Atter nærmer julen sig, og bøger om julen er begyndt at udkomme.
Igen i år har Børn & Bøgers anmelder Eiler Jensen på dette sted kigget på nogle af dem. Han begynder med Charles Dickens' Et juleeventyr, Straarup og Co.
Charles Dickens (gendigtet af Erlend Loe. På dansk ved Per Staarup Søndergaard): Et juleeventyr. Illustreret af Lisa Aisato. Straaruo & Co., 141 sider, 300,- kr.
Jeg tror, at de fleste kender Charles Dickens’ Et Juleeventyr i en eller anden afskygning. Enten i originalversionen – måske endda på originalsproget. Den version ville sikkert være svær at tygge sig igennem i vore dage – idet den udkom i 1843. Siden er den udkommet i adskillige versioner på alle mulige sprog. Og ikke mindst på dansk.
Dickens (1812-1870) var en yngre mand i begyndelsen af 30’erne, da han skrev den, og sikke en succes fortællingen har været. Hvis man bare skulle opregne i hvor mange versioner, den er udkommet på dansk og på hvor mange mediale formater, så ville man sikkert komme på arbejde.
De fleste kender nok historien om gnieren Ebenezer Scrooge, den forfærdeligt inderlige gnier, der vil passe morderligt meget på sine penge, og hvis grådighed er enestående. Han er en mand, som i den grad skyer andre menneskers selskab og som hader alt andet end konsekvent forøgelse af rigdom.
Han er ikke bare en gnier på penge, men også på andres tid. Alt hvad han kan suge ud af andres arbejdskraft, betjener han sig af. Tilsvarende med familien. Han vil være alene, vil han. Han vil være sig selv, vil han, og de tanker, der kredser om, at der kunne være en anden virkelighed end hans egen, afskyr han. Derfor isolerer han sig. Tanker som generøsitet eller velgørenhed eller altruisme forsøger han at lukke af for. Han vil være i fred. Og det er han. Men så må han da være lykkelig?
Et stykke inde i fortællingen siger hans nevø følgende om ham: … konsekvensen om, at han ikke synes om os og ikke ønsker at fejre jul med os, er, at han går glip af nogle hyggelige øjeblikke, som ikke ligefrem ville have skadet ham. Jeg er sikker på, at han ville have haft det hyggeligere her, end han har det i selskab med sine egne tanker på sit fugtige kontor eller i sit støvede hjem.
Selv om Scrooge er uudholdelig at være sammen med, så vælger hans familie trods alt at sige, at det var bedre, at han bed hovedet af al skam og var med til julefesten end at forskanse sig i sin selvvalgte ensomhed, som bare gør ham mere og mere bitter på den tilværelse, han befinder sig i. Er det virkelig så galt fat, at han ligefrem, uden at han ved det, hader sit selvhad? Hvad han endnu ikke er nået til at indse er, at selv hans selvvalgte ensomhed er hans fjende.
Det skulle man tro, for julenat drømmer han om sin afdøde kompagnon, Marley, der har været død i syv år. Denne fortæller ham i søvnens arme, at han vil få besøg af tre juleånder, som vil vise ham et og andet. Hvad det er, skal ikke afsløres her, hvis man ikke ved det i forvejen. Men lad det være sagt med det samme. De tre mareridt – eller øjenåbnere – gør ham til at andet menneske, der både vil livet, verden og andre mennesker. Han udbryder: Jeg er let som en fjer, lykkelig som en engel, glad som en skoledreng. Jeg roder rundt som en fulderik. Glædelig jul til jer alle sammen! Og godt nytår til hele verden. Hu hej, hvor det går. Hallo! Hallo der!
Og det kan kun gå for langsomt. Det skal være nu, forandringen skal blive synlig for verden … For hvor lang tid har han i grunden tilbage at leve i? Det ved han så lidt som nogen.
Erlend Loe har gendigtet i et smukt moderne og nervebetonet sprog, som man straks bliver fanget af, og det bliver flot indfanget på dansk i Per Straarup Søndergaards oversættelse. Ilsa Aisato, som har illustreret fortællingen, er i en liga for sig. Hendes illustrationer er mageløst meddigtende og dynamiske, opfangelsen af de stiftende stemninger hos Ebenezer Scrooge, er mageløse, og farverne er i en hel selvstændig kategori, det er billedskønt arbejde.
Bjørn Rørvik (Nanna Gyldenkærne): De tre Bukke Bruse holder jul. Illustreret af Gry Mourusund. Gyldendal, 44 sider. Pris 139,95 kr.
