Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen har fra skoleårets (2016-2017) start fulgt et samarbejdsprojekt mellem Kolding og Københavns kommuner, hvor - som det hedder - PLC skal udvikles som en strategisk udviklingsenhed og vejledningsfunktion.
I to tidligere artikler (Børn & Bøger nr. 5/2016 og Børn & Bøger Blog uge 40, 2016) er projektet og de deltagende skoler omtalt - der henvises til artiklerne!
I begyndelsen af 2017 blev projektet skudt i gang med et navneskift fra PLC - Strategisk udvikling og vejledning til Projekt SUV, der står for Strategi, Udvikling og Vejledning.
Gennem et par temadage, hvor de deltagende team blandt andet arbejdede med en fælles casestudie-model (udførligt omtalt i artiklen uge 40), og de tidligere stillede centrale spørgsmål, som skal være igangsættere for årets arbejde:
Hvorledes kan PLC
Efter de første måneders arbejde er mangfoldigheden og diversiteten tydelig - som der blev lagt op til, og som folkeskolen er det.
Skolerne arbejder i høj grad efter bekendtgørelsens sigte, nemlig som det er formuleret:
§ 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.
Hvor man tidligere mange steder priste læringscentre for at have en mangfoldighed af ”egne” aktiviteter og tilbud, må man i dag prise de læringscentre, som forstår at byde sig til i skolens og undervisningens praksis og sammen med undervisere og ledelse udvikle den.
Læringscenteret skal løfte samme opgave som resten af skolen, nemlig at eleverne bliver så dygtige som muligt, og skal derfor understøtte og udvikle skolens organisering og den faglige undervisning og læring
Dette kan selvfølgelig gøres på mangfoldige måder, ved at læringscenteret bringer nye metoder, nye ressourcer og ny viden i spil, men også ved at sparre, spørge og være med som co-teacher. Det er dette ”ekstra” skolerne i projektet har valgt at arbejde med.
Skolerne har valgt faglige udfordringer, som kan samles i følgende kategorier:
I forbindelse med disse faglige ambitioner har det flere steder været en udfordring at gøre det nye PLC synligt for lærerne og ”komme på banen” med PLC som ressource for undervisningen. På mange skoler ligger den faglige udfordring side om side med en udfordring i:
Projektets mål er at PLC-medarbejderne arbejder med refleksion af egen praksis. Der er case-modellens metode at medarbejderne med afsæt i egen viden og praksis formulerer en antagelse om, hvilken ændring der kan lede til en ønsket ændring af praksis.
Herunder er eksempler på udfordringer og antagelser, som skoler har kunnet vælge at arbejde ud fra.
Udfordring: Elevernes læsegennemsnit ved afgangsprøverne ligger under det socioøkonomiske niveau, og de mangler IT-kompetencer og læsestrategier til at navigere i multimodale webbaserede tekster.
Her antages det, at
Udfordring: Lærerne har ikke tilstrækkelig viden om, hvad de kan bruge PLC til.
Det antages, at
Udfordring: Niveauet hos de fagligt svageste elever skal løftes ved hjælp af skolens ressourcepersoner. Skolens kultur og praksis skal ændres.
Det antages, at
Udfordring: Viden tabes ved overgange fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling. Brugen af digitale redskaber går i stå mellem afdelingerne. Tekniske udfordringer bremser lærerne i anvendelsen af digitale læremidler.
Det antages, at
Udfordring: Læreres og elevers brug af et konkret værktøj skal styrkes. Lærerne skal være mere trygge i anvendelsen af IT-redskaber.
Det antages, at
De nævnte udfordringer og antagelser er udpluk af, hvad skoler i København og Kolding har fokuseret på. Alle skoler har valgt egen relevant udfordring i forhold til skolens behov og i samarbejde med ledelsen.
Man kan sige, at der i case-modellen kan arbejdes med udvikling på både kort og længere sigt. På kort sigt ved at gøre en konkret indsats på et aktuelt felt, og på længere sigt ved, efter indsatsen og dokumentation af praksis, at reflektere over, hvad der skete, hvad det resulterede i osv.
Projektet kan forhåbentlig på flere skoler give en fornyelse og kvalificering af både PLC’s og skolens fremtidige praksis og kultur.
Skolernes næste opgave bliver at dokumentere praksis ved hjælp af video, at sætte sig selv i ”helikopteren” og reflektere over den - måske - nye praksisviden.
