Læringscentrenes Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond.
Prisen er indstiftet i 1981 af daværende Danmarks Skolebiblioteksforening (fra 1998-2015 Kommunernes Skolebiblioteksforening).
Prisens modtager udpeges af foreningens bestyrelse, og overrækkelsen fandt fra 1981-2011 sted i forbindelse med foreningens årsmøde. Fra 2012 er overrækkelsen flyttet til foreningens årlige litteraturkonference.
I 1981 og 1982 bestod prisen i, at ”Årets Bog” blev sat på skolebiblioteksforeningens daværende hæderspris ”BOGHYLDEN”, og forfatteren blev hædret på foreningens årsmøde. (BOGHYLDEN blev uddelt i perioden 1980-1986 og igen i 1990. Siden har prisen ligget stille.)
I 1983 blev forfatterprisen ledsaget af 2 gange 10.000 kr. (dobbeltuddeling i anledning af foreningens 50 års jubilæum) sponsoreret af Sparekasseforeningen.
Siden 1984 har det kontante beløb været doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond. (1984-1987: 10.000 kr., fra 1988-2012: 20.000 kr., fra 2013: 30.000 kr.)
Følgende forfattere har gennem tiden fået tildelt foreningens forfatterpris:
1981: John Nehm, Stemplerne
1982: Palle Petersen, serien Her er historien
1983: Thøger Birkeland, Krummerne og Bjarne Reuter, Zappa (dobbeltuddeling)
1984: Kirsten Holst, Også om mange år
1985: Søren Vagn Jacobsen, Dødens patroner
1986: Nils Hartmann, Et barn har brug for fred
1987: Iris Garnov, Gå væk skygge - og lad solen skinne
1988: Jens Peder Larsen, En loppe kan også gø
1989: Mogens G. Stryhn, Børn i U-land - Billedbog for børn
1990: Kirsten Mejlhede Krog, Sommeren er forbi
1991: Kåre Bluitgen, Sabers udsendinge, 1 og 2
1992: Bent B. Nielsen og Hans Chr. Hansen, genren ”Letlæsningsbøger" uden specifikke titler
1993: Charlotte Blay, Den plettede tiger
1994: Thorstein Thomsen, Samlede Rim
1995: Knud Holten, Fu Ling's testamente
1996: Jacob Clausen, Hjertebåndet
1997: Jesper Clement, Anne v. Holck og Mai Mai Ulrich, Arkitektur med andre ord
1998: Lena Eilstrup, Mig - en pige og Mig - bli'r kvinde
1999: Mats Letén, Lotte og Larsen på camping
2000: Jane Kristensen og Jørgen Riber Christensen, CD-rommen Billedtid
2001: Bjarne Reuter, Prins Faisals Ring
2002: Adil Erdem, Rejsen ud af mørket
2003: Sally Altschuler, Verdens navle
2004: Josefine Ottesen, trilogien Krigeren
2005: Daniel Zimakoff og Ida Marie Rendtorff, Strømsvigt
2006: Kenneth Bøgh Andersen, Djævelens lærling
2007: Henrik Einspor, hans brede produktion, bl.a. serien Jack Stump
2008: Cecilie Eken, serien Den Sorte Safir
2009: Ronnie Andersen, Date med en engel
2010: Ina Bruhn, Min fucking familie
2011: Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, serien Vitello
2012: Bent Haller,En tordenagtig forelskelse
2013: Benni Bødker, Djævelens øjne
2014: Mette Finderup, serien Den grønne ø
2015: Manu Sareen, serien om Iqbal Farooq og de omvendte eventyr med Mohammed
2016: Jan Kjær, serien Nomerne
2017: Tina Sakura Bestle og Anna Jacobina Jacobsen, Hund
2018: Anne Sofie Hammer, Vi ses Pellerøv
2019: Marianne Iben Hansen, Lille Frøken Pingelpot
2020: Jesper Wung-Sung, Guldfisken Glimmer
2021: Inge Duelund Nielsen og Gitte Gade, Claras bog
2022: Peter Madsen, Urhistorien og Noter til Urhistorien
2023: Michala Elk, En My for meget