Vi kender jo de tre Bukke Bruse fra folkeeventyret om dengang, de skulle op på sæteren, men hvor de på vej over broen bliver antastet af den onde trold, og vi husker, hvad der skete. De slipper godt fra det, det er trolden, der bliver ilde tilredt.
Men også hos Bukke Bruserne bliver det jo jul, og da juletræet skal tændes i byen er de naturligvis med og ser, hvor det lyser op, da kontakten sluttes til, og imens falder snakken på julemanden.
Kommer han mon? I hvert fald juleaften. Bare ikke hos de tre Bukke Bruse. Måske har han ikke en Google Maps? Den største Bukke Bruse vil vide, om de synes, julemanden skal lægge vejen forbi? Det er da klart, at de synes det, også at de har været søde nok, for det er jo også en betingelse.
Dagen efter er de to mindste Bukke Bruse ude at kælke, og det går ikke så godt. Deres slæde er svær at styre. De kunne godt bruge en bobslæde med rat. Sådan en kunne de jo ønske sig af julemanden? Så må der en ønskeseddel til. I en kuvert med den og med påskriften: Til julemanden og derefter i postkassen? Eller det er, hvad den store Bukke Bruse lover. Så er der ikke mere, de kan gøre, andet end at vente og pynte op.
Juleaften ligger der seks gaver under træet, men ingen af dem ligner en bobslæde med rat. Der er godt nok to af dem, der rasler, men en slæde er det næppe. Og tiden går og ingen julemand. Det synes håbløst, lige til det banker på døren. Højere og højere. Ja, så højt, at læseren for at få det bedste blik på julemanden må vende bogen på højkant for at få ham at se. Enhver anden end de to mindste Bukke Bruse ville nok blive en anelse mistroiske, for han er virkelig kæmpestor, og hans næse?! Mistanken burde i hvert fald melde sig, da han som det første råber: NU KOMMER JEG OG … I sidste øjeblik får han det rettet til: Er der nogen søde børn her?
Det mener de da nok, de er, så han bliver lukket ind, og han har da også en sæk med. Den er bare tom, og en to tre ligger de mindste Bukke Bruse i sækken, og så kan julemanden aka trolden forlade huset. Han har bare gjort regning uden den store Bukke Bruse, og det er som vi ved ikke klogt. Og det ender da også, som det skal. Den gamle slæde, som Bukke Bruserne ønsker ombyttet med bobslæden, kommer til at gøre sin gavn.
Da de to små Bukke Bruse er ude af troldens sæk og kommer hjem, står der en sæk udenfor huset, og for foden af den ligger der en julemandshue. I sækken ligger der gaver. Og den er god nok. Gaverne er til dem. Og der er et gratis gæt på, hvad der ligger i sækken?
En fornøjelig fortælling, som er fornøjeligt og karakteristisk illustreret af Gry Mourusund i lyse blå, gule og hvide farver, der klæder et godt humør.
Helen Mortimer (oversat til dansk af Jeanette Sigthenborg): Vinterønsket. Illustreret af Reachel Dean. Straarup & Co., 32 sider, 200,- kr.
Overdådige ord. Sådan har man det ofte, når man læser gode bøger, men her er det navnet på den lille boghandel, som Williams forældre er indehavere af. Men det er en ganske lille butik, der ovenikøbet ligger for enden af den lille gade i den lille by, hvor de bor, og det er tvivlsomt, om butikken kan overleve i det lange løb.
William elsker sine forældres butik, og han elsker alle bøgerne og den stemning, der er i rummet, både reolerne og sofaen, hvor man kan sidde fredsommeligt og kigge i varerne.
Men hvad hjælper det alt sammen, når ingen kigger ind og køber.
En dag får William en idé. Han tager ud og henter en masse kviste, som han bruger til at bygge et rensdyr. Dyret bliver spændt for en slæde af pap, og der står den så og giver den julestemning, som far og mor er så taknemmelige for, men den giver jo ingen kunder.
Da William ligger i sin seng om aftenen bliver han med ét opmærksom på en klingen, og da han ser op, er det rensdyret, som er blevet levende. Det kan det nemlig, når det befinder sig et sted, hvor der ’er en særlig magi’. Og William spørger: ’Betyder det, at du er magisk?’
Et ryk i slæden er svaret og så befinder William sig sammen med Milo oppe over tagene, medens Bregne, Rensdyrets navn, trækker dem. Nu har Williams forældre jo en butik, hvis navn er ’overdådige ord’ så hvorfor ikke prøve nogen af dem, og så giver de sig til at råbe nogen, hvorefter byen bryder ud i farver og lys.
