Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2012 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond

Prisoverrækkelsestale

Hvert år siden 1981 har Kommunernes Skolebiblioteksforening - dengang Danmarks Skolebiblioteksforening - overrakt en forfatterpris til én eller flere personer, som har gjort en særlig indsats og haft særlig betydning for børn og unges læseoplevelse.

Fra 1984 har prisen været på 20.000 kr., som generøst er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond. Det vil jeg gerne som det allerførste sige mange, mange tak for. Uden disse midler ville prisen slet ikke have den vægt og betydning, som den har i dag.

Det har siden starten været en tradition, at prisen under stor festivitas er blevet uddelt på foreningens årsmøde. I 1980'erne og 1990'erne foregik det i oktober måned, og siden foreningen flyttede sit årsmøde frem til tidligere på året, har det været i april eller maj.

I år foregår prisoverrækkelsen igen i oktober, men denne gang ikke på foreningens årsmøde. I år har vi nemlig valgt at lade begivenheden finde sted i forbindelse med vores efterårs-litteraturkonference.

Nogle gange er prisen gået til en enkelt forfatter, nogle gange til to eller flere i fællesskab, og nogle gange er det også illustrationerne, der er blevet prisbelønnet.

Der er givet priser for både skøn- og faglitteratur, for børnebøger, ungdomsbøger, billedbøger og poesi - ja selv for en dobbeltroman, en cd, og en bog alene med fotos. Prisen har været givet for tykke bøger og for tynde bøger. For lette bøger og for svære bøger. Der har været priser i alle genrer fra virkelighed og socialrealisme til science fiction og eventyr. Prisen kan gives for hvad som helst, bare det er kvalitet og gør en forskel.

Prisen gives som oftest for et forfatterskab - sidste år for et makkerskab - men prisen har også været givet for en genre som sådan symboliseret ved to forfatterskaber.

Fælles for alle priserne har dog været, at de symboliseres i en eller flere udgivelser, der er udkommet i det seneste år forud for prisoverrækkelsen. Denne eller disse udgivelser udnævnes samtidig til årets bog, årets bøger, årets serie eller årets et eller andet andet.

Der har været givet priser til storslåede, etablerede forfatterskaber, og der har været givet priser til nye, lovende forfatterskaber og endda også til en debutant. Det har været både kvinder og mænd blandt modtagerne, som både har været yngre og ældre personer.

Om de vindende værker er der i tidens løb blevet sagt ord som for eksempel: mærkeligt, voldeligt, genialt, forkert, ondt, film på bog, morsomt, hæsblæsende, genialt, pærevælling, alvorligt, lærerigt, nyskabende, anderledes.

Én sætning er dog gået igen hvert eneste år, nemlig: ”I år har vi valgt den helt rigtige modtager.” Sådan er det også i år.

Som oftest har bestyrelsen slet ikke været i tvivl, men det er dog sket et par gange - og så alligevel ikke. Sådan har det også været i år!

I år gives prisen for en mystisk bog.

Og den går til en særdeles veletableret forfatter, der med egne ord i en mail til foreningen fortæller, at han er 166 år gammel - så helt ung kan han ikke være. Han. I år er det altså en mand. Det er en mand, som gennem tiden har oplevet alt fra den største anmelderros og flere priser for sine værker til at få en bog censureret og fjernet fra bibliotekernes hylder.

Nu ved I så godt, hvem der er tale om, selv om I måske stiller spørgsmålstegn ved det med de 166 år.

Det er naturligvis Bent Haller.

Og værket prisen bliver givet for er ”En tordenagtig forelskelse”.

Det er en bog, som anmelderne ikke helt har kunnet finde ud af, hvad de skulle synes om. Er den genial? Er den en håbløs genreforvirring? Er den realistisk, eller er det en fantastisk fortælling?

