er om ikke løgn, så vidtløftigt noget af det, så gør det ikke noget. Vi mennesker husker så forskelligt.
Der manglede ikke noget, hvad angik nisser - eller nissen i ental - ikke julenisser, men nisser! Dem der kan finde på hvad som helst.
Måske skal vi begynde bagfra. Johan Krohns Peters Jul. Det er en fortælling, som kendes af alle voksne, må man tro. Jeg glæder mig i denne tid/ nu falder julesneen hvid/ saa veed jeg julen kommer…
Det er en dejlig lille samling digte, som til sammen fortæller om julen i Danmark i gamle dage, om traditioner, om gaver, om glæder, om forventninger. Og digtene er hver især forsynet med originaltegningerne af Haslund og Krohns bror Pietro.
H.C. Andersen kunne have været repræsenteret med flere historier, men her er valgt Den lille pige med svovlstikkerne i en billedbogsversion med illustrationer af Svend Otto S.
Det er en meget smuk udgave, som den voksne kan glæde sig over fuldt så meget som barnet - i forhold til både tekst og billeder.
Det lille uddrag af Halfdans Rasmussens Børnerim rummer tre digte Ude i skoven sad nisser og kæmper, Snefnug og Lille frøken honninghjerte - her med Ib Spang Olsens fine illustrationer. Kom lille snefnug/ og sæt dig på min pande./ Fortæl om alle stjernerne/ og alle jordens lande.
Hanne Hastrup er repræsenteret med fortællingen Cirkeline - God jul. Og de er der alle sammen, de elskede figurer: Cirkeline, Ingolf og Frederik. Ren hygge.
Svenske Jujja Wieslander og Sven Nordquist er nærmest blevet en nyklassiker med deres fortællinger om Mor Muh - her Mor Muh og Krages jul.
Blandt de allernyeste fortællinger er Kim Leines Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden - og med Peter Bay Alexandersens excellente streg! Den er en fornøjelse at læse - og spændende dertil!
Astrid Lindgren er naturligvis også med. Her med fortællingen Lotte kan nemlig alt - næsten - og med Ilon Wiklands dejlige streg. Der er jo næsten ikke den Astrid Lindgren tekst, hun ikke har illustreret.
Og så er der dette med Astrid Lindgren, at hun forfalder næsten aldrig til sentimentalitet, men er altid nøgtern og fin i sin enkle tone. God fornøjelse.
Sidst - det vil sige først - og nyest finder vi uddrag af Kim Fupz Aakesons fine bog om Vitello, Vitellos julehistorier.
Om alle fortællinger gælder det, at de tidligere har optrådt i - for fleres vedkommende utallige - andre versioner. Men man kan såmænd blive ved med at nyde at læse dem - og læse dem højt ikke mindst.
Kongehusets julekalender – Nissernes danmarkskort. Med forord af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Illustreret af Peter Bay Alexandersen. Politiken, 77 sider, 203,- kr.
Det har gennem mange år været en fornøjelse at være vidne til, hvorledes det danske kongehus har bevæget sig aktivt inden for kunstens og kulturens verden.
Og det hvad enten det drejer sig om vores dronning, afdøde prinsgemal Henrik eller deres ældste søn, kronprins Frederik.
Hvor dronningen har taget sig af malerkunsten og den sceniske kunst, ligesom hun har oversat bøger, har prinsgemalen bevæget sig inden for skulpturens, musikkens og lyrikkens verden.
Kronprinsens domæne er sporten, en interesse, som han deler med kronprinsessen og tilsyneladende også med deres fire børn. Det er et godt folkeligt signal at sende.
I dette år udkommer så - for første gang - en julekalender, som har kongehusets fingeraftryk. Bogen er blevet til i samarbejde med Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Det er en kalenderfortælling, som inddrager de fire slotte, som kongehuset benytter aktivt (Amalienborg Slot, Fredensborg Slot, Gråsten Slot og Marselisborg Slot).
Herudover nævnes også Eremitageslottet, som benyttes ved jagtselskaber, og Kronborg, som i dag er museum - og endelig i en kort afsluttende bemærkning også Kongeskibet Dannebrog.
