Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen har talt med formanden for Danmarks it- og medievejlederforening, John Klesner, i anledning af foreningens 40-års jubilæum.
• Først et stort tillykke med de mange år - det er flot!
• Dernæst skal vi indledningsvis vi have fat i historikken - kort sagt: Hvordan startede det hele, ja, hvordan så it-skoleverdenen ud dengang for 40 år siden?
- Starten var præget af mange retninger og en del modstand - men også af ildsjæle og idealister, frontløbere, som vi siger i dag.
- Foreningen var også aktiv, kæmpede for at få edb ind som fag i skolen. Det lykkedes i 1984, hvor datalærer blev indført som valgfag, og succesen fuldbyrdedes i 1995 med integration af it i alle fag!
- Centralt i udviklingen står Dybkjær-rapporten, som udkom i 1996, og som sjovt nok repliceredes af professor Jørn Lund i 1999, hvor han sagde, at det der med it, nok kun er noget, vi skal regne med slår igennem i de større klasser!
- Lone Dybkjær svarede tilbage, at det nu nok havde noget større potentiale.
- Vi fik så Sektornettet i 1997, og i 1990’erne fik vi også internettet, CD-rom blev en virkelighed, og så kom de afgørende politiske redegørelser, om vigtigheden af it i samfundet og i undervisningsverdenen.
• Har der været særlige tigerspring i den digitale verden i de 40 år, der er gået?
- Sektornettet var som nævnt et gigantisk gennembrud. Vi kunne bruge ”redskabet” sammen, og dernæst 97-rapporten, hvor der taltes om computerens og internettets betydning - og at autoriteter stod for fald.
- En netbaseret virkelighed var i gang, og det betød en radikal ændring i denne sammenhæng. Faghæfte 48 fra 2010 blev også et afgørende skæringspunkt med sin omtale af vigtigheden af digital dannelse i forhold til eleven.
• Lad os gå frem til i dag, næsten. Hvad har været de seneste 10 års største gennembrud? Et der grund til bekymringer? Er der noget, du synes, vi skal være opmærksomme på? Ser du en trussel mod, skal vi kalde det ”sammenhængskraften og fællesskabet eller ligefrem demokratiet”?
- Det er store spørgsmål. Men internet og demokratiet er en spændende udfordring, tænk blot på Nordkorea! De sociale medier både understøtter, udfolder og udfordrer vores demokrati - som medspiller og med større deltagelse.
- Vi lærer at færdes i en anden og ikke regelstyret verden. Ser man i den sammenhæng på undervisningen, kan man sige, at kompetencerne er stærkt i spil, man skal være kompetent for at kunne færdes i den sammenhæng.
- Sprog og viden er i spil, når vi er sammen med andre i den netbaserede kommunikation. Vi taler om dannelsesfaktorer, vi - eleverne - løser eksempelvis problemer i et fællesskab!
- Et sjovt eksempel: Jeg fandt forleden dag et 28 år gammelt VHS-bånd med elevfremlæggelser i Danske dyr - vi nåede syv kedelige oplæsninger på en time!
- Billedet er vel tydeligt. Vi har skabt en digital merværdi, der er større variation, et større informationsflow - en lille ”revolution” kan man vel sige.
• Hvad er de største udfordringer lige nu og her i 2016? Og hvad siger du til De fire elevpositioner: Analyserende modtager, kritisk undersøger, målrettet og kreativ producent samt ansvarlig deltager?
- Jeg er glad for, at du spørger.
- Jeg har sammen med blandt andet B. Holm Sørensen, Kasper Koed, Kristian Kallesen og ministerielle repræsentanter været med til at forfatte elevpositionerne, og de markerer virkelig forskellen på Faghæfte 48 og de tværgående vejledninger, hvor vi har elevpositionerne, og som tydeliggør, at ikke læreren, men eleven er målet.
- Nu som skabende, kritisk, deltagende. Ja, i virkeligheden er det et vigtigt demokratisk dannelsesprojekt, vi er i gang med! Også i relation til hele reformpakken.
• Digital dannelse - en sær hybrid formulering - hvad forstår du egentlig ved det?
- Digitaliseringen får større og større indflydelse, men lad mig slå fast: Dannelsesbegrebet er ikke anderledes, om vi befinder os i en social, fysisk virkelighed eller i den virtuelle verden.
