Prisoverrækkelsestale
Det næstsidste punkt på programmet for vores konference Litteraturens ansigter er vanen tro uddeling af Læringscentrenes Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond. Sidste punkt er et indlæg af prisvinderen med efterfølgende signering af plakater til deltagerne.
Læringscentrenes Forfatterpris er en af landets største børnelitterære priser, der uddeles hvert år, da den ledsages af 30.000 kr., som generøst er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond.
Jeg vil gerne som det første takke fonden for den flotte donation, som gør det muligt at uddele denne fornemme pris og dermed sætte fokus på dansk børnelitteratur og dens skabere. Tusind tak!
Prisen gives for at hædre et dansk forfatterskab, som med sit bidrag af børnelitteratur har gjort en forskel og ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser og eller viden.
Forfatterskabet symboliseres i en titel, der er udkommet i året forud for prisens uddeling. Denne titel skal, som det står i fundatsen, være af bemærkelsesværdig kvalitet, og titlen udnævnes samtidig til Årets bog eller Årets serie eller Årets et-eller-andet.
Som oftest gives prisen til en forfatter, men den kan i særlige tilfælde også gives til en illustrator, hvis illustratorskab kan sidestilles med et forfatterskab og giver samme litterære oplevelse af særlig kvalitet.
Den kan også deles mellem flere ophavsmænd, en forfatter og en illustrator, to forfattere eller to illustratorer, hvis delene af værket ikke kan adskilles.
Prisen kan gives til både debutanter, til ”garvede” kunstnere og alt derimellem - og den valgte titel er ikke nødvendigvis bundet op på det trykte medie. Det kan også være digitalt, i form af lyd eller andet, bare det som nævnt er af bemærkelseskvalitet og giver er særlig litterær oplevelse.
Hvordan finder foreningens bestyrelse så ud af, hvilken forfatter, der skal hædres, og hvilken titel, der skal fremhæves? Det får den hjælp til af foreningens meget kompetente faglige udvalg, som indstiller deres slutkandidat til foreningens bestyrelse.
Det er en lang og grundig proces, udvalget er igennem, før det indstiller, hvem der bør have prisen netop dette år. Vi er derfor aldrig i tvivl om, at alle krav er opfyldt, og at vi vælger den helt rette modtager.
Det starter med, at udvalgets medlemmer, der alle læser mange bøger hvert år, i efteråret året før prisen uddeles, ser på, hvad der indtil da er udkommet i årets løb, hvad der kunne være relevant, og hvilke udgivelser, der har skilt sig ud. Hvad er af særlig bemærkelsesværdig kvalitet? Hvad er et særligt bidrag? Hvem fortjener et skulderklap?
Med udgangspunkt i dette og titler, der udkommer senere på året, drøftes mulige kandidater meget omhyggeligt, og møde for møde snævres feltet ind, indtil det til sidst næste forår først består af en shortlist og siden en enkelt kandidat tilbage som den, der har gjort det største indtryk.
I år gives prisen til en forfatter, og den gives for en trykt bog, vil jeg gerne allerede nu afsløre. Hvem er det så, og hvad er værket? Forfatteren er Michala Elk, og prisen symboliseres i romanen En My for meget.
Den ser sådan her ud.
Skal vi ikke også hilse på forfatteren? Michala, du må gerne komme frem nu.
Michala Elk er en ganske ung forfatter, som allerede med sine tidlige bøger har vist, at hun kan skrive romaner, der er mere end bemærkelsesværdige.
Personligt er hun uddannet i medievidenskab fra universitetet og derefter – og senere end debuten og det prisbelønnede værk, vi om lidt skal høre om - uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023.
Michala Elks romaner fortæller historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. Heldigvis ligger der et velgørende positivt menneskesyn bag det hele, som gør det til en god proces at følge Michala Elks karakterer i både traumetilstand og på vejen mod heling.
Michala Elk debuterede som forfatter i 2020 med romanen Som sne i havet. Debutromanen foregår i en nær fremtid, hvor Danmark er præget af klimaforandringer og fremmedfjendskhed. I 2022 udkom så den roman, der udløste prisen og er anledningen til al postyret her i dag, nemlig En My for meget.
My er så kort en lyd, at den næsten ikke findes. My mener selv, at hun har et ret godt liv.
En stabil familie med både en far og en mor; det er langt fra alle, der kan sige det. My er familiens lille søde, stille, uproblematiske pige. Midterbarnet.