Fortællingen er såmænd ganske enkel og ikke på nogen måde ophidsende, men den har også et andet sigte. De fire nisser: Nissefar, nissemor, nissedrengen og nissepigen er blevet skilt fra hinanden, og det er nissedrengen, vi følger i fortællingen.
Sagen er den, at hvis julestemningen skal indfinde sig, så må nissefamilien samles, så nissedrengen tager ud for at lede, og han finder da også sin familie lidt efter lidt.
Søsteren finder han på Eremitageslottet, nissefaderen dukker op på Gråsten Slot, mens nissemor støder til på Marselisborg slot.
Og alt sammen, familiens samling og juleglæden, der indfinder sig, sker ved hjælp af Nissernes Danmarkskort.
Der indgår tre sange i fortællingen: Når du ser et stjerneskud, Santa Lucia, og En lille nisse rejste.
Bogen er flot illustreret dels med fotografier fra diverse slotte og dels med Peter Bay Alexandersens brillante tegninger, som sætter en dejlig (jule)stemning.
Bagest i bogen findes skabeloner, så enhver kan lave sin egen nisse med eget særpræg. En rigtig jule-hygge-bog.
Lars Daneskov: Otto holder jul. Illustreret af Pernille Lykkegård. Gyldendal, 173 sider, 199,95 kr.
En mave kan godt være klog. Nogle gange er en mave faktisk så klog, at den ved noget før resten af kroppen. Så begynder det for eksempel at kilde i den.
Sådan begynder både kapitel et og kapitel 24 i Lars Daneskovs nye bog om Otto, den fjerde i rækken.
Men hvorfor lade to kapitler begynde fuldkommen enslydende?
Fordi kapitel ét udspiller sig den 1. december. Otto glæder sig så meget, for han er sikker på, at nu er julen kommet, men han bliver godt skuffet, da han må vente en rum tid endnu, adventstiden kan virke umådeligt lang.
Og kapitel 24 ender jo med, at det er slut med at vente længere. Nu er julen der omsider. Men begge dage kan godt give ”en klog mave”.
I denne fjerde bog, Otto holder jul, skete der det, Lars Daneskov selv havde forsvoret kunne ske. Han ”kom til at skrive” en julebog! En vaskeægte kalenderbog i 24 dele just beregnet til højtlæsning for barnet i adventstiden.
Det er blevet en rigtig fin serie af veloplagte episoder.
Lige fra den første, hvor Otto mener, at når vi har 1. december, så er det jul. Far og mor er ikke helt enige, hvorefter Otto præsenteres for en hoben tidsbegreber som ”senere”, ”snart”, ”lige om lidt”, ”endnu”, ”engang”.
Puha man kan da godt blive lidt forvirret? For hvad kommer før hvad? Og hvordan hitter man rede i, hvor længe der er til jul. Tusserne er gode her. En streg om dagen. Og når der er 24 streger, så er vi nået ”frem”.
En anden episode handler om risengrød: Går det mon an, at pædagogen sætter risengrød ud til Nissen, mens børnene endnu er i børnehaven?
Kan man give Otto en chokoladekalender og forvente, at den bliver reglementeret åbnet? Eller gør han, som Vitello gjorde?
Og bortset fra alt det derhjemme, så er der jo igennem flere episoder børnehaven - og ikke mindst Ronja, søde pirrende Ronja. Selv om hun har fire kærester (Adam, Ahmed, Sebastian og Milas) i forvejen, så er hun altså værd at gå langt for, og hvad … hun kigger jo også efter ham.
Ikke mindst, da han laver det fineste ettal på skøjtebanen - og samtidig redder en gammel mand fra at falde og slå sig. Og så at gå i Luciaoptog ved siden af hende.
Så bliver det ikke meget større, selv om Ronja er den hvide brud og Otto ham i det grønne Dinosengetøj og med den røde cykellygte. Og så er der jo julegaverne de to imellem!
