Prisoverrækkelsestale
Det sidste punkt på dagens program er et indlæg af vinderen af Læringscentrenes Forfatterpris 2019 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond med efterfølgende signering af plakater, men inden vi når så langt, skal modtageren først afsløres og hædres, så det går vi i gang med nu.
Prisen er en af landets største børnelitterære priser, der uddeles hvert år, da den ledsages af et kontant beløb på 30.000 kr., som generøst er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond, som det også fremgår af prisens navn.
Jeg vil gerne som det første takke fonden for den flotte donation, som gør det muligt at uddele prisen og sætte fokus på dansk børnelitteratur. Tusind tak.
Som det næste vil jeg hæfte mig ved ordet ”Forfatterpris”, for det er et forfatterskab, vi hædrer. Det er således mere end en pris for en god bog eller et godt litterært værk. Det er det også, men på den måde, at det værk, der har udløst prisen, samtidig bliver udnævnt til ”Årets bog”.
”Bog” sagde jeg, men det kunne lige så godt have været f.eks. ”serie”. Jeg sagde også ”forfatterskab”, men det kunne lige så godt have været f.eks. ”illustratorskab” eller ”makkerskab”, for det er jo sådan, at prisen ikke kun kan gives til en forfatter, den kan også gives til en illustrator eller deles mellem flere ophavsmænd.
Jeg skal ikke her citere prisens fundats, den kan læses på vores hjemmeside, jeg vil dog hæfte mig ved et par ord i den, nemlig ordene ”bemærkelsesværdig kvalitet”. Men hvad er det, der giver et litterært værk kvalitet? Det bruger de meget kompetente medlemmer af vores faglige udvalg hvert år lang tid på at drøfte.
Der findes ikke umiddelbart nogle brugbare kriterier til at afgøre dette, da den moderne børnelitteratur i dag er meget anderledes, end da senest Sven Møller Kristensen i 1969 opstillede følgende tre kriterier: Enhed, intensitet og kompleksitet.
Det er altså ikke nok, at en bog er populær eller sjov at læse. Det må den gerne også være, men årets prismodtager skal formå at tilføre litteraturen noget mere, for at kunne kalde det høj kvalitet.
Hvert år starter udvalget med at se på, hvilke udgivelser der har skilt sig ud, altså været ”bemærkelsesværdige”, i det år, der går forud for prisen. Hvem fortjener et skulderklap for veludført arbejde?
Det kan være en forfatter, som gennem længere tid har været i kikkerten, men det kan også være en debutant eller et forfatterskab, der er kommet særlig godt fra start.
Udvalget drøfter mulige kandidater til prisen, og møde for møde snævres feltet ind, indtil der til sidst står en enkelt tilbage som den, der har gjort det største indtryk i løbet af året.
Lad mig med det samme afsløre, at årets prismodtager er en kvindelig forfatter, som udvalget før har haft oppe at drøfte, men i 2018 udkom så den bog, som gjorde udslaget og fortjente at blive udråbt som årets bog.
Som udvalget sagde i sin indstilling til bestyrelsen, der træffer den endelige beslutning om, hvem der skal have prisen, er det en forfatter, hvis sprog ikke blot er formfuldendt smukt og ligger godt i munden, det er også gennemsyret af musikalitet og nerve, har en særlig spændstighed.
I det nummer af Børn & Bøger, som udkommer i morgen, og som I allerede i dag kan få et eksemplar med hjem af samtidig med plakaten, er der et interview med hende, og i artiklen står der blandt andet, at årets forfatter er både rimsnedker og rytmetømrer, og at hun vedkender sig, at hun nok altid har været mere rapper end digter.
Nu har de fleste nok gættet, at årets prismodtager er digtningens mester Marianne Iben Hansen, og den bog, der har uløst prisen, er Lille Frøken Pingelpot.
Det er en sand fornøjelse at læse, hvordan Marianne Iben Hansen leger med sproget. Noget af det virker som noget frygteligt vrøvl, men alligevel ligger der dyb alvor bag.
Det er fortællingen om kyllingen, der som ventet er noget ganske særligt – bare ikke sådan, som man havde troet. Den siger nemlig ikke det samme som de andre høns.