De tager afsked ved Williams hjem, og da han igen er indenfor, står rensdyret som det dyr det er, bygget af kviste.
Men allerede næste dag, sker der noget endnu mere magisk. Det myldrer med folk til forretningen, og de køber, og de køber. Alt sammen pga. Williams vintervindue, mener far. Men mon ikke det er noget andet, der har udløst magien. Bregne? William? Eller de overdådige ord? Det kan man tænke over, mens man lukker bogen og nyder Rachael Deans smukke og stemningsfulde illustrationer.
Mac Bennet: Hvordan kommer julemanden ned gennem skorstenen? Illustreret af Jon Klassen. Jensen & Dalgaard, 32 sider, 259,00 kr.
Det er sjældent, man læser en bog, som stort set er ét langt katalog over spørgsmål. I denne bog skyldes det, at der er en bestemt ting, man ikke ved om et bestemt fænomen.
Det er så usikkert alt sammen, så det tilmed – ud over spørgsmålene - bliver til en række gisninger over problematikken – og det er jo slet ikke sikkert, at de gisninger holder vand?
Der er kun én ting, der er sikkert, og det er, at det er godt, at det nu engang er sådan som det er. Selv om det er uvist, hvordan det nu er!
Det drejer sig om julemanden. Det drejer sig om, hvordan julemanden kommer ind i folks huse. Især hvis der er en skorsten …
Nej, nej, nej – det kan jo ikke nytte bare at gentage de mange spørgsmål, som Mac Barnett, forfatteren, allerede har stillet – og som de fleste børn naturligvis stiller sig selv, hvis de er sunde børn. Og det er heldigvis de fleste. For sunde børn undrer sig. Og børn (og mange voksne med for den sags skyld) stiller spørgsmål til det, de undrer sig over. Og så er der jo det ved det, at selvom man stiller spørgsmål ved noget, så er det ikke engang sikkert, at det er nogen god ide at få svar på det? Måske er det endda ikke muligt at få det besvaret.
Men man kan selvfølgelig også bare nøjes med at lege med tanken om, at man gerne vil vide det, og så i sit stille sind glæde sig over, at dette ubesvarlige noget bare finder sted.
For hvordan skulle vi ellers kunne få vores julegaver?
Det er en vidunderlig bog, som i sin kerne lægger sig op ad begynderfilosofien. Den barnlige nysgerrighed, som hele tiden må stimuleres, så børnene kan blive opvakte og spørgende. En herlig demonstration af, at spørgsmål altid er vigtigere end svar.
Jon Klassens illustrationer klæder teksten vældig godt. Man bliver både i godt humør og en smule ængstelig på julemandens vegne, når man ser, hvilke gymnastiske øvelser han indimellem synes at måtte mestre for at klare ærterne. Uha, godt man laver noget andet. Men tak for at han findes.
Astrid Lindgren (oversættelse ved Caroline Voetmann): Julehygge med Astrid Lindgren. Illustreret af Ilon Wikland. Gyldendal, 24 sider, 69,95 kr.
Dette lille hæfte er en aktivitetsbog til de yngste med masser af forslag til aktiviteter samt klistermærker.
Der kan findes æbler i farfars stue, der kan konstrueres ord, hvor der er byttet rund på bogstaverne. Der er labyrint, der er Soduko og hemmelige ønskesedler, Find fem fejl og mange mange flere forslag til at få tiden til at gå i den lange adventstid, hvor sekundviserne går som i tjære, jo tættere man kommer på julen.
Der er et midteropslag med flotte til og fra-kort i form af klistermærker. Og man kan skrive brev eller ønskeseddel til julenissen.
Til slut er der en facitliste til de mange aktiviteter.
Rigtig god fornøjelse med de aktiviteter, som kan laves i selskab med mange af Astrid Lindgrens elskede figurer.
Nicole Boyle Rødtness og Saline Schjødt Larsen: Det store Nisseshow. Illustreret af Kim Dalsgaard. Alvilda, 208 sider, 269,95 kr.
Der findes forskellige slags nisser, det ved vi fra folketroen. Der er jo drillenisser, dem kender vi, og vi ved også, hvorfor de driller.
Men udover dem, så ved vi desuden fra Nicole Boyle Rødtness og Salina Schjødt Larsens nye julebog, Det store Nisseshow, at der findes bagenisser, byggenisser, snenisser og designnisser. Det er måske nogle kategorier, der kommer bag på nogen?
