Børn & Bøgers anmelder og journalist Eiler Jensen har talt med Trine May om hendes mange gøremål og skriver:
Jeg har sat Trine May stævne i hendes sommerhus i Tisvildeleje. Trine May har i efteråret 2017 på forlaget Høst & Søn udsendt bogen Ben i alle retninger - om den moderne børne- og ungdomslitteratur.
I KFPLC-regi har hun holdt to spændende foredrag om bogen og børnelitteraturen siden 1967 i forbindelse med KFPLCs konferencer Litteraturens ansigter i oktober 2017, hvor også årets litteraturpris blev uddelt. Nu vil vi gerne ud over bogen tale med hende om hendes gøremål i øvrigt.
Trine May begynder med at fortælle om sine bøger i Genreserien, som hun var initiativtager til, og som der er udkommet 10 af, hvoraf Trine May har udgivet de første fem (Fantastiske fortællinger, Gyselige fortællinger, Eventyrlige fortællinger, Kanongode fortællinger og Computerspillets fortællinger (sidstnævnte sammen med Bo Kampmann Walther).
- Det var sjovt med de bøger, for de kom tilsyneladende til at udfylde et hul i udbuddet af læremidler. Især bogen Fantastiske fortællinger, for denne genre havde indtil da været anset for at være lidt underlødig. Men det var på den anden side også på det tidspunkt, hvor Harry Potter-bøgerne boomede. Det var omkring årtusindskiftet, og både lærere og elever tog den øjeblikkeligt til sig.
- Så hvorfor ikke udvikle undervisningsmidler om den litteratur, som børnene læser i fritiden?, tænkte jeg. De bøger, jeg lavede dengang, var jo selv sagt meget anderledes end de bøger, jeg laver i dag. Dengang var der ikke så stort fokus på læsning, som der siden hen er kommet.
- Meddigtning var det helt store, og Bo Steffensen og Vibeke Hetmar var de litteraturpædagogiske forbilleder, og det handlede først og fremmest om receptionsæstetik. Derfor valgte jeg at inddrage noget af den litteratur, som børnene sluger i forvejen.
- Det er ret pudsigt, for netop nu, og med de bøger, jeg skriver til litteraturundervisningen i dag, er der nogen, der synes, at de litterære tekster, jeg bringer i spil, er lige lovligt elitære.
• Det blev jo også æstetisk set nogle lækre bøger?
- Ja da, efter målestokken dengang var de sørme flotte. Og Genreserien solgte i mastodontiske tal.
Men hurtigt efter bøgerne i Genreserien kom et nyt projekt i støbeskeen, fortæller Trine May:
- Der skete først og fremmest det, at jeg blev introduceret for Susanne (Arne-Hansen, red.), som havde udgivet et skrivemateriale, Skriv varieret. Forlaget lavede et match med os på et møde.
- I første omgang tænkte forlaget, at hun kunne skrive en bog til Genreserien. Hun er også historielærer, så det lå lige for, at hun skrev Historiske fortællinger.
- Susanne og jeg kom hurtigt i gang og arbejdede meget fint sammen, så efterhånden fik tanken om et nyt system næring; et dansksystem med fokus på den moderne børnelitteratur, og det var i udgangspunktet kun meningen, at det skulle være til mellemtrinnet (3.-6. klasse), for det var længe siden, der var kommet et nyt dansksystem til denne målgruppe.
- Vi syntes naturligvis, at det forekom som en vildt stor opgave, på den anden side også så spændende, at det ville vi gerne, hvorefter vi brugte et par år på at konceptualisere projektet - stadig med afsæt i den nye børnelitteratur, men med et mere tekstnært fokus end Genreserien.
- Det er faktisk også noget, vi indimellem har fået lidt kritik for: Behøver det være så litterært? Skal børn på mellemtrinnet virkelig beskæftige sig med begreber som fortællerforhold, intertekstualitet, synsvinkler og hvad ved jeg?
- Fandango er et litteratursystem, så det var ikke først og fremmest tanken, at eleverne skulle kunne læse de tekster, vi bragte i spil.
- Tanken var (og er), at lærerne læser teksterne op, for det er fortolkningskompetencen, der er i centrum. Det var ganske nyt den gang, og selv om mange fandt systemet svært i begyndelsen, fandt det hurtigt stor udbredelse, for teksterne havde stor appel.