- Der gælder samme rammer og regler, men vi bliver hele tiden udfordret af nye udviklingstendenser. Det må vi så forholde os til.
• Vi tager nu et stort spring til Brugerportalen, hvad er det for en størrelse?
- Helt kort er det en længe ventet modernisering, hvor man lidt populært kan sige, at det gamle system med ”knopskydninger” på en helt anden måde bliver erstattet af en stor, fælles national platform.
- Det bliver et udvidet Intranet med et stort, nyt kommunikationssystem, relateret helt anderledes til omverdenen, nationalt såvel som internationalt. Verden er blevet større - tag eksempelvis Åben skole.
• Hvad med 21st Century Skills? De synes at dukke op overalt i undervisningsverdenen - i lidt forskellige udgaver?
- De fire elevpositioner, vi før talte om, er direkte afledt af 21st, så derfor er der en klar og fin sammenhæng. Vi - arbejdsgruppen, der udformede den nye, tværgående vejledning for it og medier - havde det opdrag, at vi skulle udvikle på det bestående, så derfor blev ordvalget, terminologien, en videreførelse af Faghæfte 48.
• De digitale undervisningsmidler - portaler og platforme - bliver af mange frygtet som værende centralistiske, ensidige, med mangeårige kontrakter og manglende mangfoldighed i materialevalget i modsætning til for få år siden, hvor mangfoldigheden var det normale.
• Hvad sker der med den digitale diversitets gigantiske muligheder, når det ender i begrænsende lærings- og udfoldelsesmuligheder? Og kan vi gøre noget?
- Det er bekymrende. Der er kommuner, hvor alt besluttes centralt. Tænk hvis det var sket for år tilbage - med de besluttende skolenævn. Der havde været ”krig”!
- Jeg arbejder heldigvis i en kommune, der tilgodeser de digitale lærermidler, som eleverne har brug for. Jeg ser meget nødig, at vi rundt om i landet indgår mammutaftaler.
- De digitale lærermidler skal karakteriseres ved forskellighed og diversitet. Ja, egentlig burde man kunne distribuere helt ud til udvalgte grupper og elever.
- I rammerne for tilskud til digitale læremidler er der en aftale på området, og mikrokøb er faktisk svaret på det spørgsmål; køb i korte perioder og efter behov. Derved kunne vi udbrede og bevare diversiteten, og det er vigtigt.
- Forlagene burde gå mere ind i det, så vi kan fastholde mangfoldigheden og lærernes didaktiske tilgang - altså videreføre den klassiske tradition. Man skal aldrig fratage den enkelte lærer retten til at vælge og begrænse.
- Man kan frygte den centralistiske model med kun ét forlag, og at det alene er økonomien, der er er afgørende. Mammutaftaler er gift!
• Det sidste spørgsmål bliver et af de helt urimelige - om fremtiden - bare fire år frem. Hvordan tænker du, det ser ud i 2020?
- Ja, ser vi på de Forenklede Fælle Mål, skal elevernes it-kompetencer og viden om digitale fodspor styrkes. Har vi den viden på lærersiden? Uddannes vi godt nok? For det her udvikler sig eksponentielt, det kan godt bekymre mig.
- Ifølge Pisa-undersøgelser ligger vi i toppen, hvor elever har lettest adgang til it i skolen og i hjemmene. I alt har 99 % har adgang til it i skolerne, og i 83 % af hjemmene har eleverne adgang til internettet.
- Alligevel klarer vi os under gennemsnittet i forbindelse med elevernes informationskompetence, så der et eller andet, der peger på, at vi ikke er gode nok til at udnytte det potentiale, som computeren har i sig.
- Det er blandt andet udfordringen. Vi er ikke skarpe nok, men vi er på vej, og vi må i den sammenhæng se på, hvad der er bæredygtigt, og hvad der skal forankres. Digitaliseringen finder ikke nødvendigvis naturlige veje, men er en evig udviklingsproces.
- Lad mig slutte med - måske overraskende - at sige, at it- og medievejlederforeningens fornemste opgave er at overflødiggøre sig selv, når vi er i mål - men det er der godt nok et stykke vej til endnu.
Læs flere interviews i Børn & Bøger.