Men her – i denne bog - findes de. Den nissegruppe, som læserne i særlig grad følger i bogen er drillenisserne. Og det er Theo, Sifus og Selma, der er de karakterer, der sættes fokus på.
Drillenisserne holder til i Drillebo, men fordi Designnisserne er for dristige med at bygge deres Metro, ødelægger de uheldigvis Drillebo, der bliver komplet ubeboelig. Og hvordan skal man nogensinde få den lille by, der er forvandlet til et vandhul, til at blive beboelig igen?
Nu viser der sig pludselig en mulighed. Hvert år er der nemlig en konkurrence mellem nissegrupperne om, hvem der kan få lov at være julemandens hjælpere, når han skal rundt og dele gaver ud. Det skal nemlig vinderne af Det store Juleshow. Og kampen har stået mellem byggenisserne, snenisserne, bagenisserne og designnisserne.
Drillenisserne har været udelukket i en årrække på grund af netop det, der kendetegner dem, drillerierne. Men her, hvor de er i stor bolignød, forbarmer de andre nissegrupper sig modstridende over dem og lukker dem ind i varmen.
Det hele skal foregå på et tog, der kører mellem de forskellige nissebyer, hvor konkurrencerne skal afvikles.
Der er ingen grund til at fortabe sig i alle opgaverne, der skal løses, dem skal man læse højt for sine børn. Det vil være en fin ting at gøre. Alle 24 kapitler forløber med højt humør, solid alvor, store trængsler, og megen nedrighed, før trængslerne forløses med en sejr til vores helte fra drillenissebanden.
Det hele er jo en julefortælling, og dermed en feel good fortælling, hvor det er bekendt, at alting skal gå op i den sidste ende, der er god. Og sandt er det, at det bliver jul, at drillenisserne bliver julemandens hjælpere på den store aften – og som om det ikke var nok, så finder alle nissegrupper sammen i et fællesskab, som lover godt - ikke bare for fremtiden, men nok så meget for Drillebos genopbygning.
Og det hele bliver fermt leveret, det er både veloplagt og velskrevet.
Det er billedskønt arbejde.
Kim Langer, Dina Gellert, Kim Fupz Aakeson, Peter Gotthardt, Anna Dunér, Alberte Winding, Tove Jansson: 7 Julehistorier. Illustreret af Jan Solhein, Kirsten Raagaard, Dina Gellert, Niels Roland, Rasmus Bregnhøj og Claus Bigum. Carlsen, 208 sider. Pris 229,95 kr.
Hvis ikke man er til at læse en hel adventsfortælling i 24 kapitler, med et til hver dag i julemåneden frem til juleaftensdag,
så er her en mulighed af anderledes slags – måske også for de lidt yngre.
Her er tale om 7 fortællinger, nemlig beregnet til en historie hver dag – eller aften.
Vi lægger ud med en Rasmus Klump historie.
Rasmus og vennerne skal ud at finde et juletræ. Ikke for stort, siger mor, ikke højere end at det kan stå i stuen. Da de omsider kommer ud i skoven og finder netop det træ, de ge ene vil have, begynder det at sne , og snart kan de ikke finde hjem. Lykkeligvis møder de Nissen, som også er faret vild. Men da han bliver hentet af en kane med et rensdyr spændt for, så kan Klump og Co. Køre med der. Og herfra er det ren afvikling, og det ender godt, det kan du selv læse højt for dine børn.
Adventsmåneden kan være lang at stride sig igennem. Alle børn elsker julen højt, men måske elsker de gaverne endnu mere. Ollie har naturligvis også sit store ønske. Og henne i børnehaven har han lavet sin egen fine gave til far og mor, en krukke med hank, som dog ender med at blive en krukke uden hank, inden den ender med at blive til en julegave under træet. I smug ser Ollie far pakke en gave ind. Det må være til ham? Øv, og så er det en kaffemaskine, hvad skal han med den? Men da så julemanden kommer med den, og den bliver pakket ud, så er det netop, hvad han har ønsket sig. Rulleskøjter med alt grej, der hører til. Julen ER god, men pakker er BEDRE.
En herlig julefortælling, hvor et af vore Sagnvæsener spiller en central rolle, nemlig Maren i mosen eller Mosekonen.