- Og koden hed: Oplæsning-samtale-analyse (med masser af elevinddragende aktiviteter) - fortolkning. Samtalen var væsentlig. Eleven skal jo ikke sidde alene med en bog, hvori der er en tekst. Litteraturarbejde er samtale mellem børn indbyrdes og mellem børn og deres lærer.
- Da systemet var færdigudviklet til mellemtrinnet, ønskede forlaget det udvidet, så også indskolingen var med, og her udvidede vi forfattergruppen - Susanne var forhindret af kontraktlige forhold, så hun kunne ikke deltage.
- I indskolingsdelen kom systemet ikke kun til at handle om fortolkning, men også til at omfatte læsning.
- Vi fik Anne Mette Veber Nielsen og Katrine Klim Jacobsen fra Københavns Universitet til at udvikle læsedelen (fx afkodning og de mere tekniske sider af læsningen), medens Marianne Skovsted Pedersen og jeg tog os af litteraturdelen, som handlede om sprogforståelse, litteraturanalyse og fortolkning. Siden er systemet blevet udbygget med bøger fx om sprog: Fandango Sprog osv.
- Derefter kom det nærmest uundgåelige: Man ville gerne have det udvidet til også at omfatte udskolingen - og her er alle fire kompetenceområder læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation inkluderet.
- Alle litterære tekster, der arbejdes med, foregår ud fra to overskrifter: At læse og At forstå og dertil At analysere og fortolke. Der er naturligvis også en hel del med om sociale medier, weblæsning, at begå sig på nettet osv.
- Fandangogryden er stadig i kog, og supplerende materialer udkommer. Jeg har lige skrevet en mediebog til Fandango i indskolingen. En haj til medier, hedder den, og her arbejdes der med forskellige former for kommunikation i digitale medier; der er blandt andet noget om sms, YouTube og podcasts.
- Når man udvikler et så stort system, foregår det jo over mange år, og faget når selvfølgelig at udvikle sig gennem det årti, det har taget at udarbejde Fandango. Derfor er der løbende udkommet disse supplerende materialer som Fandango Sprog, HAPS (om skriftlig fremstilling) og nu En haj til medier, som udkommer til sommer.
- Til mellemtrinnet er Susanne og jeg i gang med et helt nyt materiale om læsning. LÆS! LÆS! LÆS! hedder det, og de første bøger til 3. klasse udkom i 2017, og bøger til 4., 5. og 6. klasse udkommer i løbet af de næste år (4. klasse her i foråret). Materialet er et bud på at kvalificere elevernes individuelle læsning.
- Grundideen er, at vi ønsker at skabe en transfer fra lærerens undervisning i læsestrategier til elevens selvstændige læsning. Der er jo blevet undervist i læsestrategier i mange år, men tilsyneladende uden den store effekt.
- Mange skoler har indført det såkaldte ”læsebånd” med 20 minutters daglig stillelæsning, og det er det, vi gerne vil kvalificere. Forskning viser nemlig, at en sådan stillelæsning ikke nødvendigvis udvikler elevernes læsekompetence, med mindre det ledsages af systematisk undervisning i strategier.
- Stilladsering er et nøgleord i vores tilgang på den måde, at læreren er meget synlig i begyndelsen og fungerer som rollemodel. Meningen er naturligvis, at eleverne hele tiden skal blive bedre til at bruge strategierne, mens de læser, hvilket gøres ved, at stilladset omkring dem gradvist bliver pillet ned.
- Vi har stor tiltro til, at det er en kvalificeret måde at arbejde med læsning på. Og her er det en anden slags tekster, vi arbejder med end i Fandango, fordi målet er et andet.
- I Fandango er der primært fokus på fortolkning, hvilket kræver én slags tekster. I Læs! Læs! Læs! er fokus på elevernes individuelle læsning, så her er fodboldbøger, hestebøger eller biografier om popstjerner velkomne.
- I 2017 har jeg også skrevet en bog sammen med mine sønner Frederik og Jonatan. Frederik har læst retorik, Jonatan journalistik, så vi er et godt trekløver, og det har været en sjov proces.
- Lydfortællinger hedder bogen og handler om nogle af de fantastiske podcasts som fx Third Ear har produceret. Det er virkelig velproducerede fortællinger, og de rummer et stort potentiale for analytisk fordybelse. Og da en lydfortælling kan udgøre ”det tredje hovedværk”, er det oplagt at inddrage genren i udskolingens danskundervisning.
• Sig mig er du somme tider ude på skolerne og med i undervisningen?
