Prisoverrækkelsestale
Som snart sædvanen er næstsidste punkt på programmet for konferencen om litteraturens ansigter uddeling af Læringscentrenes Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond. Sidste punkt bliver så et indlæg af vinderen.
Det er glædeligt, at vi er ved at nærme os ”normale tider” efter en plagsom coronatid, hvor der både har været begrænsning af deltagerantal, frameldinger, usikkerhed og venteliste. Sådan er det heldigvis ikke i år.
Som det allerførste vil jeg gerne takke Edvard Pedersens Biblioteksfond for den flotte donation på 30.000 kr., som gør det muligt at uddele Læringscentrenes Forfatterpris, som er en af landets største børnelitterære priser, der uddeles hvert år. Tusind tak.
Med prisen ønsker fonden og vi at sætte fokus på dansk børnelitteratur af bemærkelsesværdig kvalitet og de personer, som skaber den. Prisen gives for at hædre et forfatterskab, som har gjort en forskel og ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser og/eller viden. Forfatterskabet symboliseres i en titel, der er udkommet i året forud for prisens uddeling. Titlen udnævnes samtidig til Årets bog eller Årets serie eller…
Prisen gives som regel til en forfatter, men den kan i særlige tilfælde gives til en illustrator eller deles mellem flere personer. Den kan gives både til debutanter, til ”garvede” kunstnere og alt midt imellem.
Det er foreningens bestyrelse, som udpeger, hvem der skal modtage prisen, men forud for det har vi fået hjælp fra vores meget kompetente faglige udvalg, der følger nøje med i, hvad der rører sig på det børnelitterære felt.
Det er efter lange og grundige drøftelser, udvalget indstiller, hvem der bør hædres netop dette år. Vi er derfor aldrig i tvivl om, at alle krav er opfyldt, og at vi vælger den helt rette modtager.
Processen starter ofte allerede et helt år inden prisoverrækkelsen. Først ser udvalgets medlemmer på, hvad der indtil da er udkommet i årets løb, hvad der kunne være relevant, og hvilke udgivelser, der har skilt sig ud. Hvad er særligt værd at bemærke? Hvem fortjener et skulderklap?
Med udgangspunkt i dette og titler, der udkommer sidst på året, drøftes mulige kandidater indgående, og møde for møde snævres feltet ind, indtil der til sidst står en enkelt tilbage som den, der har gjort det største indtryk.
Inden det afsløres, hvem der modtager prisen og for hvilket værk, vil jeg fortælle, at prisen i år gives til et par, nemlig en forfatter og en illustrator. Det er to kvinder, der sammen har skabt årets udgivelse, der er en billedbog og altså en trykt bog. Bogen opfylder så rigeligt kravet om bemærkelsesværdig kvalitet.
Prisen gives for deres fuldendte samarbejde, der gør, at bogen fremstår som noget ganske særligt. Flere har kaldt den et mesterværk - og slutningen rummer håb, det vigtigste af alt.
Det er et relativt nyt makkerpar, og det er dette forbilledlige samarbejde - forfatterskab og illustratorskab - vi hædrer.
Bogen, som har udløst prisen og symboliserer makkerskabet, er Claras bog.
Dermed er det også afsløret, at makkerparret er forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade. Lad os få prismodtagerne frem.
Nogle har måske stadig til gode at læse bogen, så inden vi går til den egentlige prisoverrækkelse, vil jeg fortælle lidt om den og begrunde, hvorfor netop denne bog skal være Årets bog.
Et sted i bogen hedder det: Alt der lever, er lavet af vand. Alt vand fordamper. Biller ligger gemt, træer går i dvale, fugle trækker væk. Rejs før du forsvinder. Rejs før du forsvinder. Det kan lyde som en mærkværdighed, men det er det ikke. Det er, hvad denne fortælling handler om. Og om at alting starter altid lang tid før, det er begyndt.
Den lille Clara skal med skolebussen hver morgen for at komme til skole, og her lærer hun buschaufføren Patricia at kende. De bliver på deres egen måde fortrolige.
Sagen er, at Clara ikke har det godt i skolen. Clara, hvis navn ellers betyder lys, gør alt andet end at lyse op. Hun bliver ikke mobbet. Hun bliver bare ikke set. Lige meget hvad hun finder på, reagerer skolekammeraterne med forbløffelse over, at hun siger noget til dem. Hvad enten talen er om fregner eller om, at drengene gerne må løbe efter hende og snuppe hendes tophue. Hun kunne lige så godt ikke være der.
I en note skriver Clara: Nogle skoler er mobbefri. Hvorfor får man så et hul i maven? Huller er ingenting med ingenting indeni. Hvordan kan det gøre ondt i noget, der ikke er der?
