Azurh lever videre på Kragelundskolen
Børnene i 4.c på Kragelundskolen i Højbjerg, der i skoleåret 2014-2015 var engagerede medforfattere på Stjernenatten, bog 1, Azurh – Dragedræber, var igen i skoleåret 2015-2016 - nu som 5.c – igen klar til at digte videre, for interessen for det fremmede univers i galakse 551 og de strandede stjernerejsende på den blå planet Azurh var stadig usvækket.
I starten af oktober 2015 fik de igen besøg af Anette Grønholt Andersen, som er ophavskvinde til den dramatiske science-fantasy fortælling, hvor Stjernefolket er hårdt trængt af Intethedens Tåge, de Grå Ravne og den onde Fyrst Nihil, der er noget af det, der danner ramme om børnenes meddigtning:
Følgende sker i historien: Dragen Nihila slider i sine lænker i Dragedybet, og i de blå bjerge vækkes det styrtede rumskib, den faldne metalfugl, Everlife Interstar, langsomt til live efter århundreders tornerosesøvn.
Memo, Stjerneøje, Dragedræber, Awaielle og Drengen uden navn lever videre i børnenes fantasi, men flere og flere farer lurer, og tiden er ved at være knap, inden alle stjernerne på himlen for altid slukkes. Hvad kan man gøre for at afværge katastrofen?
Fortællingerne om Azurh vil næsten ingen ende tage. Og mere kommer til, bog 2 begynder at tage form, fremtiden kommer i spil, og en parallel handling udspiller sig i Kuppelkolonierne på Mars, hvor man stadig søger efter Everlife Interstar med dets 40.000 forsvundne sjæle.
I observatoriet på månen Persepeidonia kæmper forskeren Yana Ma Eia mod tiden for at genåbne Midnatsporten, portalen til stjernerne og vejen til Azurh, hvor man måske kan komme Stjernefolket til undsætning, genfinde det styrtede rumskib og etablere nye bosættelser - for pladsen er blevet temmelig trang på Mars. Det haster.
Der digtes og tegnes, ideer og svar dukker op, nye spørgsmål melder sig, hvordan vil det hele ende?
Imens er tvillingerne Uluk og Alak alle steder, hvor de ikke skulle være, og de finder med garanti snart Dragedræberens magiske sværd. Mon de går vild i hulerne, hvor uendelige underjordiske gange måske leder dem til de dybe kældre under Intethedens Slot?
Eller ender de i Glemselens Grotte? Kan et magisk bæger redde dem, der havner her? Og hvem af tvillingerne er mest nysgerrig? Eller klogest? Hvor længe kan Memo vente, inden han er nødt til at fortælle sandheden om den Navnløses virkelige oprindelse? Når de to måner og de to sole står på tværs af Midnatsporten, vil den så lukkes op?
I tegninger og tekst fabulerer børnene over temaer i fortællingen – og finder løsninger og forklaringer. Langsomt vokser fortællingen i længde og bredde, der er mange ideer at hente. Anette Grønholt Andersen følger spændt med og suger til sig.
Ugen efter kom der en pakke med posten – forfatteren skulle have det hele med: Flotte farvelagte tegninger og nye historier. Azela, Stjerneøje, en af fortællingens hovedpersoner, har nu fået en lillesøster, der hedder Izi og er tre år. Stor tak til 5.c og deres lærer Andrea Thygesen!
Som følge af Kragelundskolens ivrige arbejde med Stjernenatten – Azurh, blev Anette Grønholt Andersen efterfølgende inviteret til at deltage med en workshop på Børnenes Bogdag den 22. oktober i DOKK1 i Aarhus som et af arrangementerne i forbindelse med Vild Med Ord–ugen.
Her kunne interesserede klasser melde sig og høre mere om fortællingen og det at digte med på en historie, som endnu ikke er færdig, men under forberedelsen til arrangementet på DOKK1 udviklede ideen sig, så resultatet endte med at blive en workshop med rollespil:
I dæmpet belysning og med dramatiske, understøttende billeder på store lærreder på tre af salens sider blev op mod 100 børn ad to omgange præsenteret for forfatteren, der udklædt som Awaielle i ulveskind og med vandrestok og tromme, fortalte noget af den dramatiske historie.
Indimellem blev fortællingen afbrudt af oplæsning af stykker af allerede færdig tekst, ligesom Yana Ma Eia med regelmæssige mellemrum dukkede op fra fremtiden og ser på historien fra sin side af universet.
Til sidst sluttede seancen med, at fortid og fremtid, Persepeidonia og Azuhr, måske, måske ikke mødes gennem hullet i Midnatsporten, som måske er åben, når de to måner og de to sole står på tværs.
Derefter var det tid til at stille spørgsmål og komme med bud på videre udvikling af forskellige delelementer i fortællingen, og også på DOKK1 var der mange nye og spændende ideer at hente – også her var det næsten umuligt at stoppe børnene igen.