- Ja, det sker bestemt. Når jeg har tid til det, kan jeg godt lide at komme ud og være med, tale med både lærere og elever: Er tekster og aktiviteter velvalgte, er niveauet for højt eller lavt?, osv.
- Fx er der i Fandango 9 et ret omfattende kapitel om Jesper Wung-Sungs forfatterskab, og det var jeg i Kalundborg for at afprøve i to 9. klasser. Elever og lærere gav en uvurderlig respons.
- I forbindelse med udarbejdelsen af En haj til medier har jeg etableret en børnefokusgruppe, som jeg har holdt møder med - både hjemme hos mig selv i privaten og på forlaget Gyldendal. Børnene går i 1. og 2. klasse og har været gode til at svare på mine mange spørgsmål. Det endte faktisk med, at fire af dem medvirker i bogen.
• Hvordan finder du frem til skolerne?
- Kontakterne får jeg gennem mine kurser. Der er altid nogen, der gerne vil have, at jeg besøger dem. Fx havde jeg et engagement med to lærerildsjæle, som gerne så, at jeg var med, så dem besøgte jeg og var med i deres dansktimer igennem et par uger, hvor vi gennemgik tekster meget grundigt.
- De syntes, det var helt vildt spændende, og bagefter evaluerede vi med dem, og jeg fik så gode hints til, hvilke tekster jeg kunne beholde og hvilke tage ud. Det var meget givende, og jeg gør det gerne af og til, men det siger sig selv, at jeg ikke kan gøre det med alt.
- Min børnefokusgruppe har jeg fundet gennem min side på Facebook. Her har jeg en faglig side, der kun handler om danskfaget, og det var børnenes forældre, der så min efterlysning og tilmeldte deres børn.
• Du bruger CL-modellen. Er det helt konsekvent?
- Ja det gør jeg. Jeg var på en studierejse i USA i 2011, hvor jeg blandt andet mødte forskeren og forfatteren Spencer Kagan, som jo er ophavsmand til de mange velkendte CL-strukturer.
- Den måde, jeg bruger CL på, er dog ikke hans, men min egen version, der er tilpasset Danmark og danskfaget. Alfa og Omega er, at eleverne drøfter litteraturen med andre, og at alle, uanset niveau, engagerer sig og bidrager i arbejdet.
• Hvor mange kursusdage vil du estimere, at du bruger i løbet af et år?
- Mellem 60 og 80. Så det er ganske mange, og ofte er det jo langt hjemmefra, så det indebærer også en del hotelovernatninger og tid på landevejen. Men jeg elsker det.
• Er der noget, der på den ene eller anden måde truer din ”enegang” på det danskfaglige område?
- ”Enegang” ligefrem? Det er dit ordvalg. Jeg har ikke tænkt, at jeg går enegang. Jeg synes, der kommer mange fine undervisningsmidler, og det er kun godt, at lærerne har noget at vælge imellem.
- Jeg synes, at tendensen med, at læremidler vælges centralt fra kommunale instanser, er virkelig problematisk. Jeg tror, det er vigtigt, at den enkelte lærergruppe på en skole kan vælge, hvilke læremidler, de vil arbejde med. Hvis det dikteres ovenfra, er jeg sikker på, at det går ud over lærernes engagement i undervisningen.
Som man vil forstå, er der fuldt engagement og fuld fart på Trine May i hendes forskellige arbejdsfaser. Ud over at videreudvikle Fandango arbejdes der endvidere fortsat med En haj til medier, og LÆS! LÆS!, LÆS!, hvor der skal komme bøger for hvert klassetrin på mellemtrinnet.
Derudover er der nyt under udarbejdelse, både soloprojekter, et nyt projekt sammen med Susanne Arne-Hansen - og så vil Trine May også gerne lave mere med sønnerne. Og som hun anfører:
- Mit job er i høj grad et full time-job - med indbygget overarbejde. Men jeg skal ikke beklage mig. Jeg holder utrolig meget af det.
Trine May fortæller og viser til sidst, hvorledes hun har arbejdet med litteraturguides til Sarah Engells Valget og Stine Haynes’ roman Tæl til ti. Man kan finde Trines Mays opgaver til bøgerne på forlaget Carlsens hjemmeside, hvor de ligger til gratis download.
Selv om man ikke ved meget om biler og deres motorer, så forstår man efter at have tilbragt et par timer sammen med Trine May, hvad turbo er!