Det siger alt om Claras situation. Der er ingen, ud over Patricia, der giver sig tid til hende. Ingen, som ser hende. Men Patricia tager sig af hende på en måde, der ligger langt ud over hendes beføjelser som chauffør.
Hun ser hende og viser hende omsorg, tager hende med hen i pausehuset, giver hende sin egen kop at drikke af, viser hende bussen og introducerer hende til donkraften.
Ét fristed har Clara derudover: Frode, det store træ, der står midt i skolegården. Her kan hun gemme sig og føle sig tryg(?)
Det er begrænset, hvad Patricia ved om Clara. Det, hun viser i denne smukke fortælling, er de oplysninger og papirlapper, hun samler og skriver sammen, efter at Clara er rejst.
I indledningen viser Patricia en lap, som Clara har skrevet: Til Patricia. Her! Nu rejser jeg. Du må gøre det færdigt. Clara.
Det er så det, Patricia gør, hun færdiggør Claras fortælling; som hun siger: … det er mig, der skriver, men ikke mig, der finder på, det gør Clara. Rent bortset fra, at der ikke synes at være så meget, der er fundet på, men derimod nok så meget, der er oplevet.
Claras livssituation er blevet uholdbar, så hun må rejse væk for ikke helt at forsvinde, og hun overlader sine papirlapper til Patricia for at gøre sit liv synligt, bevæget og bevægende.
Heldigvis tager Patricia opgaven på sig på smukkeste vis og giver os Claras bog. Det er en stærk fortælling, men mere end det, er det også en bog, der forandrer sig, skriver hun. Måske er den bog, hun skriver, en anden end den, læseren slår op i?
Claras fortælling er en fortælling i tekst og billeder, der er fyldt med dyr: Fugle, biller, sommerfugle, og man må bemærke sig, at de også er nævnt i det indledende citat.
Fuglene repræsenterer f.eks. frihedens mulighed, billen er i andre trosretninger hellige dyr, og sommerfuglen repræsenterer liv, død og opstandelse og dermed forvandling. Der er også katten, der som bekendt er ”sin egen”, hemmelighedsfuld og fri.
Det er blevet en dejlig bog, som er skabt i et smukt samarbejde mellem en forfatter og en illustrator, der i enestående grad klæder hinanden.
Illustrationerne skal man gøre sig den ulejlighed at studere nøje, både motiver og farvevalg, idet de ikke bare er en billedmæssig gengivelse af teksten, men leverer overbevisende og egne vinkler på, hvad der fortælles.
På et opslag ser man den ensomme Clara med sin tophue og med en tung, truende plamage hængende lige bag sig, mens hun kigger bedrøvet ud mod det fjerne. Samtidig kan man af skyggerne på jorden se, at kammeraterne leger i skøn, let leg og i fællesskab.
I slutningen rejser Clara væk. Man ser hende flyve væk på træet Frode med rødder og det hele - båret af fuglene. På sidste opslag er træet et andet sted, der er kommet blade, og Clara har fået selskab.
Claras bog er kun den anden bog, de to har lavet sammen. For to år siden udkom billedfortællingen Hulder til Balder, som er en smuk lille fortælling, set fra en hunds perspektiv. Den var ovenikøbet Gitte Gades debut.
Tak for de gode oplevelser vi foreløbig har fået i jeres selskab, og vi har hørt en lille fugl synge om, at der er endnu et værk på vej. Det kan vi så heldigvis gå og se frem til. I sætter vores forventninger højt!
Nu er det så tid til prisoverrækkelsen. Først en buket blomster til hver.
I skal selvfølgelig også have pengene, der følger med prisen. Det er snart længe siden, der fandtes checks, så pengene er sat ind på jeres respektive konto, men checkene var så gode at overrække, så derfor får I i stedet denne ”check”.
Hjertelig tillykke med prisen og tak for jeres dejlige fortællinger indtil nu.
Som lovet i programmet vil I efter jeres indlæg om lidt signere plakater til deltagerne. Plakaterne er udgivet af forlaget bag udgivelsen i anledning af prisen.
Tak til Jensen & Dalgaard for den meget smukke plakat, som er trykt i et oplag, der gør, at vi kan sende den ud til fordeling på landets skoler som opfordring til, at man læser bogen og bliver en stor oplevelse rigere.
Så er det blevet jeres tur, Inge og Gitte, hvis I vil sige et par ord. Selvom vi allerede kender lidt til jer fra Steffen Larsens interview med jer i Børn og Bøger i foråret, så vil vi glæde os til, at I sender os en lille hilsen.