I starten synes forældrene, det er dyb poesi, der kommer ud af næbbet på den, og de kalder den Pingelpot efter ordene, den siger, men de andre høns er forfærdede, vender den ryggen, løber væk og slæber deres unger med sig. Langsomt bliver det værre og værre.
Kyllingen bliver gemt væk, forsøger at lave sig om, men kan ikke. Den bliver ved med at sige volapyk, indtil den til sidst ikke siger noget mere. Den er udstødt fra flokken og trist indeni.
En dag vender lykken dog. Nogle fremmede høns kommer på besøg i hønsegården, og blandt dem en anden kylling, der ingenting siger. Alligevel kommer der pludselig noget ud af næbbet på den, og minsandten om den ikke siger nøjagtig det samme som Pingelpot.
De kan begge komme ud af deres ensomhed og har fundet en at dele deres drømme med. Det er en sød historie om at være anderledes og alligevel stå ved sig selv, en historie om, at der er håb forude for alle – også dem, der af den ene eller anden grund er anderledes. Alt sammen fortalt så smukt og poetisk på vers.
Jeg vil ikke læse noget af teksten op for jer her, for den skal nemlig helst rappes, og det er ikke lige min stærkeste side.
Til gengæld har Marianne Iben Hansen lovet, at hun i sit indlæg vil rappe om ikke hele bogen så i hvert fald en del af den for jer på den helt rigtige måde. Skal vi ikke hilse på hende? Hun kommer her.
Stort tillykke med prisen! Du har ærligt og redeligt fortjent den. Hvordan kan man dog finde på sådan noget? Så vrøvlet, så smukt og så livsbekræftende… Det skal du nok få lov at fortælle om, men inden du får ordet, vil jeg lige runde af.
Jeg vil i år ikke citere fra anmeldelser af Lille Frøken Pingelpot, de vil alligevel ikke være fyldestgørende for, hvor storslået et lille mesterværk, du er fremkommet med.
Jeg kan godt forstå, at vores faglige udvalg ikke kunne stå for det. Her er i hvert fald tale om bemærkelsesværdig kvalitet, hvad så end kriterierne for at afgøre dette er.
De tre tidligere nævnte, ikke helt fyldestgørende kriterier: Enhed, intensitet og kompleksitet er til fulde opfyldt og mere til. Humor og alvor går hånd i hånd på allersmukkeste vis.
Du har ovenikøbet tilføjet litteraturen en ekstra dimension ved at lægge musik til teksten alene med ord. Det er godt gået. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at vi har fundet den helt rigtige modtager af dette års pris.
Lad ikke prisen blot være et skulderklap for et fantastisk værk og et fantastisk forfatterskab, lad den også være en anspore til at fortsætte med rimeriet og rapperiet – vi vil have meget mere af samme slags.
Selvom mange af os ude omkring på skolerne, bibliotekerne og i hjemmene nok ikke selv kan sige versene på den rigtige, rappede måde, men må nøjes med at messe dem på vores egen måde, glæder vi os til senere i dag at høre, hvordan det virkelig skal gøres, og hvor godt sproget kan ligge i munden.
Vi kan næsten ikke vente, så jeg vil skynde mig at gå videre med at overrække prisen. Her får du i første omgang en buket blomster som symbol på prisen.
I ”gamle dage” ville du så også få overrakt en kuvert med en check på de 30.000,- kr., men checks er jo ikke gyldige mere. Pengene er derfor sat ind på din konto, og ”lønsedlen” bliver tilsendt pr. mail. Derfor får du i stedet, også som symbol på prisen, ikke en gummi-, men en papcheck.
Atter en gang: Hjertelig tillykke med prisen og tak for dit forfatterskab eller rimskab eller rapskab, eller hvad vi nu skal kalde det. Det er en gave til både børn og voksne.
Jeg nævnte i indledningen, at vores prismodtager efter sit indlæg vil signere plakater til konferencens deltagere, og det vil Marianne Iben Hansen da også gøre, for som det efterhånden er blevet en sædvane, har forlagt bag den udgivelse, der har udløst prisen, ladet fremstille en plakat i den anledning.
Tak til Gyldendal for den meget smukke og inspirerende plakat, som er trykt i et oplag stort nok til, at vi kan sende den ud til fordeling på landets skoler, så alle kan øve sig på at sige det vrøvlede og lidt gakkede rim, der er bogens omkvæd.