Hos Rikke og Rokke opdager de, at megen af den gode julebag og julemad forsvinder. Det viser sig at være Mosekonens datter, der står bag. Hun kan nemlig gøre sig usynlig. Men Rikke og Rokke får fat i et pulver, der kan gøre hende synlig. De følger efter den lille tyv, men da de under jagten på den formastelige går gennem isen, reddes de af Mosekonen. Juleaften bliver reddet for både Rikke og Rokke og deres forældre og for Mosekonen og hendes datter, så alle får en dejlig juleaften, hvor de voksne står ude i vinteraftenen og hygger sig med et glas mosebryg, mens børnene spiller billedlotteri.
Anker er endnu så lille, at det kniber med rigtig at huske, hvad julen er for en størrelse, så far må begynde forfra i år. Så han fortæller løs om den dejlige højtid – ja selv gaver får de talt om, selv om mor nu nok synes, at det er i rigeligt god tid. Men ganske langsomt begynder Anker at forstå noget af det. Men dog ikke mere seriøst end at da det hele er overstået, så takker Anker for julen og synes så, at far og han skal sætte sig ud i køkkenet igen og spise risengrød.
Julen varer helt til Påske, siges det. Det er måske rigtigt for nogen. Men hvordan er det med nisser?
Her slutter julen allerede juleaften, så snart julehalløjet er overstået, så må nisserne hutle sig igennem til næste år. Det er ikke spor rart.
Men Nissen får nok. Han vil have en ende på denne elendighed, det skal blive bedre, skal det, hvad enten han så skal foretage sig det ene eller det andet. Og han får da også det ene job efter det andet, men det går hver gang i kludder mudder. Hvad enten det er som havenisse eller han skal optræde i cirkus. Det spiller ikke.
Først da han møder Gregers, sker der noget. Gregers husker nemlig ikke så godt, så sammen med ham kan han så at sige begynde forfra hver dag, eller netop holde jul hele året. Fuld af fupsk fantasi og fortælleglæde.
Det er naturligvis rart at få gaver til jul, men det er nu også ganske dejligt at kunne give gaver. Sådan har Emilia det. Problemet er blot, at hun jo ikke rigtig kan købe gaver. Hun er alt for lille og hun har ingen penge, så hvad gør man så? Jo, når de sidder sammen f.eks. forældrene og hun, så kunne man jo lige stikke en lille ting til side. Da hun sidder og pakker gaver ind sammen med mor, så forsvinder pludselig tapen. Da hun sidder sammen med far forsvinder kuglepennen, og så videre, og det forbliver en hemmelighed lige ind til jul. Og da mor tror, at gaverne er ved at være delt ud, så dukker der lige pludselig en hel masse gaver op, som også skal deles ud. Og Emilia ved godt, hvem gaverne er til. Der er f.eks. tape til mor og kuglepen til far osv.
Jo, det er godt at kunne give gaver også. En fornøjelig lille fortælling.
Når Mumitroldene lægger sig til at sove vintersøvn i oktober, så regner de med at kunne sove frem til næste sommer. Men ikke i år. Hemulen får dem vækket, for julen nærmer sig. Mumitroldene får det galt i halsen og tror, at julen er farlig. Så alt hvad de får at høre fra Hemulen og Filifjonken og Snorkfrøkenen, tager de for givet, at de skal bruge som værn mod julen. De får et juletræ, som de pynter. De laver julemad. De pakker gaver ind. Og da selve julen skal fejres, sidder de under spisebordet, mens småkrybene tager sig kærligt af alle deres forberedelser. Men sandt er det, at Mumitroldene får bugt med deres frygt for julen og mener, at Hemulen og Filifjonken må have misforstået alt det med julen, der ikke er spor farlig, og snart lægger de sig til at sove, til foråret kommer igen.
En fin og hyggelig fortælling, der rummer al den uskyld, som Mumitroldene sædvanligvis er præget af.
Eva Egeskjold: Jul på Mols. Illustreret af Emil Landgreen. Dreamlitt, 237 sider. Pris 249,75.
Eva Egeskjolds Jul på Mols åbner både med en prolog og (dernæst) et anslag. I prologen hører vi om Mosekonen og hendes ulykkelige kærlighed til musikeren Nikur. I anslaget fortæller romanens hovedkarakter og jeg-fortæller, Alma, følgende:
Faktisk husker jeg ikke præcist, hvornår og hvorfor jeg holdt op med at tro på nisser. Troen forsvandt bare, uden jeg rigtig opdagede det.
Men jeg vil aldrig glemme den jul, hvor den vendte tilbage, af grunde jeg ikke havde forestillet mig, og med hjælp fra en, jeg aldrig havde overvejet kunne blive min ven.
Det er den jul, man læser om i fortællingen, hvor der godt nok er en del karakterer i spil til, hvem den ene kan være, der bliver Almas ven? Er det mon: Bianca, Louise, Erik, William eller … Niels. Så hold øjne og ører stive, for det går over stok og sten.
