I skolen bliver de sat til at e-maile med hinanden som led i en danskopgave. Københavnere skal lære om jyder - jyder om Københavnere. Modsætninger mødes. Begge hader opgaven, men langsomt, ganske langsomt, får de blødt lidt op for deres knuder.
Det kulminerer. De mødes i København. Herfra fortsætter historien, hvor den oprindeligt begyndte. I et kolonihavehus. I tordenvejr. Som selvfølgelig medfører et strømsvigt. De er modvilligt nødt til at tilbringe natten sammen i det mørke, kolde kolonihavehus.
Da går der hul på bylden. De får fortalt deres historier, får sat ord på deres følelser. De får en mulighed for at kunne komme videre med deres liv.
Begge historier kunne fint have stået alene, været en selvstændig roman. Sådan kan de også læses. Hvis man fx er en dreng og kun gider læse Tobias’ historie, så gør man det og behøver ikke den anden. Historien er fortalt og færdig. Det samme gør sig gældende for Sofias historie.
Men vælger man at læse den anden ende eller side også, bliver historien tilført et ekstra lag. Sagen bliver set fra modpartens side. Man lærer, hvilke tanker og følelser det modsatte køn har. Man lærer, hvordan de reagerer, og hvorfor.
I den ene historie bliver en replik sagt - i den anden bliver den hørt - og tænk - skønt det er nøjagtig den samme replik, fungerer den anderledes. Det er et usædvanligt raffinement, der gør, at romanen når helt ud over kanten.
At den er fuldstændig synkron, så den stort set kan læses kapitel for kapitel samtidig, forringer bestemt heller ikke romanens kvalitet.
Ved valget lagde vi i hovedbestyrelsen vægt på, at denne ”vende-roman” har et usædvanligt spændende koncept. Vi lagde også vægt på, at den henvender sig til såvel drenge som piger.
Der ud over var det væsentligt for os, at den kan give unge, der er ude i et følelsesmæssigt kaos, et håb om at kunne komme videre i livet trods tilsyneladende uoverskuelige problemer. Det gør den særdeles vedkommende, relevant og brugbar.
At den spirende kærlighed - igen set fra såvel drengens som pigens side - også berøres på særdeles fin vis og giver et indblik i det modsatte køns tankegang og handlemåde i forskellige situationer, er et yderligere plus.
Endelig vægtede vi naturligvis, at begge sider af romanen er usædvanlig velskrevet. Det er ganske enkelt et eminent værk.
Sætningen ”..., der har ydet en særlig indsats for børns og unges læseoplevelser” er nogle af ordene i prisens fundats. Det må vi i sandhed sige, er tilfældet her. Dette dobbeltforfatterskab har bestemt bidraget med noget særligt for både børns og unges læsning.
Et af formålene med prisen er også at opmuntre og anspore til at fortsætte et lovende forfatterskab, så endnu flere børn og unge kan få endnu flere gode læseoplevelser.
Daniel har skrevet mange bøger - både for børn og for unge, og det er jeg overbevist om, at han - heldigvis - vil blive ved med og slet ikke kan lade være med.
Det samme kan man ikke helt sige om Ida-Marie. Det er faktisk hendes debut som børnebogsforfatter. Og sikke en debut! Jeg er overbevist om, at med et så stort og indlysende talent vil hun ganske bestemt komme til at skrive rigtig mange bøger for både børn og unge. Lad dette være startskuddet for endnu en stor-forfatter!
Hver for sig er I gode forfattere, men sammen finder I en synergi, som løfter bogen op i et helt andet plan. I må love os, at der kommer mere af den slags!
Som altid kan jeg konkludere: Vores forfatterpris falder i år på det helt rette sted. Vores modtagere er bestemt værdige til jubilæumsprisen. Vi er ikke det mindste i tvivl!