Anderledes er det med storesøster Alberte, der ikke rigtig trives i gymnasiet og pjækker en del, og på den anden side er der den lille krudtugle til Augustus. Tilmed klarer My sig fint i skolen, har gode veninder. Alt er godt. Og så alligevel ikke. Lad mig citere en passage fra bogen:
Jeg havde et ret godt liv, hvis jeg selv skal sige det (…) Og alligevel vågnede jeg op en morgen med et hul i maven. Som om en støvsuger havde været i min krop i løbet af natten. En støvsuger med et kæmpe, gråt rør, der sugede og sugede og sugede alting til sig. Indtil jeg var helt tom indvendig.
Sophia og Celeste vil hellere end gerne være hendes veninder, men efterhånden som Mys følelse af ingenting-hed tager til, og hun trækker sig fra deres selskab, sker naturligvis også det, at de trækker sig fra hende. De holder op med at invitere hende, når de hænger ud.
My lander i en alenehed, der både er selvvalgt og ufrivillig – i begge tilfælde er hun beslutningstageren. Det er ikke nemt. Der sker det, at pludselig en nat dukker følelsen af ingenting-hed op hos hende, og My skelner selv mellem denne ingenting-hed og tomhed. Følelsen er altså værre end tomhed.
Da My på et tidspunkt skal skrive et digt i skolen, kommer det nærmest diagnostisk til at beskrive hendes livssituation. Under titlen Ingenting skriver My bland andet: Jeg kan ikke skrive ord, der ikke findes, for eksempel bølgebrus, det findes ikke mere, og det er ikke vådt eller salt eller brusende, faktisk er det bare ingenting - ligesom mig.
Alle de rigtige mennesker bliver alarmeret – på den rigtige måde - og romanen kommer i handling og tid til at følge My i det behandlingsforløb, hun skal igennem – syv konsultationer i alt - hos psykologen.
Det er dog ikke mindst drengen Magic, der for alvor hjælper hende. Det gør han både ved at støtte hende og ved at svigte hende. Når My er sammen med ham, føler hun ikke sin ingenting-hed, men han ægger også hendes vrede og skuffelse, når han udebliver fra deres aftaler, men heller ikke vrede og skuffelse er ingenting.
Det er nu især noget, han siger til hende, som giver mod til at handle: My, sagde han med eftertryk. Du skal ikke være nok, du skal være dig. Og uanset hvad er det vigtigt, at du holder op med at prøve at forsvinde.
My skal med andre ord helt eksistensfilosofisk mobilisere modet til at vælge sig selv! Det er ved at turde det, at hun mod slutningen redder sit venskab med Sophia. Det er ved at turde det, hun kan give slip på psykologen, og det er ved at turde det, hun får sine ord tilbage. Romanens sidste ord er netop bølgebrus.
Det er en meget fin, velskrevet og overbevisende roman om den lille depression, den lille angst, der så let kan udvikle sig til det meget værre, hvis ikke det bliver taget seriøst hånd om. Det bliver det her og på en måde, så man tror hvert ord på dets pålydende.
Michala Elk mestrer på fornem vis at skildre et ungt menneske, hvis liv mister orientering og mening, men som er i en situation, hvor orienteringen og meningen kan findes, genskabes.
Så sent som i fredags udkom Michala Elks seneste bog, Alt hvad jeg husker, men den skal der ikke siges noget om ved denne lejlighed.
Michala: Rigtig hjertelig tillykke med en velfortjent pris.
Først skal du lige have en buket blomster, som det sig hør og bør. Tillykke med prisen.
Og så skal du have et synligt bevis på prisens økonomiske værdi – de gode 30.000,- kr. doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond. De rigtige penge er indsat på din konto i morges.
Til sidst, inden du får ordet, er der så blot at nævne, at forlaget bag Årets bog, Jensen & Dalgaard, har ladet trykke en smuk plakat i den anledning. Sidst på dagen kan du signere den til de fremmødte deltagere, og vi vil efterfølgende udsende den til fordeling på landets folkeskoler, til de danske skoler i Sydslesvig og de privatskoler, der er medlem af foreningen. Tusind tak til Jensen & Dalgaard for den.
Atter en gang: Rigtig hjertelig tillykke. Som det allersidste vil jeg fortælle, at man i Børn & Bøger nr. 7 kan læse et interview med Michala Elk - men her og nu vil hun også sige noget til jer, der er kommet i dag. Det bliver spændende at høre. Værsgo’ Michala, nu er det blevet din tur; ordet er dit.