”Børn & Bøgers” anmelder var ikke i tvivl. Jo, lidt – for hvordan roser man bedst et så storslået værk? For første gang i bladets 65 årige historie blev der således uddelt hjerter, og bogen fik hele seks store af slagsen. Senere i samme blad skrev anmelderen i en ”rigtig” anmeldelse:

”Bent Haller har begået intet mindre end en usandsynlig sandsynlig roman om kærlighed. […] Det er stor kunst.”

Og det er præcis, hvad det er: En usandsynlig sandsynlig roman og stor kunst. Kort og klart.

Bogen foregår – måske? - i spændingsfeltet mellem virkelighed, drøm og overnaturlighed. Hovedpersonen er en dreng uden alder.

Drengen, der hedder Adrian, skal på ferie hos sine bedsteforældre på Læsø, hvor solen altid skinner. Hjemme er der problemer, han går i specialklasse og har en livlig fantasi. Hans bedste ven er Konrad på 85 år, som Adrian har lovet at skrive et gammeldags brev med fyldepen til.

På Læsø er der godt og trygt, og Adrian må alt – næsten. Der er jo lige det med hajerne... På Læsø behøver han heller ikke tage sin medicin. Ved ankomsten til færgelejet får han øje på en pige, og da han møder hendes blik, stirrer han ”lige ind i noget, som forekom ham fuldstændig tordenagtigt.”

Adrians bedstefar er billedhugger, og han er lige blevet færdig med en gipsskulptur, som pigen i havnen har stået model til. Da Adrian ser figuren, slår lynet ned, og han forelsker sig hovedkulds og voldsomt i den. Imidlertid skal den til København for at blive lavet om til porcelæn, så Adrian lægger en plan.

Med hjælp fra højere magter får figuren liv og bliver til en pige af kød og blod, som Adrian kalder for Primula, klipper korthåret og gemmer væk i lysthuset. Gipsfiguren er forsvundet, og efter at have sundet sig en tid, begynder Adrians bedstefar forfra på kunstværket.

Primula har ingen fortid og ingen hukommelse, så Adrian må lære hende alt og kan forme hende, som han vil. De er kærester, og hun er meget lærenem. I starten går det godt, men langsomt bliver Primula mere alvorlig og begynder at stille spørgsmålstegn ved sin eksistens.

På et tidspunkt bliver Adrian træt af legen og siger, hun skal være drengen Nebukadneser i stedet. Den leg bliver han dog også træt af, og da vennen Jonathan, som han plejer at lege med på Læsø, kommer hjem fra ferie, bliver alt som før – i hvert fald for en stund.

For Nebukadneser er forsvundet. I stedet dukker pigen Sirene op, og det er klart for Adrian, at hun er Primula. Imidlertid bliver Sirene kæreste med Jonathan, og det får konsekvenser. Der er ingen hjælp at hente, og en mørk og tordenagtig sky hænger over Adrian.

I slutningen af bogen slår lynet ned igen og får det hele til at falde på plads samtidig med, at alt falder fra hinanden og rejser nye spørgsmål om, hvad der i virkeligheden skete.

Det er alt sammen meget mystisk. Hvad er det mon er for noget underligt noget, vi er udsat for; er det virkelighed, drøm eller galskab? Eller måske virkelig magi? Mit svar må være: En god og fin blanding af det hele.

For hvad er virkeligheden i virkeligheden? Er den det samme for os alle? Er vi her i det hele taget? Eller er vi et andet sted - der hvor tankerne er? Og hvor tager tankerne os hen? Til en anden virkelighed eller til en uvirkelighed?

Vi kender alle sammen udtrykket ”Når drøm bliver til virkelighed”. Det er positivt, men utopisk. Det, vi ønsker allermest og brændende, er uopnåeligt. Vi ved det godt. Det sker jo ikke. Det kan ikke ske – og slet ikke af sig selv. Eller kan det?

Nogle mennesker arbejder benhårdt på at få deres drøm til at gå i opfyldelse - og for nogen lykkes det, i hvert fald delvis og for en tid - men de fleste lader det bare forblive en drøm, noget at længes efter.