Lad os se på prologen først. Når man læser den, bliver det straks klart, at der er væsener fra overtroen repræsenteret. Der er Mosekonen, og Nikur er en åmand. Senere træder både vætter og nisser ind på scenen. Og begge formår at skabe ballade. Altsammen handler det om nissetro. Tro mig!
Alma går i 8. Klasse sammen med bl.a. Bianca, Louise, William og Erik.
Klassen skal på tur med deres klasselærer, Tot, ud og samle insekter (og det i december!), det skal foregå ude ved feltlaboratoriet, hvor Almas far arbejder, og hvor man tilmed kan møde den pensionerede professor Jørgensen, der i al hemmelighed også er nissolog! Sammen med ham arbejder Krat, en naturvidenskabsmand, der kun tror på det, der kan måles og vejes. Med den holdning arbejder han et rigtig dårligt sted, skal det vise sig.
Det er fundet af et skelet, der sætter fortællingen i gang for alvor. Alma og Erik, der arbejder sammen om at finde insekter, finder skelettet, der viser sig at være et nisseskelet. Og så har vi balladen. Og dertil er der kogebogen! Hvis vætterne og Mosekonen får fingre i den, så er det ude med nisserne.
Der er mange mellemregninger i denne veloplagte fortælling, som der slet ikke er plads til at skrive om, men summasummarum handler det om, at nisseskelettet skal være på sin (grav)plads og ikke andre steder, da slet ikke flyttes til et museum, som om det var et tilfældigt abeskelet.
Her spiller Jørgensens kat, som i virkeligheden er en nisse, en væsentlig rolle, for hans indgriben er et uundværligt bidrag til, at vætterne ikke skal kunne vejre morgenluft og dermed skabe mulighed for ar udrydde nisserne.
Så den titaniske kamp mellem vætter og de mennesker, der ønsker at bidrage til nissernes fortsatte eksistens, er nu skudt i gang. Her skal sammenholdet stå sin alvorlige prøve.
Hvordan det udspiller sig, det må man selv læse, men advarslen skal lyde: Det går stærkt, det er voldsomt og det er stærkt underholdende.
Men, men, men … det er jo en julehistorie, med alt hvad det indebærer; og der er, som Alma siger: al grund til at tro på nisser. Enten blive i troen eller genvinde den. Hurtigst muligt.
Og hvem Almas uventede ven i nøden bliver? Læs selv.
Eva Egeskjold har skrevet en meget læseværdig roman. Sproget er flot turneret, plottet er fint, spændingen intens. Der er gode intertekstuelle referencer; bl.a. kalder fortællingen om Mosekonen og Nikur på mindelser til forskellige ulykkelige kærlighedsfortællinger (Orfeus og Eurydike, Pyramus og Thisbe, Romeo og Julie) og den talende kommode giver mindelser om Andersens tingseventyr. Og det er alt sammen fint serveret. Og Emil Landgreen leverer stemningsfulde illustrationer til fortællingen. Omslagstegningen er særlig fin, og fanger fint essensen af fortællingen.
Bogen er en børnebog for de 10–13 årige og ikke i særlig grad en højtlæsningsbog, hvilket er almindeligst for julehistorier. Men selvlæserne vil få en gysende god oplevelse.
Anne Sofie Hammer: Mig og Mille - juler for vildt. Illustreret af Sofie Lind Mesterton. Gutkind, 172 sider. Pris 139,95 kr.
Når man kender de øvrige Mig og Mille-bøger, hvoraf der tidligere er udkommet tre, så vil man straks være på hjemmebane, når man åbner denne.
Det er rigtig en bog for mellemtrinseleverne, en bog fuld af overskud, pranks og humor, men alt sammen af den godmodige slags. Der er ikke noget ondsindet i denne fortælling. Her er heller ikke noget med nisser og anden overtro i forbindelse med den tilstundende højtid. Der er slet og ret tale om et par unge piger, som hygger sig med deres kammerater og deres lærer i de få dage, der er frem til at adventstiden er forbi og julen uimodståeligt ankommet.
Det er en roman om skolegangen, om dagene, der fyldes med handlinger, om dage, der emmer af uskyldige pranks og kaotisk hygge elever imellem og elever og lærer imellem. En hyggespreder af en roman om store børn, der glæder sig til jul og gerne vil være ved det.