Der er også lige den dag, hvor Otto bliver overbevist om, at julemanden i stormagasinet er den rigtige julemand, og ikke en mand, der hedder Thomsen – og det selv om hans sko ikke er magen til fars.
Osv. Osv. … Hver af dagene i de 24 kapitler rummer humørfyldte afsluttede episoder. Og ligesom kapitel ét og 24 begynder enslydende, tager de også det samme tema op igen. Eller for at sige det med en allitteration: Tusser og tid.
Det går over stok og sten, og Lars Daneskov er utrolig veloplagt, og det ville vel enhver være, hvis man havde Pernille Lykkegaard som den, der skulle sætte illustrationer til ens tekst. Du frelsens, de rammer alle spot on.
Det er en herlig oplevelse at sidde med den bog i hånden - og tænk, hvis man så også skulle læse den højt for nogen?! Jeg må straks ud at låne mig et barnebarn!
Kim Fupz Aakeson: Fupz’ store julebog. Illustreret af Siri Melchior m.fl. Carlsen, 145 sider, 199,95 kr.
Selvfølgelig bliver det også jul i forfatterskabet hos Fupz. I årenes løb er der jævnligt udkommet bøger om julemænd og -nisser med Kim Fupz Aakeson som afsender.
2021 har man samlet fire af de gode fortællinger (fra 2010-2020) og udsendt dem i en samlet udgave Fupz’ store julebog. Der er to fortællinger om julemænd og to om nisser.
Min egen favorit er fortællingen Julemandens jul fra 2013. Julemanden er på vej rundt med gaver til alle børn, da det viser sig, at han har en gave for lidt.
Da han møder drengen, som skulle have haft den, viser det sig, at han er alene hjemme, moderen er sygeplejerske og har vagt. Det gør nu ikke drengen noget nævneværdigt med den gave, han vil bare gerne have et kram.
Det får drengen så, men det er skam ikke nogen gratis omgang for julemanden heller, midt krammet kommer tanken til ham: Og julemanden tænkte på, hvor sjældent han krammede, og hvor sjældent nogen krammede ham, han tænkte på, at han egentlig selv var ret alene det meste af året oppe i ispaladset.
Og så vil drengen i øvrigt gerne have en flyvetur i kanen. Det får han naturligvis, og turen er det flotteste, han nogensinde har set. Og det var faktisk også det flotteste julemanden havde set.
Den anden fortælling om julemanden handler om, at julebørnene, der er 11 af dem, vil finde ud af, hvad julemanden selv ønsker sig til jul. Han spekulerer som en gal over det, men da han vågner om morgenen og ser sin kone og alle børnene omkring sig, så ved han, at han ikke har flere ønsker. Det hele er opfyldt.
Nissefortællingerne handler om om, hvad nisserne laver mellem to jul. For julen varer ikke til påske. I hvert fald ikke for nisser. Hvad gør Nissen så?
Ja, i fortællingen En julehistorie … og så alligevel ikke hutler Nissen sig igennem. Men det skal blive løgn, skal det, han vil være både synlig og nyttig, men der er nu ikke rigtig noget, der vil lykkes for ham, hverken i bagerbutikken eller i cirkus eller foran supermarkedet.
Ikke før han møder gamle Gregers, som ikke husker så godt. De finder ud af det sammen takket være Gregers dårlige hukommelse og holder så jul en gang om dagen.
Og jeg ved ikke, hvad man kan lære af denne her historie, vel ikke så farlig meget andet, end at juleaften er ret hyggelig.
Den sidste historie handler om en nisse, som i grunden har det rigtig godt. Mellem to jul bor han i en kælder og sover i et klædeskab og får den grød at spise, som man nu kan forvente.
En dag besøger han stuen oven over kælderen og får set noget tv. Der slår tanken så ned i ham, hvor dejligt det kunne være at være berømt - og det projekt giver han sig så i kast med. Og tro det bare.
Han bliver berømt, bare ikke på den måde, han havde tænkt sig. Og hvordan det ender … det må du læse historien for at finde ud af … og desuden får du så i tilgift at vide, hvem han bor hos! Glædelig jul.