I denne roman lader Heller det usandsynlige blive sandsynligt. Drømmen gå i opfyldelse. ”Jeg tror på hellige mirakler” siger Adrian til Gud, og en tordenagtig stemme siger: ”Det, som skal ske, vil ske, og er sket.” Sådan. Bare lige uden videre. Miraklernes tid er ikke forbi. Sådan siger vi også alle sammen ind i mellem. Men vi tror ikke på det. Mirakler sker ikke.

Men hvad nu, hvis miraklet alligevel sker? Hvis drømmen går i opfyldelse. Er det så det, man drømte om? Fungerer drømmen i virkeligheden? Og hvad stiller man op med den, hvis man alligevel hellere ville have haft en anden virkelighed? Kan man så få den til at gå væk igen? Og hvis den går væk, var det så i virkeligheden dét, man ville have, eller vil man have drømmen tilbage?

Alle disse filosofiske spørgsmål lader Bent Haller Adrian udleve i ”En tordenagtig forelskelse.” Det er uhyre realistisk og fuldstændig urealistisk. Usandsynlig sandsynligt.

Nogen gange overgår virkeligheden fantasien, siger man. Og nogen gange tror vi slet ikke på, hvad der sker i virkeligheden. Eller ønsker ikke at tro det. Men hvad nu, hvis vi ønsker at tro på fantasien? Det er jo det, vi gør, når vi læser en bog.

Og når vi læser denne bog, ”En tordenagtig forelskelse”, så tror vi på det, hvor sandsynligt eller usandsynligt det end måtte være. Vi bliver ligesom Adrian tryllebundet. Det er det, der er kunsten.

Når Bent Haller så oven i købet krydrer den kunstfærdige og magiske handling med maleriske beskrivelser, sjove og spidsfindige episoder, finulige navne og persontegninger, der trods deres karikatur får personerne til at fremstå levende, hele og troværdige - uanset hvilket materiale de er lavet af - stiger den kunstneriske værdi ydereliger.

Det er en roman, der på en gang er håndfast og kontant, flygtig og skrøbelig. En roman, der er gennemsyret af forskellig symbolik og åben for fortolkning. Den handler om kærlighed, men den handler også om en hel masse andet.

Bogen vil være fin at læse med en klasse, for her er stof til mange fine drøftelser, der er mange spørgsmål at stille og mange mulige svar at finde. Jeg er sikker på, at bogen vil blive genstand for mange forskellige fortolkninger – og også både for over- og underfortolkninger. Så hvis I ikke allerede har læst bogen, så er det bare med at komme i gang.

Så er jeg ved at være nået vejs ende, og som det tydeligt er fremgået, har bestyrelsen også i år været sikker på, at vi har valgt den helt rette modtager af prisen.

Bent Haller har med denne bog og sit forfatterskab i øvrigt ydet en særlig indsats, der har haft og fortsat vil have betydning for børns og unges læseoplevelser. Her er tale om meget høj kvalitet – om litteratur, der gør en forskel.

Dét har vi på intet tidspunkt været i tvivl om – det, vi et øjeblik var i tvivl om, var, om vi skulle overrække prisen på årsmødet, som vi plejer, eller på vores litteraturkonference. Vi valgt den virkelighed, der er her, netop nu.

Bent Haller: Vil du komme og modtage din pris - du har ærligt og redeligt fortjent den.

Først skal du have blomster - det gør man altid ved prisoverrækkelser. Og så det kontante beløb: 20.000 kr. For at gøre det mere virkeligt og ikke utopisk svævende mellem måske-eksisterende, virtuelle bankkonti får du en gammeldags check udfyldt med gammeldags blæk fra en gammeldags kuglepen. Den kan du så sætte i banken, hvis du kan finde en i virkeligheden. Værsgo'.

Som det har været tilfældet de seneste år, har forlaget bag bogen, i år Høst & Søn, fremstillet en flot plakat i anledning af prisen, og det vil jeg gerne sige mange tak for.