Man er nisse for hinanden, som man jo er, og det er aftalen, at det er på den godmodige måde. Og Da Mille bliver nisse for Mig, hvordan mon det så går? Det er faktisk en rigtig morsom prank, som i øvrigt bliver ”betalt tilbage” lige så elegant, som den bliver serveret.
Det er også en historie om en konkurrence om at få pyntet skolens flotteste klasselokale, ligesom der er et Luciaoptog, som skal afvikles, og som det netop er eleverne fra 5.B, der skal stå for, og med den ene Mille (hende, der ikke er fortælleren) som Luciabrud. Det er ikke nogen umiddelbart rar tanke for Klasse-Lasse, for hvad kan hun dog ikke finde på, med alle de forskellige udgaver af Lucia-sangen, som hun behersker? Klasse-Lasse får sin overraskelse – men ikke på den måde, som han havde forventet!
Selvfølgelig bliver der taget lidt gas på læreren Klasse-Lasse, der i øvrigt bor i hus sammen med sin Thomas, og da det viser sig, at han og hans mand ikke har fået pyntet op til julen, sådan som alle naboer har, så bliver det lige en opgave for Mig og Mille, som bliver løst, mens de to er på weekend i London.
Dertil er der noget med en gave, der omtrent rejser hele verden rundt. I hvert fald er den både i Flensborg, Stockholm og Malmø, inden den heldigvis havner under træet.
Så jul bliver det i Mig og Mille-land, og læseren, som er den 10-13-årige, vil være herligt underholdt af både veloplagte tekster og humoristiske illustrationer. Fede gags. Hyggelig bog. Gode grin.
Til bogen hører også et ark med kravlenisser, og på forlagets hjemmeside: gutkind.dk kan man downloade opgaveark mv.
Helene Wagn og Sarah Wagn Møller: Børnenes store bog om jul. Illustreret af Franck Wagnersen. Gyldendal. 88 sider. Pris 249 kr.
Bogen er stor i enhver forstand – af en børnebog at være. Lidt bøvlet at tumle med.
Og indholdet er så righoldigt, at man selv som voksen er ved at miste overblikket. Hvert emne, som beskrives både i stort og småt og i gammelt og nyt, er tilpasset, så det kan være på et opslag, lige undtagen grantræet, som er et optryk af H. C. Andersens eventyr, og Juletræet som sådan behandles også på to opslag, dog således, at det ene opslag er om træet … medens det andet er om træets pynt.
Det er umuligt i en anmeldelse at komme omkring alle emnerne. Mange af dem er traditionelle (advent, Nissen, julebag, Santa Lucia, de hellige tre konger, juleaften osv.) medens andre er mere pudsige. F.eks. er der et afsnit om julens varme drikke, glögg, hyldebærtoddy, varm chokolade og indisk chai-te?
Et andet afsnit, der er værd at bemærke, er afsnittet om julebreve og især julemærket. I gamle dage var det almindeligt, at man udfærdigede sine julebreve selv. Senere gik man over til julekortet, det var i 1871 såmænd.
I mange familier husker man givet, at julekortene lå fremme til beskuelse eller hængt op på spektakulære måder, så folk, der kom på besøg kunne se, hvem man dog fik hilsener fra. Den skik er stort set forsvundet med pc’en og mobilen. Der kommer mails og sms’er i stedet.
En pudsig og fin detalje ved julebrevene og kortene var julemærket. Julemærket var et ekstra “frimærke” man kunne sætte på sin julehilsen, og indtægterne fra dem gik til fattige børn. Det var danskeren Einar Holbøll, der kom på ideen i 1904. Julemærket kan stadig købes, også hvis man sender sin julepost digitalt. På dette opslag er der også et forslag til, hvordan man kan lave sit eget julekort (der er i øvrigt også et opslag om julekalenderen). Den type forslag (ikke mindst til opskrifter: småkager, konfekt mv.) findes overalt i bogen i forbindelse med de forskellige emner.
Og der er et tema om julehjælp, ligesom et opslag belyser julen globalt, og der er naturligvis også en julequiz.
Nogle skønlitterære tekster er der blevet plads til: Den lillepige med svovlstikkerne, Grantræet, begge af H. C. Andersen, og Peters Jul af Johan Kroon.
Det er en meget inspirerende opslagsbog. Men en voksen bør sætte sig sammen med barnet/børnene og vælge ud, hvad der kan arbejdes/hygges med. Eller drukner man nok …? Og det er jo ikke meningen.
Og er man rigtig på plads til at byde julen velkommen, hvis man ikke har skaffet sig en mistelten?
