Overrækkelse ved Dorte Schori.
Overrækkelse ved Dorte Schori.
Prisoverrækkelsestale
Så er det igen blevet tid til at overrække Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, der som sædvanlig - ud over æren - udgøres af 20.000 kr., som generøst er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond. Og igen i år har jeg været så heldig at få lov til at afsløre, hvilket værk vi har valgt, og hvilken forfatter vi vil kåre som årets prisvinder.
Det er godt nok forfatterprisen for 2004, vi skal til at uddele, men da der ikke er gået særlig meget af året endnu, er der ikke tale om en udgivelse fra i år. Det behøver det heller ikke at være, for i fundatsen for Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris står der, at prisen skal gives til en dansk forfatter, som har ydet en særlig indsats for børns og unges læseoplevelse. Og dét har årets forfatter så sandelig!
Sidste år valgte vi en mærkelig bog, og året før valgte vi en rørende bog. I år har vi - som altid - valgt den helt rette bog... Og den er voldelig - meget.
Det er rigtig stærke sager, vi har med at gøre. Her bliver ikke lagt fingrene imellem. Det umiddelbare miljø er ”survival of the fittest”, og en del af handlingen er ren rå vold og sex - sådan, så er tonen slået an - barsk og umoralsk.
Lad mig læse et eksempel op:
De mænd og unge drenge, der ikke umiddelbart blev slået ihjel i angrebet, blev gennet sammen på en plads i midten. Derefter blev kvinder, børn og ældre samlet i et stort hus. Mændene blev ofret til Kauna. Hver og en af dem blev hængt op i træerne med hovedet nedad og øjnene stukket ud. Mens de hang der og brølede af smerte, gik Isar rundt med sine skarpe bjørnekløer og åbnede bugen på dem.
De fleste af kvinderne blev voldtaget, før de sammen med børnene og de ældre og svagelige blev brændt inde.
Grumt, ikke? Og alligevel har vi her en historie, som er både følelsesladet og livsbekræftende. På trods af volden og det barske klima er den faktisk ind i mellem så rørende, at man - i hvert fald som kvinde - godt kan komme til at knibe en lille tåre.
Hvordan kan det dog lade sig gøre?, kan man spørge sig selv. Det kan det, fordi historien foregår i en helt anden verden - en verden med andre spilleregler - en verden, der er så helstøbt, harmonisk og realistisk, at man føler sig fysisk tilstede og derfor finder begivenhederne helt naturlige. Man kan ligefrem SE det for sig, man kender omgivelserne, man har været der før! Og alligevel kan der af og til være lidt ”star-wars” over det.
Det er en fuldkommen historie, som helt sikkert tiltrækker og tiltaler de unge læsere. De bliver som os voksne grebet, fan-get ind og læser og læser, lige til de har nået slutningen. Det er et værk, man ikke kan lægge væk. Og hvad er det så for et værk? Hvilken voldelig og skummel mandsperson står bag en så blodig sag?
Det gør en kvinde! Josefine Ottesen. Det er hendes forfatterskab, vi hædrer i år.
Og det omtalte værk, som giver hende æren, er naturligvis trilogien Krigeren, som flere af jer sikkert allerede har genkendt.
Tre bøger, knapt 900 sider. Stopmættet med handling! Ikke én linje for meget, ikke én linje for lidt. Historien er færdig, alle ender spundet, intet uafklaret. Og man sluger det hele råt. Er I klar over, hvor kort tid det tager at læse de bøger?
Josefine, du har begået et mesterværk!
Vi må se dig heroppe.
Tillykke med prisen! Her får du så i første omgang blomsterne, for jeg må lige sige et par ord mere til dig og om dig.
I Kommunernes Skolebiblioteksforening har vi været meget imponeret over din trilogi. De tre tykke bind er udkommet med kort tids mellemrum, det første i 2001, det andet i 2002 og det 3. i sommeren 2003. Det er som om, det slet ingen tid har taget at skrive dem.
Men jeg ved, at der ligger en masse research bag - at det faktisk har taget lang tid. Det ville også være mærkeligt andet, når nu resultatet er blevet så perfekt.
De tre bind er hver for sig blevet anmeldt i vores tidsskrift Børn & Bøger, og jeg kan konstatere, at anmeldelserne helt fortjent har været meget rosende. Jeg vil forsøge ikke at sige det samme som anmelderne, men jeg må nødvendigvis komme ind på indholdet.
Handlingen udspiller sig et uspecificeret sted på et uspecificeret tidspunkt, men man forestiller sig, at det foregår omkring forrige årtusindskifte - altså da de seje vikinger havde deres storhedstid. Mange detaljer opfattes som historisk korrekte, og beskrivelsen af kongsgården leder tanken hen på en af store vikingeborge, måske den største af dem, Aggersborg.
Geografisk omtales en række øer, der er Fladhavet og Nordlandet, vi hører om Vest-øerne længere væk, og man sejler på sommertogt til det store rige mod øst, hvor man kan finde silke og glas. Ja, man forestiller sig noget, der godt kunne minde om Danmark.
Jeg har hørt, at du er meget omhyggelig med research af omgivelserne i dine bøger. At lugte, lyde og sanseindtryk skal være på plads. At du skaber landskabet før selve bogen. Jeg har også ladet mig fortælle, at Litoriahavet lægger landskab til miljøet her, og at en god del af bøgernes handling foregår omkring Limfjorden, med de øer der var dér på det tidspunkt, og som der så ud dengang for ca. 4.000 år siden.
Det ér altså her i Danmark, det foregår. Og hvad kan vel være mere passende, end at prisen for værket overrækkes netop her i Aalborg ved Limfjorden?
Der er godt nok et par tusind års tidsforskydning imellem Litoriahavet og Vikingetiden og så atter tusind hertil, men det er dét, der gør det uspecificeret og alligevel trygt. Det er genkendeligt, men mystisk - vi føler os godt tilrette i det fremmede kendte.
I et interview i Børn & Bøger i 2003 fortalte du om baggrunden for, at Krigeren blev til. Om, hvordan du undrede dig over drenges trang til og fascination af vold og besluttede dig for at finde ud af hvorfor - blot for at konstatere, at sådan er det bare. Drenge er krigeriske.
Og krigerisk er hovedpersonen, krigeren Odd, jo så sandelig. Men han er også en hel masse andet. Han er stærk, modig, barsk, stædig, ubønhørlig, temperamentsfuld, mistroisk, følelseskold. Og måske en lille smule naiv?. Men han er også ærlig, trofast, ordholdende og minsanten - overraskende nok - kærlig. For han hár godhed i sig - dybt gemt. Til sidst kommer det frem efter den sværeste kamp af dem alle - kampen mod ham selv.
”Kontrol” er et nøgleord for historien. Odds baggrund er ukendt, han har ingen slægt, han har aldrig mødt godhed, hver dag er en kamp for at overleve. Det gør ham stridbar og rastløs, og hele vejen igennem historien forsøger han at opnå kontrol. Han lærer at kontrollere hver en muskel, kontrollere sine kampevner, sine smerter, sine sexuelle drifter og til dels sit temperament. Men han er alligevel en ufri knudemand.
Først da han lærer at kontrollere sit sind, sine følelser, lærer tålmodighed og at række ud efter andre, kan han bryde sin isolation og endelig opnå kontrol over sit liv. Han må give slip for at få.
Det er en stemningsmættet og bloddryppende beretning om menneskets urinstinkter og dyriskhed, om druk og hor, dybe følelser, stærkt had og ubrydelig kærlighed. Men på grund af den særegne placering i tid og sted har du formået også at inddrage magi, overtro, særligt udvalgte sjæle, mystiske euforica, hallucinationer og angst. Emner, som også nutidens unge er optaget af, for de er evigt gyldige.
Men også sproget, hvor tingene bliver sagt uden omsvøb, vil tiltale de unge i nutidens verden, hvor alt går stærk, og hvor der ikke er plads til overflødigheder. Det er rent og klokkeklart. Lige på og hårdt. Det bevirker, at bøgerne henvender sig bredt og kan læses på flere plan. De kan ”bare” læses som den gode historie, de er, eller de kan tolkes på flere forskellige punkter og give anledning til megen eftertænksomhed.
De kan også - måske - indgyde mod hos en, der ikke synes, verden har givet ham de bedste muligheder, eller anspore til ikke at give op, selv om forhindringerne synes uoverkommelige. Og meget, meget mere.
Kort sagt: Når man er færdig med at læse dit mesterværk står man tilbage med en styrket tro - på sig selv og på verden. Man har lært, at der findes håb! For alle og til alle tider.
Derfor kan mine afsluttende ord kun blive følgende: Til de af jer, der ikke allerede har læst bøgerne: Skynd jer at komme i gang! I aner ikke, hvor meget I er gået glip af. Og til skolebibliotekarerne: Skulle der stå et enkelt eksemplar urørt på en hylde et eller andet sted, så skynd jer at låne det ud! Der er mange børn, som fortjener at få denne store læseoplevelse, som vil blive husket i mange år.
Josefine: Atter en gang - Tillykke! Nu får du så checken. Du har virkelig fortjent din pris. Jeg håber, du igen vil undre dig og skrive flere af denne slags uforglemmelige bøger.
Som stort set altid er der i forbindelse med prisoverrækkelsen udgivet en plakat med årets forfatter, og Josefine Ottesens forlag, Høst og Søn, har i år lavet denne smukke plakat. Plakaten er forlagets hyldest til forfatteren, og vi vil gerne takke Høst og Søn for deres store velvilje, som betyder, at I alle kan få en gratis plakat med hjem. I morgen vil der ligge en på jeres plads i salen, men vi vil også gerne sikre, at den bliver spredt i hele landet.
Edvard Pedersens Biblioteksfond, der som sagt har doneret de 20.000 kr., har i lighed med sidste år ydet et bidrag til udbredelse af prisen. Pengene vil vi i år blandt andet bruge på at distribuere plakaten. Men selvfølgelig vil der også være noget i Børn & Bøger.
Til sidst vil jeg gerne takke Edvard Pedersens Biblioteksfond for pengene, som gør det muligt at uddele Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris. Det er vi meget taknemlige for - det er et stort bidrag til at bevare den danske børne- og ungdomskultur og -litteratur.