Glenn Ringtved: Den store pakkekrig. Illustreret af Charlotte Pardi. Carlsen. 32 sider. Pris 336 kr.
Nanna kan heldigvis lide de fleste ting ved julen. Maden, pakkerne (gaverne), juletræet og den slags gode traditioner – og så det, at julen er børnenes fest.
Men når det er sagt, er det også nødvendigt at nævne, at der er sider ved julen, som hun godt kunne undvære. Pakkelegen. Eller pakkekrigen, som hun hellere vil kalde den, for det er en del af festen, hun godt kunne undvære.
Familien skal holde festen. Far laver maden og de andre venter på onkel Guffe. Han sidder ofte i spjældet, for han har lidt svært ved at kende forskel på dit og mit, og det har naturligvis konsekvenser.
Men nu har han fået udgang for at kunne fejre jul med familien, hvilket ikke forløber helt problemfrit. Og farmor og farfar glemmer bestemt ikke, at Guffe er deres yngste, hvad kalder på en vis ømhed overfor staklen. Det er noget andet med far, der jo har sin egen familie og derfor må være forstående, og lære sine børn, Nanna og Bimmer at være det samme. Guffe kommer naturligvis for sent, så det er fars problem at holde flæskesværen sprød.
Pakkelegen viser en familie på randen af dysfunktionalitet, især farfar bliver hårdt ramt, da pakkebytningen går i gang, og en gave fra “krigen” bliver taget fra ham, netop som tiden løber ud. Men Nanna insisterer på at få farfars gave. Hun ved, hvad der i den, for hun har set mor pakke gaverne ind.
Nå, men julen bliver nu alligevel reddet af Nanna. Hvordan må du selv læse, men ganske morsomt er det.
En hyggelig og morsom højtlæsningsbog for de 4-8-årige.
Kim Fupz Aakeson: Maria føder et barn. Illustreret af Signe Kjær. Carlsen. 27 sider. Pris 279,95 kr.
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
Sådan “hører” vi indledningen til Bibelens version af Juleevangeliet. Evangelium betyder glædeligt budskab, og det er just, hvad der er på tale i denne fortælling i Det nye Testamente, i Lukasevangeliets kapitel 2, vers 1-14, nemlig fortællingen om Jesu fødsel.
Det bemærkes, at fortællingen begynder såvel historisk som geografisk. Kejser Augustus og statholder Kvirinius fra Syrien nævnes, og vi hører om, hvad det er, der sættes i værk.
I den just udkomne nyeste gendigtning af selvsamme fortælling af Kim Fupz Aakeson (tekst) og Signe Kjær (illustrationer) begyndes der således:
Maria var forelsket og forlovet med Josef, de var ikke gift endnu, de havde aldrig sovet sammen, men de ville gerne være kone og mand.
Her må det historiske vige for det mere intime, nemlig Marias ønske for en fremtid for hende selv og hendes kæreste (trolovede), Josef.
Fortællingen er med ét blevet moderne. Vi hører både hvad Maria og Josef tænker i denne i begyndelsen og for dem ubekvemme situation. I hvert fald lige til Gabriel har talt med dem begge, og hvor de efterfølgende forstår, hvad der exceptionelt er på tale. Den slags sker nok næppe mere end den ene gang.
Først herefter hører vi om den historiske ramme, men kun ganske lidt. Historien synes at ville løsgøre sig herfra og blot koncentrere sig om det enestående, der skal ske, og fortællingen slutter da også således: Maria og Josef bekymrede sig ikke om andre og hvad de troede eller ikke troede, de havde kun øje for den nyfødte dreng de nu ville elske og passe på og tage sig af.
Både Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær fortæller en moderne historie om en hændelse fra for længe siden. Fortællingen er i deres fantasi og “hænder” blevet moderne og historieløs, men det gør ikke noget. Vi kender fortællingen så godt, at vi sagtens kan begribe, hvad der er under opsejling, netop fordi vi kender konteksten.
Det virker, som om Kim Fupz Aakesons sprog har sat Signe Kjær fri til at illustrere ud fra egen fantasi, og der er da også kommet en fantastisk og stemningsmættet fortælling ud af det. Og den intimitet og nærhed, forfatteren har lagt ind i teksten, har illustratoren kompletteret.
Det er nok en af de æstetisk smukkeste bøger, der er udkommet i 2023?! Bogen er et rent sansebombardement af fryd, forunderlighed og farver.
Børn & Bøger Blog håber, at disse anmeldelser giver inspiration til julelæsningen til både børn, unge og voksne. Vi ønsker jer alle en glædelig jul!
